Hej.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er en træls situation at stå i! Det er også virkelig uheldigt for Jer at din mor pludselig stod i døren, mens I var ved at kæle for hinanden. Men hvor er det godt at høre at I stadig er sammen, og har fundet nogle alternativer til hvor I kan mødes, når I ikke har mulighed for at være hos dig. Jeg kommer til at tænke på, om I mon har mulighed for at være hjemme ved din kæreste af og til?

Du skriver, at du er bange for at miste ham, fordi han bliver træt af at I ikke kan være alene. Jeg synes du skal snakke med ham om det. Fortæl han at det bekymrer dig, og at du er bange for at miste ham. Jeg synes det er vigtigt at I får snakket om Jeres situation, så du ved hvor han står i forhold til det hele. I princippet, kan det være at din kærste går og tænker de samme ting som dig, og så vil det være en lettelse for Jer at få snakket om det.

Samtidig synes jeg, at du skal snakke med din mor om hvordan du har det med det hele. Jeg synes ikke der vil være noget underligt i at du fortalte hende, at du synes det var en meget akavet oplevelse for Jer alle tre den dag, og du godt kan forstå at hun blev overrasket. Men samtidig skal du fortælle hende at du er ked af at du ikke må få din kæreste på besøg mere, for Jeres forhold har ikke ændret sig af den grund. Hvis det er meget svært at skulle tage snakken med hende, synes jeg du skal skrive et brev og fortælle hende de her ting.

Selvom jeg godt kan forstå, at du synes det vil være træls med en masse regler, kunne du prøve at imødekomme din mor ved at sige til hende, at I kan lave nogle aftaler om hvordan det skal være når din kæreste er på besøg. Det skal selvfølgelig være aftaler som er fair i forhold til Jer alle. På den måde rækker du armen ud til din mor og det kan være at hun bløder lidt op i forhold til din kæreste.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med det hele!

Venlig hilsen

Nina