Hej Marcus.

Først og fremmest vil jeg sige, at hvor kan jeg godt forstå hvor møghamrende træls det må være for dig, at føle at der ikke er nogen omkring dig som forstår dig overhovedet. Det lyder som at du oplever at andre (kommunen) har taget mange beslutninger om dit liv, uden at du har haft ret meget indflydelse på det og uden at du synes de har forstået hvad  du har behov for og gerne vil, - selvom de nok mener de ved det.

Det er dødforvirrende at være en kastebold mellem mange andres hænder uden at vide hvor man nu havner næste gang. Sådan lyder det for mig, at det har været for dig og din søster i mange år (siden du var 7år) - så når du føler dig "fuckt i hovedet", som du skriver, så synes jeg altså ikke det er spor mærkeligt.

Nu ved jeg jo ikke hvorfor du og din søster mistede jeres forældre så tidligt, men det er i hvert fald en meget stor belastning for børn at miste sine forældre så tidligt og så endda dem begge 2 som for jer. Jeg ved jo heller ikke hvorfor I har måtte skifte plejefamilie så mange gange, men det kan i hvert fald gøre det rigtig svært at knytte sig til, at stole på voksne og føle sig tryg, når de hele tiden bliver skiftet ud. Jeg tror det har været med til at gøre, at både du og din søster har fået en dårlig start med stoffer osv og det lyder som om din søster stadig er rigtig hårdt ramt.

Jeg kan godt forstå at du så gerne vil hjælpe din søster. Jeg ved jo ikke om I har kontakt med andre fra jeres familie (hvis der er nogen), men ellers så har I to jo været hinandens eneste "rigtige" familie siden jeres forældre døde og har fulgtes ad gennem de mange plejefamilier - og det gør jo at der er et særligt bånd imellem jer. Du har nu - heldigvis-  et ønske om gøre noget godt for dig selv og din fremtid ved at gøre 9 kl færdig. Det tager jeg hatten af for og hvis du virkelig har viljen til det - og det lyder det som om du har, så skal det nok lykkes for dig. 

MEN jeg vil dog sige, at det kan godt være det ikke kan lykkes for dig at få din søster med på rejsen (når jeg siger rejse så mener jeg dine drømme og planer for fremtiden). Jeg kan godt forstå du rigtig gerne vil have hende med og det kunne også være helt fantastisk hvis det kunne lade sig gøre - men det er ikke sikkert hun kan/vil og hvis det er sådan, så må du acceptere det og så koncentrere din energi om at nå dine egne mål, så du ikke lader dig bremse af hende.

Du føler måske et særligt ansvar for at tage dig af hende og tage hende med på din rejse fordi du er hendes bror og du gerne vil at det skal komme til at gå hende godt, men du kan ikke tage ansvaret for hendes fremtid og det er vigtigt at du lytter til hvad jeg siger nu. Det kan ikke lade sig gøre at hjælpe din søster, hvis hun ikke selv ønsker din hjælp. 

Det lyder som om hun skal i afvænning og måske også anden behandling for at hun kan blive klar til at gå i skole. Det er hun ikke nu, men det er du - og det skal du holde fokus på. Heldigvis er din søster jo ikke så gammel og vi kan håbe for hende at hun er klar til at komme i behandling på et tidspunkt og så er det jo aldrig for sent at tage en uddannelse - hvis hun vil. Det du kan gøre er at sige til hende at du er der for hende hvis hun ønsker det.

Jeg synes det er trist at høre at din plejefamilie er åndssvag. Det burde jo være et sted hvor du og din søster kan hente støtte og hjælp. Som sagt kan jeg godt forstå at du er kørt sur i alle de plejefamilier og at du er blevet rykket væk fra Nørrebro imod din vilje. Det jeg tænker er dog at nu hvor det er sådan, så bliver du nødt til at prøve at få det bedste ud af det - det er faktisk det klogeste du kan gøre lige nu. Jeg synes du skal prøve at række hånden frem mod plejefamilien selvom du synes de er åndssvage, for de er din base lige nu og du har højst noget at vinde ved at prøve det.

Det kan godt være at grunden til at det ikke fungerer imellem jer, er at det er svært for jer at komme ind på livet af hinanden - måske fordi I ikke rigtig ved hvordan I skal nærme jer hinanden. Hvis du synes det er helt umuligt at snakke med dem, så synes jeg du skal printe dit spørgsmål og mit svar til dig her ud og så bede dem om at læse det. Det er jeg helt sikker på de meget gerne vil ( også selvom det måske ikke virker sådan) og det kan være en hjælp for dem til bedre at forstå hvordan det er at være dig. Det er ved at vise mere om hvem du er, som vil få andre til at forstå at du ikke har en "fuckt nørrebro attityde" og at du faktisk har vigtige planer for dit liv. Du må gerne bruge chatrådgivningen her på siden hvis du har brug for flere idèer til hvad du kan gøre. Den har åben mandag til torsdag 14.00 - 19.00.

Mange hilsner

Denise