Mira

brevkassespørgsmål

Mira

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hvad skulle der til for at blive frivillig, når man er under 18 år ? Vil du ikke fortælle lidt om det. Og hvad man skal kunne? Mvh Mira

Svar: 

Hej Mira

Alle under 18 år kan blive frivillig hvis de har lysten og tiden til at hjælpe Cyberhus med at lave f.eks. artikler, anmeldelser og websider - og så skal man naturligvis have adgang til en pc/computer.

Da meget af vores kontakt og aktiviteter med hinanden sker online, er det også vigtigt at man er glad for at hænge ud på nettet og afser 1 times tid om ugen til Cyberhus :-)

Når du starter som frivillig taler du med mig eller en anden ansat i Cyberhus, og sammen finder vi ud af hvad du brænder for at skrive om. Der er mange muligheder - og for os er det vigtigt at finde ud af hvad du gerne vil.

Det er nemt at skrive og anmelde f.eks. bøger på Cyberhus, og vi guider dig i gang via din redaktør-profil. Så det kræver ikke at du på forhånd kan en masse ting. 

Håber det svarede på dine spørgsmål :-)

De bedste hilsner

Anni M.
Cyberhus

 
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program