Bulimi
Bulimi
Hej,
Jeg er en pige på 13 år, som ikke har det særlig godt med sig selv. Jeg er 168 cm høj og vejer 46 kg.
Jeg har altid været tynd og mine venner (også min bedste ven) har altid kaldt mig "den tynde" eller "stankelben".
Jeg ser det ikke som mobning, det bare ment som for sjov og det er ok.
Men her for tiden er jeg begyndt at tage på. Man kan godt se det på mine lår.
Det er ikke meget, men jeg føler mig forpligtet til at tabe mig.
Jeg har jo altid været "den tynde", så hvad ville der ske, hvis jeg ikke var den tynde mere?
Jeg har skåret i mig selv en gang og overvejer tit at kaste min mad op igen.
Jeg har bare ikke gjort det endnu, fordi jeg er bange for at mine forældre kan høre det.
Hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke lyst til at få bulimi, men hvis det er den eneste udvej?
Hej med dig.
Jeg kan virkelig godt forstå, at du har det svært for tiden, når du går med tanker om at kaste op, fordi du ikke er glad for, at du er begyndt at tage lidt på. Det må være hårdt for dig at have det dårligt med dig selv, og jeg vil forsøge at hjælpe dig bedst muligt på vej med mit svar.
Jeg kan godt følge dig i, at der kan være noget skræmmende over at se sin krop ændre sig. Jeg kan forstå på dig, at din kropsstørrelse har været bestemmende for, hvad du er blevet kaldt af dine venner, og derfor kan det også være svært at acceptere, at det måske vil ændre sig. Det er godt, at du ikke har set det som mobning, at du er blevet kaldt "Tynde" og "Stankelben", men uanset om det er mobning eller ej, kan det være ubehageligt at blive kaldt noget ud fra den måde, man ser ud på. Så ligesom jeg ikke mener, det er OK at kalde nogen for "Tykke", synes jeg heller ikke, det er OK, at dine venner kalder dig noget, fordi du er tynd.
Jeg forestiller mig, at det må være hårdt for dig, at du føler dig forpligtet til at skulle tabe dig, fordi du har taget en smule på på dine lår. Du skal vide, at kroppen ændrer sig meget i din alder, hvor den udvikler sig fra at være en børnekrop til at være en voksen kvindekrop med lidt flere former. En masse hormoner flyver rundt i din krop og sørger bl.a. for, at du får bryster, bliver lidt bredere omkring hofter og lår og generelt kommer til at blive lidt mere kvindelig i udseendet. Derfor er det helt naturligt og en del af en sund udvikling, at du har fået større lår. Mange piger kan have lidt svært ved at vænne sig til, at disse ting sker, men faktisk er det noget af det, som drengene rigtig godt kan lide ved pigekroppen, og som faktisk ser rigtig flot ud til de fleste.
Jeg forstår på dig, at det især er fordi, du ikke bryder dig om, at du måske ikke længere vil blive set på som "hende den tynde", hvis du ikke taber dig. Jeg tænker, det er vigtigt, at du måske forsøger at tænke på, om der kan være noget godt ved ikke længere at blive set på som en tynd pige, men måske som en flot pige med smukke kvindelige ben. Det handler om at acceptere de ændringer, der sker med kroppen frem for at bekæmpe dem gennem usunde vaner som fx opkastning. Du skriver, at det kan være skræmmende at tænke på, hvad der ville ske, hvis du ikke længere var hende den tynde. Måske kan du sætte dig ned og skrive ned, hvad der er godt ved at være hende den tynde, og hvad der er mindre godt ved det. På den måde kan det være, du bliver klar over, at det måske vil være endnu mere rart at være en af de normalvægtige/dem med former end en af dem, de andre synes, er for tynd.
Det er meget vigtigt for mig at understrege, at bulimi ikke vil kunne løse dine problemer. Bulimi er en alvorlig sygdom, som kan være rigtig skadelig og farlig for kroppen. Mange piger oplever også, at de bliver endnu mere kede af det efter opkastninger, end de var i forvejen, fordi det føles meget ubehageligt og egentlig ikke opfyldte deres ønske. I stedet er det meget bedre at få opbygget nogle gode spise- og motionsvaner, hvor en sund kost med frugt, grønt, groft brød, nødder, fisk og kød kombineret med fysisk aktivitet i form af fx løb, cykling, dans eller andet vil kunne bidrage til, at du får en rigtig sund krop, som du sikkert vil blive glad for. Uanset hvad er bulimi aldrig en udvej.
Det lyder som om, at du er meget ked af det over både din krop, men måske også andre ting, som har fået dig til at overveje at kaste op og skære i dig selv. Jeg synes, det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Det kan være, du har mod på at fortælle dine forældre eller en anden rar voksen, at du har det svært for tiden. Det kan være grænseoverskridende at skulle åbne sig op omkring noget ubehageligt, men tit vil det føles som at smide en stor, tung rygsæk, når du endelig får det fortalt. En støttende voksen vil måske kunne hjælpe dig med dine svære tanker, så du kan få det godt igen. Hvis det lige nu er for svært at skulle tale med nogen, som er tæt på dig, vil jeg foreslå dig at skrive til LMS, som har rigtig meget erfaring med piger, der går med tanker om bulimi. Du kan finde deres chatrådgivning her.
Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at du med tiden kan se på dig selv som en smuk, slank kvinde, der ikke nødvendigvis behøver være "hende den tynde".
Alt det bedste til dig fra Matilde