Barber sig.....
Barber sig.....
Hej Cyberhus. Jeg ved ikke om det er det rigtige sted og skrive hen, men nu prøver jeg alligevel. Hvad tænder piger mest på og hvad er mest sexet?? At havde hår dernede eller ikke at havde hår, har snakket med nogle piger fra min klasse og de siger at piger bedst kan li' når der er glat dernede. Mvh. Anonymus
Hej Anonymus.
Det er et fint at du spørger os i Sex, lyst og erotik brevkassen, det falder fint ind under brevkassens tema.
Hvad piger tænder på og mener er mest sexet når det gælder kønsbehåring på drenge, er forskelligt fra pige til pige, generation til generation, trend til trend. Nogle synes det glatte look er det bedste, andre vil gerne have at der er noget behåring, så der er ikke et klart svar på det du spørger om. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om piger på din alder foretrækker drenge, som er glatte dernede, men jeg ved at der er masse af piger og kvinder der er ældre, som helst vil have en dreng/mand med kønsbehåring. Min fornemmelse er, at det er looket, hvor drengen/manden har studset håret, som er på mode for tiden. Det vil sige, at drengen/manden klipper håret, så det ikke vokser alt for vildt. Dog er det forskellige opfattelser af hvor studset en dreng/mand skal være.
Så der er ikke et fælles look, som piger foretrækker, så du kan egentlig gøre hvad du finder pænest, for der nok være en pige som kan lide dit look. Udover det, så skifter moden hurtigt, så om 5 år kan det være, at det glatte look foretrækkes. Men lige meget hvad pigerne synes, så skal du gøre hvad du har lyst til på det punkt.
Venlig hilsen Lisa.