At komme videre efter en voldtægt #

brevkassespørgsmål

At komme videre efter en voldtægt #

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Kære Anja. Undskyld jeg skriver igen. Jeg er bare... frusteret... og træt af det hele. Jeg er blevet afsluttet på centeret uden at der blev fulgt op på noget som helst. Jeg føler virkelig ikke jeg har fået noget ud af det. Alle de ting der har været foregået... både det at være på CFV, men også selve overgrebet. Det hele har påvirket mig rigtig meget, der er bare så mange ting i det, som jeg har brug for at få talt ud om. For at få fred i hovedet. Jeg har været hos egen læge som bare har givet en henvisning til psykolog, men jeg har ikke pengene til selv at betale den egenbetaling. Lægen har sat mig i medicinsk behandling mod angst og depression og jeg får noget afslappende til at sove på om aftenen. Jeg har stadig mareridt om natten og genoplever det igen og igen, både om dagen og om natten. I starten var det ligesom til at holde ud, der kunne jeg klare det, men det er efterhånden svært synes jeg! Jeg prøver virkelig alt jeg kan, at komme videre, men jeg synes virkelig det er svært. Jeg har overvejet at ringe til centeret hvor jeg var til undersøgelse, eller sende dem en mail og prøve på at forklare at det altså bare ikke er godt nok det her. Men jeg er også bare bange for at det kan være ligegyldigt at de bare vil sige jeg har fået de samtaler jeg kunne og sådan er det bare. Jeg føler mig ussel og beskidt. Jeg har svært ved at lægge skyldfølelsen bag mig, selvom jeg virkelig prøver. Jeg bliver skamfuld over at jeg lod det ske. Hvor dum har jeg lov at være. Jeg prøver at skrive om det, men det er bare ikke særlig rart, bare at skrive til sig selv og bare have liggende. Det er alt for svært. Hvis jeg ligesom vidste, at nogen skulle forholde sig til det... jeg ved det ikke... Jeg ville ønske jeg kunne skrive en positiv update og sige at nu går det hele fremad. Men sådan føles det ikke. Jeg er hoppet helt ned i kulkælderen og prøver at grave mig op, men det er bare så møg hamrende svært. Nogle gange ville det være rart bare at få fred!

Svar: 

Kære pige på 19 år
 
Det er rigtig dejligt at høre fra dig igen – også selv om jeg jo kunne have håbet på at det stod lidt bedre til hos dig.
 
Eftersom det er et center et andet sted i landet end det center jeg arbejder ved, hvor du har søgt hjælp kan det jo være svært for mig at vurdere, hvorfor dit forløb hos dem er blevet som det er. Jeg synes dog, det er en rigtig god idé at skrive eller ringe til dem og fortælle dem, at du fortsat synes, at du har det svært og at du har brug for mere hjælp fra deres side. Hvis de af en eller anden grund ikke kan give dig mere hjælp, synes jeg, du skal henvende dig til din sagsbehandler og ansøge om at få dækket egenbetalingsdelen til en psykolog med sygesikringsordning. Det vil som regel godt kunne lade sig gøre at få dækket denne del, hvis man ikke selv har råd til det. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får kontakt til nogle professionelle igen, som kan hjælpe dig nogle skridt videre. Du er helt bestemt ikke tjent med at gå og have det som du har det på nuværende tidspunkt.
 
Du skriver, at du har forsøgt at skrive om det men at det er for ubehageligt at skrive om det og så bare have det liggende uden at der er nogle, der ser det. Hvis du synes det kan være en hjælp, er du velkommen til at sende det til mig og så vil jeg gerne læse det. Du kan altid sende det til min almindelige arbejdsmail.
 
Jeg håber snart du får en oplevelse af at det går fremad.
 
Kærlig hilsen
Anja

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program