Personligt liv

brevkassespørgsmål

Personligt liv

brevkassespørgsmål af
Søren
22 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hejsa mit spørgsmål er måske lidt mærkeligt.. så her lidt baggrunds viden jeg har været deprimeret siden 2011 med misbrug af diverse stoffer og et voldigt familie forhold (sidst nævte begyndte fra 7 års alderen til 14) har næsten ingen kontakt til min familie nu kun min søster.der var også et par episoder hvor lærer udførte vold mod mig

jeg har siden 2011 haft selvskadende adfærd og selvmordsforsøg når jeg fx. skar mig selv dengang følte jeg smerte men når Jeg laver selvskade nu er det nærmets som om jeg nyder det? Som om jeg kan føle noget andet end psykisk smerte (selvskadene adfærd kom tilbage da jeg prøvede at stoppe stofferne) men mit spørgsmål er om jeg er ved at blive sindsyg eller om jeg bare har mistet forståelsen af hvad følser er? 

Jeg ved ikke engang om det her opslag kan forståes (jeg har bare snart ikke mere energy tilbage)

Svar: 

Kære Søren!

Tak for dit brev. Sikke en barsk baggrund, du kort har beskrevet. Du kæmper for at overleve, og det er der mange, der kan genkende herinde. Det er sejt du tager mod til at skrive, det vidner om at du vil livet. 

Jeg kan udemærket forstå dit brev. Og jeg kan godt forstå, at du ikke har mere energi. Jeg tror ikke, du har mistet forståelsen af hvad følelser er. Jeg tror ikke, du er sindsyg. Du mærker dig selv på en anden måde uden stoffer. Med stofferne dulmede de dine følelser, kan jeg forestille mig. Nu kan du ikke mærke din selvskade, fordi du er helt brugt indeni. Du prøver at give dig selv smerte, jeg gætter for at mærke dig selv. Du kan ikke mærke. 

Du har ret til at få hjælp, der findes hjælp til netop dig i din kommune. På din kommunes hjemmeside kan du gå ind under Akuthjælp eller Ungerådgivning. Du kan skrive til dem eller ringe. Du kan bede om en sagsbehandler.  Ud fra det du skriver, hører jeg, at du har brug for hjælp NU. 

Du er kommet ud af stofferne, hvilket må have krævet meget vilje. Derfor tror jeg også du kan kæmpe videre, men sammen med nogen. Du har svigt, vold og selvmord og selvskade i din baggage. Det påvirker din lyst til at leve. Derfor skal du have hjælp.

Du skriver at du har en søster, som jeg gætter må have oplevet meget af det samme som dig. Måske I kan støtte hinanden i at få den rette hjælp. 

Der er andre der kan støtte dig, så du kan mærke dine følelser igen. Følgende hjemmesider kan være et bud på en hjælp, der passer til dig. www.brydtavsheden.dk  denne side (chat og rådgivning) omhandler hjælp til den vold du har været udsat for. www.livslinien.dk denne side (chat og rådgivning) kan hjælpe dig med din trang til selvskade og selvmordstanker.

Du rækker ud, det gør, at der hænder der kan gribe dig. Jeg ønsker dig god vind på din vej.

Hilsen Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program