Overfald.
Overfald.
Var på vej hjem fra en veninde det var blevet rimelig mørkt udenfor. Det føltes, som om der var nogen bag mig. Men hver gang jeg kigget, var der ingen ting. Der gik noget tid, da jeg skulle igennem skoven. Der var der 3 andre piger der overfaldt mig, de sparket mig. Rev min navlepiercing ud. Brækket min arm. Gav mig indre blødninger osv.
Det føltes som lang tid, lang tid at de bare stod gjorde alt muligt ved mig. Jeg fik et chok for livet, og det værste var at jeg kendte dem. Jeg havde været veninder med dem før. Men efter at de var færdig, kunne de godt se at den var galt. De ringet 112, og jeg kom på skadestuen. Blev indlagt i næsten en uge. Mine forældre fik et chok, og alle sagde at jeg skulle anmelde det, Men jeg valgte ikke at anmelde det. Fordi jeg kendte de piger. Og grunden til at de overfaldt mig, var begrund af de troede jeg havde noget kørende med en af deres drenge, som var en af de piger der overfaldt mig s kæreste.
Nu er det ved at være 3 måneder siden, når jeg kigger på min mave, og ser de har ødelagt den totalt bliver jeg ked af det. Hvad er det jeg har gjort galt. I dag går de rundt og holder øje med mig,ringer til alle mine veninder og spørg hvor jeg er , hvad jeg laver osv. Jeg er bange for dem, for det sidste de sagde, var at hvis du anmelder det S, til politiet. Så går det kun udover dig selv. L. Jeg er bange for at se dem i skolen, jeg er bange for dem. Jeg er bange for at gå alene udenfor. Jeg er blevet så bange for alt.
Min krop har de ødelagt. Jeg lider under dem, fordi de er blevet en pigebande. Jeg sagde nej tak til at snakke med nogen om det. Mine forældre, ville anmelde det, hvis det stod til dem. Men de lovet mig at lade vær. Jeg tænker meget over det stadig, jeg drømmer om det. At blive overfaldt, er det værste man kan tænke sig. Fordi man har det så dårligt bagefter. Man tør ikke sige noget til nogen. Og man er kommet så langt ned, jeg har levet et helt normalt liv før.
Men nu er det blevet for meget. Og jeg er så knust indeni. Det er min skyld de at de ikke for nogen straf, men jeg kan ikke straffe mine gamle veninder, lige meget hvor onde de har været mod mig Undskyld. De bedste tanker fra S.
Kære S.
Det er alvorligt og meget ubehageligt at blive overfaldet. Jeg kan godt forstå, at du er er bange og har svært ved at glemme eller komme dig over oplevelsen.
Du skriver at pigerne stadig overvåger dig og truer dig i hverdagen og at du synes det er blevet for meget for dig. Det kan jeg godt forstå og det er ikke ok at du skal gå alene med det her. Du har brug for hjælp og derfor er det super godt at du skriver til mig. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.
Jeg vil gerne starte med at fortælle dig meget klart, at det de piger har gjort og stadig gør, er ulovligt og strafbart. De har overfaldet dig og ud fra det du fortæller, så chikanerer og truer de dig nu. Det vil sige, hvis du fortæller politiet om det, så vil de gå ind og hjælpe dig og beskytte dig så godt de kan.
Jeg synes det er rigtig godt, at du har fortalt dine forældre det og ud fra det du skriver, så vil de gerne hjælpe dig. Det er godt og det er vigtigt at de støtter dig.
Det du har været udsat for og oplever lige nu, er noget som du ikke kan klare alene. Det er der ingen mennesker der kan. Derfor er det vigtigt du stoler på de voksne du har omkring dig, så de kan hjælpe dig og passe på dig.
Jeg synes det er meget vigtigt at du får hjælp til 2 ting lige nu:
1. At få snakket med en voksen om det overfald du har været udsat for og de følelser du går rundt med lige nu.
2. Du skal have hjælp, så de piger ikke kan true dig mere. Du ikke skal gå rundt og være bange mere, men du skal have lov til at komme videre med dit liv på en god måde.
Jeg synes du skal lade dine forældre læse mit svar til dig, fordi det er vigtigt at de hjælper dig med at tage kontakt til to personer nu:
Den første person er din læge. Når du er blevet overfaldet og truet, så kan lægen henvise dig til en krisepsykolog. Jeg tror det ville være godt for dig, at snakke med en person som er vant til at snakke med unge, der har været udsat for vold.
Den næste person er din lærer eller din skoleinspektør. Måske ville det være nemmere for dig, hvis din forældre ringede til skolen og arrangerede et møde. Det er vigtigt at din skole ved det, fordi de har også noget erfaring i den slags sager og måske kan de hjælpe dig lige nu.
Når du snakker med din læge og din skole, så vil i sikkert også snakke om at anmelde det til politiet. på det tidspunkt har snakket med nogle flere voksne og hørt hvad de synes. Måske kan du bedre tage en beslutning på det tidspunkt.
En sidste mulighed jeg gerne vil give dig, er chatten her i Cyberhus. Her kan du mandag til torsdag 14 til 19 chatte med en voksen. Måske vil det også være rart for dig og måske kan de give dig flere råd og støtte.
Jeg håber at du kan få den hjælp du behøver - så du kan få det bedre.
Venlig hilsen Anne-Marie.