Kære du

Det er en rigtig ubehagelig oplevelse du har haft og selv om det er 2 år siden så kan jeg sagtens forstå det fylder rigtig meget.

Jeg synes det er vigtigt at du snakker med nogen om hvordan du har det. Både for at finde ud af hvad det var der skete dengang, men også så du ikke skal gå og være bange for din far hver gang I er alene. 

Som jeg forstå dig så skete det to gange på et år, og at det så ikke er sket siden. Er det rigtigt forstået? 

Du skriver ikke så meget om hvordan det skete. Rørte han ved dine bryster som noget seksuelt? Rørte han ved dem som en del af en leg hvor han troede det var sjovt? Måske var situationen en helt anden. Det er ikke fordi det gør en forskel på hvordan du føler det. Der er ingen tvivl om at det virkelig har været ubehageligt for dig og det kan jeg sagtens forstå. 
Når jeg spørger er det for at prøve at forstå om din far gjorde det fordi han blev seksuelt opstemt af at røre ved dem, hvilket selvfølgelig slet ikke er i orden. Hvis han har rørt dig på brysterne dengang fordi han troede at det ville være sjovt eller fjollet kan det sagtens stadig føles virkelig grænseoverskridende og voldsomt for dig. Forskellen kan alligevel være at din far ikke har gjort det i nogen ond mening, han har måske "bare" ikke lige tænkt sig ordentlig om inden han gjorde det?

Lige meget hvordan det skete og hvad der ligger bag synes jeg helt sikkert at du skal snakke med nogen om det her, for det er ikke rimeligt at du skal gå og være bange for din far.  
Hvordan snakker du med din mor...kunne du forestille dig at snakke med hende om det? Jeg ved godt at det slet ikke er nemt at skulle fortælle om sådan noget her, men jeg tænker at det at du får det bedre og bliver mere tryg er det vigtigste...og så bliver du nødt til at få det sagt. 
Det kan også være at der er en anden voksen i din familie som du taler godt med og føler dig tryg ved?
hvis du tænker at det vil være alt for svært at få sagt kan du overveje at skrive det ned i et brev. Det kan nogle gange være lettere at skrive det ned man vil sige og så bare læse det op, eller måske endda bare give brevet til den man gerne vil fortælle det til. SÅ er man sikker på at få fortalt alt det man vil. 

Hvis du ikke synes du er klar til at snakke med nogen du kender om det endnu er du meget velkommen til at klikke forbi vores chat og helt anonymt snakke med en rådgiver. 

Mange hilsner
Niels-Christian