Byster

brevkassespørgsmål

Byster

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hej jeg er en pige på 12 jeg vil gerne gå med bh jeg kan passe en 65a er det så dumt at begyde at bruge bh jeg jeg har snakket med min mor om det men hun siger hele tiden at vi snakker om det igen om en uge og så når der er gået en uge så siger hun det igen.hvad skal jeg gøre.min bryster føler sig mast i en 65a er den så for lille svar venlist

Svar: 

Hej med dig. 

Hvis du kan passe en BH, så synes jeg ikke der er noget galt i, at du gerne vil begynde at bruge BH. Jeg synes også det er rigtig godt og vigtigt, at det er noget du prøver at snakke med din mor om.

Når du oplever at hun hele tiden udskyder det, så kan jeg godt forstå, at det er svært at komme til at snakke med din mor om. Grunden til at din mor udskyder det, er måske fordi hun synes det er for tidligt du vil begynde at gå med med BH, eller også har hun svært ved at forstå at hendes datter nu er ved at være så gammel at hun begynder på den slags. Ja, der kan være mange grunde til at mødre undgår at ville snakke om den slags.

Det jeg synes du skal gøre er, at prøve at få din mor til at forstå, hvor vigtigt det faktisk er for dig, at hun vil lytte til dig. Hvis hun bliver ved at udskyde snakken, så kan du måske prøve at skrive et brev til hende, hvor du skriver hvad du egentlig tænker om det med at gå med BH og at du har brug for at snakke med hende om det. På den måde vil hun måske bedre forstå, at du faktisk mener det og gerne vil snakke med hende om det. 

Angående BH størrelsen, så er det vigtigt at du finder en BH der passer til dine bryster og som du føler er behagelig at have på. Så hvis du føler dine bryster bliver mast i en 65a, så skal nu nok have en større størrelse. 

Jeg håber du finder ud af det med din mor, så I kan få snakket om det.

God sommer

De bedste hilsner Sine 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program