Kære dig,

Ensomhed er ikke en rar følelse. Det kan gøre utrolig ondt indeni at føle sig ensom. Rigtig mange mennesker oplever i perioder i deres liv at føle sig ensomme. Det kan også være folk, som udadtil ser ud til at have det fint. Men faktisk er det sådan med ensomhed, at man kan sidde blandt hele sin familie eller sine venner, og stadig føle sig ensom. Det er rigtig ubehageligt, og jeg kan høre det også er rigtig ubehageligt for dig. Du har svært ved at finde ud af, hvad det lige er for noget og, hvorfor du har det sådan. Det kan jeg godt forstå. I nogle tilfælde kan det handle om at man i en længere periode har været meget igang - hvor der er sket noget hele tiden og man har været sammen med en masse mennesker. Hvis det så stopper pludseligt, eller hen ad vejen forsvinder, så kan man godt blive ramt af følelsen af ensomhed og samtidig rastløshed, som du også beskriver. Jeg ved ikke om det er sket i dit tilfælde, men du fortæller at du først havde en periode, hvor du havde behov for at se nogle hele tiden, men så ændrede det sig og du mistede nogle venner. Du fortæller at det bl.a. har været dig, der har stoppet venskaberne. At du er begyndt at sortere i dine venner, synes jeg faktisk kun er et sundt tegn - det viser at du kan mærke, hvad der føles rigtigt og forkert, og man skal ikke være venner med nogle, som man egentlig ikke føler er ens ægte venner. Heller helt få af de rigtig gode venner end en masse overfladiske venskaber. Som jeg hører det, er der dog sket en ændrig i dit sociale liv og det kan være svært at finde ro i pludselig at være mere alene. Det er dog ordet "alene" jeg gerne vil have lidt fokus på. For der er forskel på det at være ensom og så det at være alene. At være ensom er noget, som gør os kede af det, det gør ondt. Men at være alene er mere positivt. Det er rigtig sundt at kunne være alene i sit eget selskab, og jeg tænker det er noget du kunne udfordre. Prøve at vende situationen, så du kan lære at nyde alenetid. Det kan være at se en serie, læse en bog, løbe en tur eller, hvad, der fanger din interesse. Og så er det vigtigt du ikke tænker, der er noget galt med dig fordi du er alene nogle gange. Det er der ikke. Vi har alle perioder i vores liv, hvor vi simpelthen bare har mere brug for at være alene. Det er helt okay, og kun et godt tegn. I vores samfund idag skal vi nå så mange ting, så mange glemmer helt at trække stikket og bare lige være lidt i fred og ro.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt at du ikke går hen og isolerer dig selv, men finder en balance. Jeg synes sagtens du kan tage en mere alvorlig snak med dine forældre om disse ting. Tænker faktisk det ville være en god idé, så de er klar over, hvordan du har det og kan være en støtte for dig, hvis du bliver ked af det. Når de ved, hvordan du har det, vil det også være lettere for dem at holde øje med, hvordan det udvikler sig hos dig. Fortsætter det eller bliver det endnu værre, synes jeg klart det ville være en god idé at tænke om psykologhjælp ikke kunne være en god hjælp. Så hold den mulighed åben mens du udfordrer dig selv lidt på det at være alene.

Jeg håber du kunne bruge mit svar. Husk du også altid er velkommen på chatten.

Alt det bedste til dig!

Kærlig hilsen

Charlotte