For lidt under 1 år siden var min kæreste og jeg i et meget dårlig miljø, med hash og stoffer, min kæreste havde været der siden han var 12 år gammel (han er 20 år nu) og jeg var der kun 1 år før jeg fandt ud af at det var skidt for mig og mine medmennesker..

Jeg så, så meget grimt det ene år, folk der sloges, stofmisbrugere, alkoholikere og hashomaner osv. På det ene år lærte jeg at HADE alt omkring dette liv, jeg kan slet ikke tage det og jeg ved godt nogen folk har haft det svært (min egen far har selv altid været hashoman og stoppede med at drikke for 3 år siden + han er psykisk syg).. Dette tror jeg også meget har noget med sagen at gøre om HVORFOR jeg ikke kan klarer disse personer eller hvad de gør..

Jeg kan nok mindre klare dem for det de gør end hvem de er ,fordi de gør nogle grimme ting. Så jeg sagde han skulle vælge det gamle liv ELLER mig !! Så han valgte mig og har ikke røget hash siden.. Men som månederne går rykker vi os begge to, jeg rykker mig bare meget hurtigt og mine holdninger er blevet meget faste omkring dette.. INGEN skal være skyld i jeg får en junkie til i mit liv IKKE engang en ENESTE aften, for i mine øjne er det altid EN aften der gør forskellen, det er om man vælger at tilbringe tid med dem der gør forskellen på dem og mig synes jeg..

MEN? For det første er der startet en på min kærestes arbejde han går med hverdag (kan han ik undgå), som er fuckt' han sælger stoffer og ryger hash, han stjæler også meget.. Og min kæreste har købt nogle af de ting han stjal, derfor blev vi meget uvenner for jeg kan ikke synes det er i orden og jeg synes slet ikke det er i orden han tilbringer tid med ham udenfor arbejde.. :/ Og i dag var der en der ringede og spurgte om vi ville drikke med ham i weekenden, der tog en masse stoffer og røg hash og min kæreste sagde bare JA! for han mener ikke en aften gør nogle forskel.. Jeg kan bare ikke være sammen med ham hvis han begynder at trække os tilbage til start, når vi har været ude af det så længe nu, jeg ved godt jeg ikke kan bestemme over ham eller hans valg, men jeg kan bestemme at jeg ikke vil være sammen med en dreng der opsøger det miljø,

jeg tror han føler sig tiltrukket af det på en sær måde? Han siger han ikke ryger i vandet igen, men det siger ALLE jo, han siger også det bare er en aften? Men hvis første aften er okaj? hvornår er det så forkert eller for meget? Min kæreste har ikke røget 8 måneder så vidt jeg ved, men det er ligeså meget det med at være sammen med folk der er i den forkerte løbebane. Jeg ved ikke om jeg overdriver? eller hvad jeg skal gøre? Men græd så meget i dag, da han så det fordi jeg ikke kunne klare at kæmpe mod hashen og folkene bag det, hvis min "soulmate" bliver ved med at hive mig det stykke tilbage jeg er klatret.. Hvad skal jeg gøre?

For jeg kan heller ikke miste ham for jeg elsker ham , Men jeg elsker mit eget liv mere :S:S:S.. Han forstår bare ikke at ingen kan sige at de aldrig ryger i vandet igen, ikke engang mig selv, for det er jo sket en gang :S Hvad skal jeg gøre og er det mine holdninger der er forkerte? Måske handler det om vi ikke har så mange venner mere og vi ikke har kunne opbygge en ny vennekreds efter vi sagde farvel til den gamle, hvordan gør man det, når man kun kender sådan nogle mennesker?