Pis liv

brevkassespørgsmål

Pis liv

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Hej.

Jeg er en dreng der lige er fyldt 13 år.
Jeg har nogle problemer. Jeg tager stoffer og drikker hver dag.
Har jeg et misbrug?

Jeg drikker inden jeg tager i skole, hvis jeg overhovedet tager i skole, og jeg drikker henne i skolen.

Rent ud sagt, jeg drikker fra jeg står op til jeg går i seng hver dag.

Jeg gør det for at glemme nogen ting herhjemme.
Jeg har det ikke så nemt her hjemme. Her sker nogen ting, og mine forældre drikker selv meget og tager os stoffer.

Jeg kan ikke rigtigt holde til det mere, der er så mange ting jeg hele tiden tænker på og jeg tænker tit på at begå selvmord.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af mine problemer.
Jeg håber virkelig du vil svare, for jeg har virkelig brug for hjælp...

Hilsen The lost boy ... 
 
 

Svar: 

Kære The lost boy.

Det er godt, at du skriver ind til brevkassen.

Du tager stoffer og drikker hver dag, så ja – du har et misbrug.

Du må ikke tage stoffer og drikke – det er ikke den rigtige måde at takle dine problemer på. Det løser ikke noget, men gør kun det hele meget sværere.

Jeg synes at det er meget vigtigt, at du snakker med en voksen så du kan få hjælp til at komme ud af dit misbrug, og få hjælp til at snakke om din lyst til at begå selvmord.
De tanker må du ikke gå med alene.

Jeg vil bede dig om at tænke over, hvem du kunne tale med det om. Du skal tænke på, hvem du føler dig tryg ved.
Det kan være en anden i din familie end dine forældre, som du skriver også drikker og tager stoffer.
Det kan også være en lærer på din skole, eller en anden voksen på skolen. Hvis du går i en fritidsklub så måske en af pædagogerne i klubben.

Hvis du har brug for at tale om, hvem du skal vælge at tale med af voksne omkring dig, så kan du logge dig ind i vores chatrådgivning, - fortæl rådgiveren om, at du har skrevet til vores brevkasse og få ham/hende til at læse i brevkassen.

Mange tanker
Loa

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program