Ensom

brevkassespørgsmål

Ensom

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Kære brevkasse, jeg skriver til jer fordi jeg ikke helt ved hvad hvad jeg skal gøre af den her følelse jeg har inden i. Jeg har i en lang periode kunne mærke en følelse af ensomhed og rastløshed, som jeg ikke har reageret det store på, udover at jeg ofte, når jeg har været alene hjemme, har været meget desperat for at finde nogle mennesker at ses med eller have noget at lave, der har kunne fjerne følelsen. I løbet af det seneste halve år har jeg mistet nogle venner og jeg er blevet mere kritisk over for de venner jeg har, da jeg egentlig ikke rigtig føler det er ordentlige venner, men det har så gjort at jeg ligesom er blevet tvunget til at blive konfronteret med det at være alene og skulle hænge ud i mit eget selvskab.

Nu er følelsen blevet så stærk at jeg har svært ved at være alene uden at bryde fuldstændig sammen. Jeg bliver ekstremt ked af det, hvis jeg er alene, ofte så overvældene at jeg slet ikke kan stoppe med at græde igen og det skræmmer mig og gør mig til tider fuldstændig paranoid, og så kan jeg se at det ofte også fører til at jeg får spist lidt for meget når jeg er alene, hvilket jeg også er utrolig ked af. Jeg kan jo godt se at det hele bunder i noget ensomhed, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre med det. Jeg har så på det sidste også mistet lysten til at lave noget, eller ses med folk, mere og mere. Jeg tager ofte kun med på ture med familien, eller ses med mine venner af pligt, end egentlig af lyst. Jeg skal virkelig kæmpe mig igennem alting, men jeg gør det, for enten ikke at ende med at ligge i min seng hele dagen og spise usundt, eller for ikke at ende med at få den ubehagelige følelse af ensomhed og rastløshed. 

Jeg har virkelig overvejet terapi eller psykolog, da jeg begynder at se at det er et større problem, men jeg ved ikke engang rigtig hvad mit problem er, og har desuden ikke råd.. min familie er til at snakke med, men de kan jo ikke ændre på den følelse jeg har, så jeg har ikke ligefrem snakket alvorligt med dem om det. Jeg kan ikke se at det skulle være nogle ydre faktorer der gør at jeg har det sådan, men følelsen er snart så slem at jeg nok burde gøre et eller andet. Derfor skriver jeg til jer, i håb om at i har nogen som helst ide om, hvad jeg skal gøre for at få livslysten tilbage og den ubehagelige ensomhedsfølelse væk, eller om i har nogle ideer om, hvad der sker for mig siden jeg slet ikke kan være alene mere uden at det hele bryder helt sammen for mig..

Svar: 

Kære dig,

Ensomhed er ikke en rar følelse. Det kan gøre utrolig ondt indeni at føle sig ensom. Rigtig mange mennesker oplever i perioder i deres liv at føle sig ensomme. Det kan også være folk, som udadtil ser ud til at have det fint. Men faktisk er det sådan med ensomhed, at man kan sidde blandt hele sin familie eller sine venner, og stadig føle sig ensom. Det er rigtig ubehageligt, og jeg kan høre det også er rigtig ubehageligt for dig. Du har svært ved at finde ud af, hvad det lige er for noget og, hvorfor du har det sådan. Det kan jeg godt forstå. I nogle tilfælde kan det handle om at man i en længere periode har været meget igang - hvor der er sket noget hele tiden og man har været sammen med en masse mennesker. Hvis det så stopper pludseligt, eller hen ad vejen forsvinder, så kan man godt blive ramt af følelsen af ensomhed og samtidig rastløshed, som du også beskriver. Jeg ved ikke om det er sket i dit tilfælde, men du fortæller at du først havde en periode, hvor du havde behov for at se nogle hele tiden, men så ændrede det sig og du mistede nogle venner. Du fortæller at det bl.a. har været dig, der har stoppet venskaberne. At du er begyndt at sortere i dine venner, synes jeg faktisk kun er et sundt tegn - det viser at du kan mærke, hvad der føles rigtigt og forkert, og man skal ikke være venner med nogle, som man egentlig ikke føler er ens ægte venner. Heller helt få af de rigtig gode venner end en masse overfladiske venskaber. Som jeg hører det, er der dog sket en ændrig i dit sociale liv og det kan være svært at finde ro i pludselig at være mere alene. Det er dog ordet "alene" jeg gerne vil have lidt fokus på. For der er forskel på det at være ensom og så det at være alene. At være ensom er noget, som gør os kede af det, det gør ondt. Men at være alene er mere positivt. Det er rigtig sundt at kunne være alene i sit eget selskab, og jeg tænker det er noget du kunne udfordre. Prøve at vende situationen, så du kan lære at nyde alenetid. Det kan være at se en serie, læse en bog, løbe en tur eller, hvad, der fanger din interesse. Og så er det vigtigt du ikke tænker, der er noget galt med dig fordi du er alene nogle gange. Det er der ikke. Vi har alle perioder i vores liv, hvor vi simpelthen bare har mere brug for at være alene. Det er helt okay, og kun et godt tegn. I vores samfund idag skal vi nå så mange ting, så mange glemmer helt at trække stikket og bare lige være lidt i fred og ro.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt at du ikke går hen og isolerer dig selv, men finder en balance. Jeg synes sagtens du kan tage en mere alvorlig snak med dine forældre om disse ting. Tænker faktisk det ville være en god idé, så de er klar over, hvordan du har det og kan være en støtte for dig, hvis du bliver ked af det. Når de ved, hvordan du har det, vil det også være lettere for dem at holde øje med, hvordan det udvikler sig hos dig. Fortsætter det eller bliver det endnu værre, synes jeg klart det ville være en god idé at tænke om psykologhjælp ikke kunne være en god hjælp. Så hold den mulighed åben mens du udfordrer dig selv lidt på det at være alene.

Jeg håber du kunne bruge mit svar. Husk du også altid er velkommen på chatten.

Alt det bedste til dig!

 

Kærlig hilsen

Charlotte

 

  

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program