Hej Felicia

Det er nogle ordentlige lussinger livet kan give en engang imellem og sommetider føles det urimeligt, alt for svært og uoverskueligt. Lige nu har du fået en af de store ture og jeg kan rigtig godt forstå, at du bare sidder nu og ikke kan tro på noget som helst.

Efter sådan en tur, kan man godt løbe helt tør for kræfter, både psykisk og fysisk. Og så er det altså svært at finde noget lys og muligheder nogen steder. Det er helt naturligt.

Jeg er rigtig glad for at den pædagog var hos dig på hospitalet, fordi der er ingen der fortjener at være alene i den situation. Jeg er også glad for at dit hjerte holdt denne gang og det kunne godt lyde til, at du går rundt med et stærkt og godt hjerte.

Det vil ikke give op og kæmper for at give dig endnu en chance i livet.

Du fortæller, at du rigtig gerne vil have en diagnose og at du selv tror det kan være noget med borderline. Det kan jeg ikke fortælle dig, men jeg kan godt forstå at du gerne vil have en diagnose, fordi så kan det bare være lidt lettere at forstå hvorfor det gør så ondt. Og som du helt rigtigt skriver, så kan det på en måde være en ny start på livet, hvor du bedre ved hvad du kan gøre for at komme fremad og få smilet tilbage.

Det er ikke altid så nemt at stille en diagnose og det er vanvittig vigtig at det er den rigtige man stille, for ellers kan man gøre tingene værre.

Jeg håber og krydser fingre for at de voksne der er omkring dig, kan komme tættere på en måde at hjælpe dig. Jeg håber også at du kan grave de sidste kræfter frem og lytter til dit hjerte som fortæller dig, at du ikke skal dø endnu.

Hold ud Felicia og hvis du har det godt med C, så ring til hende og lav så mange aftaler med hende som muligt, så du kan have så mange gode mennesker omkring dig som muligt.

Fra mig og hele Cyberhus, får du i hvertfald en varm weekendhilsen og så ønsker jeg alt det bedste for dig..Kig ind i chatten hvis du bare har brug for at snakke lidt med en voksen.

Venlig hilsen

Erroll