det hele er for meget..

brevkassespørgsmål

det hele er for meget..

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Hej... Jeg er paa sprogskole, saa jeg vil lige starte med at undskylde for, at jeg ikke kan skrive med ae, oe eller aa!Sorry... Jeg kan bare ikke vente med at skrive til jer til jeg kommer hjem, for det er nu det hele braender paa, det er nu, det hele er noget moeg :'( Jeg ved ikke, hvad jeg skal goere... Jeg ved heller ikke helt hvad der er galt, jeg ved bare at jeg har brug for at tale med en... Hmm til sagen... Jeg er som sagt paa sprogskole, er alene vaek - her er ingen andre danskere heller! saa jeg skal snakke engelsk hele tiden... naa, men altsaa det er saadan at jeg ikke helt ved hvad jeg skal goere, for jeg er bange for at jeg ikke kan klare mig her... hver gnag jeg gaar ind i klasselokalet hamrer mit hjerte som besat - det er virkelig vaemeligt. I gaar gik jeg midt i en time fordi vi skulle laese op (jeg gik paa toilettet og skar mig...) I dag gik jeg saa ogsaa, men det var fordi jeg kom til at lave en fejl i en opgave og det syntes jeg var saa pinligt at jeg ogsaa maatte ud og straffe mig selv der... I gaar aftes drak jeg mig fuld (helt alene), ikke for at blive fuld, saa jeg kunne glemme og ikke behoevede at foele, men fordi jeg havde behov for at skade mig selv, og nej, at skaere var ikke nok... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal goere.. Med maden gaaar det ogsaa helt ad helvede til.. det eneste jeg spiser er chokolade - sundt, hva?! Jeg ved det er flovt at vaere atten og soege hjaelp her, for naar man er saa gammel burde man kunne klare sig selv, men, men, men det kan jeg saa bare ikke... Moegunge... Saa ja, jeg proever at skrive til jer og haaber at I ikke finder mig saa latterlig som jeg selv goer :'( Haaber I vil svare mig.. Hilsen den fortvivlede, grimme, fede ko.. :'(

Svar: 

Hej med dig..

Det er godt og stærkt at du søger hjælp her. Det er hverken flovt eller latterligt og jeg vil meget gerne prøve at hjælp lige nu..

Som jeg forstår dig, sidder du et sted i udlandet, og derfor har jeg også valgt at svare dig meget hurtigt, fordi jeg kan godt mærke på dig at det her er svært.

Jeg ved ikke hvorfor du har det svært og hvilke følelser og oplevelser der er årsag til det, men det er tydeligt at du ikke har det godt og at det presser dig endnu mere at være væk hjemmefra og alene på sprogskole. Det kan jeg godt forstå, fordi en ting er at have noget inden i som føles svært, hvis du samtidig er et nyt sted så kan det presse dig endnu mere.

Det er hårdt at være ude at rejse hvis du ikke er glad og lige nu lyder det ikke til at du er klar til at rejse på sprogskole. Du skriver at du er 18 år og at du egentlig burde kunne klare dig selv. Sådan hænger livet ikke sammen kære du. Lige meget hvor gammel du er, barn, ung, voksen eller gammel, så kan man have brug for hjælp. Det er helt naturligt og sådan er det for alle på forskellige tidspunkter i livet. Desværre er det ikke alle der har modet til at spørge om hjælp, men det har du og det må du gerne være stolt af..det er hamrende godt.

Når det hele brænder på, så skal du have hjælp og du skal have nogen at snakke med. Og så er det ligegyldigt om du er i udlandet eller herhjemme. Måske kan brevkassen give lidt ro i maven, fordi det kan være rart bare at få sat ord på det, men det er ikke nok.

Derfor synes jeg du skal gøre følgende:

1. Det første du skal gøre er at ringe hjem til en voksen som kan hjælpe dig. Bor du hjemme hos dine forældre skal du ringe til dem, bor du på en institution skal du ringe til dem. Det kan også være andre voksne, men det vigtigste er at den voksne har mulighed for at hjælpe dig med det samme.

Jeg ved ikke hvor lang tid du har tilbage på sprogskolen, men jeg tænker at du skal ikke sidde alene i et fremmed land og have det så skidt. Og derfor mener jeg at den voksne du ringer til skal hjælpe dig med at komme hjem og få den hjælp du har brug for lige med det samme.

2. på den skole du går på, er der også voksne og ligesom voksne i Danmark vil de også gerne hjælpe. Jeg ved godt det kan være svært, men det er vigtigt at du tænker på at få hjælp og så prøver at glemme alt andet.

Smidkortene på bordet og fortæl en lærer hvordan du har det, evt skriv et brev med det samme og gå ned med det. Så kan det være lettere at snakke om i morgen.

3. Den sidste mulighed jeg vil give dig lige nu, er chatrådgivning her i Cyberhus. Den er åben mandag - torsdag kl. 14-19. Og så chatten hos LMS her. Den har åben samme dage, men fra 19-21. Du har brug for støtte og en voksen der kan hjælpe dig gennem den situation du står og måske kan du bruge chatten til det. Du kan være anonym og den voksne i chatten vil også kunne hjælpe dig med at finde de voksne som kan hjælpe dig i virkeligheden.

Jeg ved godt det er svært lige nu, men hold fast i dit mod og kæmp videre. Du fortjener alt den hjælp du kan få..

De bedste hilsner her fra Cyberhus og mig..

Erroll

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program