Ensom

brevkassespørgsmål

Ensom

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 1 år 12 måneder siden

Hej Det bliver langt det her, det er jeg ked af. Håber det er til at læse, da det blev lidt rodet at skrive. Jeg skammer mig lidt over, at skrive herinde, da det stadig er svært for mig at acceptere min situation. Jeg skammer mig især, fordi jeg føler, at mine problemer høre teenageårerne til. Jeg har lidt svært ved at komme videre fra den sårbare tid, tror jeg, imens jeg føler at alle andre er mere grounded og stoler mere på dem selv nu, mens jeg stadig er forvirret. Inden jeg går til problemet, skal det nævnes, at jeg udviklede social angst for ca. et år siden og kæmper med angstanfald nogle gange. Jeg er i behandling nu, og det hjælper - der er bare nogle ting, jeg stadig har svært ved at acceptere, og jeg tror jeg har brug for lidt anderkendelse, samt et par gode råd med på vejen. Jeg føler mig ensom ret ofte. Jeg ved ikke om det er, fordi jeg føler, at andre forventer, at jeg skal have flere venner end det jeg har nu - altså om jeg er tilfreds med kun, at se de meget få veninder jeg har tilbage 1-2 gange pr. måned eller om jeg føler, at jeg skal have flere, fordi det mener andre jeg skal. Jeg har haft mange venner før i tiden, så det er svært for mig, at føle mig god nok, når jeg ikke har det mere. Jeg svarer nok lidt på det spørgsmål nu, fordi jeg har det i bund og grund okay med kun at have min kæreste og familie tæt, men jeg føler, at hver gang jeg tager kontakt til andre jævnaldrende, så falder jeg I den opfattelse af, at jeg skal ud og drikke, have tusind venner og være super aktiv på sociale medier. Jeg har valgt, at skærpe sociale medier fra min hverdag, fordi jeg ikke synes det gør noget godt for mine tanker. Men jeg synes det gør det endnu sværere at relatere til andre unge. Jeg vil gerne kunne stå ved mig selv, og have venner, det føles bare umuligt. Netop det med at relatere og "connecte" med andre unge på min alder, føler jeg ikke jeg er i stand til længere. Når jeg har forsøgt at møde nye mennesker fx på et nyt job, har det været svært for mig, fordi jeg bl.a. ikke går i byen og drikker (både fordi jeg ikke mærker lysten, men også fordi jeg ikke har nogen at tage i byen med føler jeg). Jeg har ellers prøvet at være åben om min angst, men jeg er samtidig bange for, at det gør, at folk ikke har lyst til at være sammen med mig, fordi de ikke forstår det. Jeg er selvfølgelig rigtig bange for hvad folk tænker om mig, og det gør mig meget selvbevidst, og jeg tager tit mig selv i, at prøve at være på en bestemt måde, så jeg føler, at jeg undgår folks dømmende blikke. Fik engang afvide af kollegaer på et tidligere job, at jeg ikke havde nogle venner, at jeg aldrig tog i byen og dét opfattede jeg som forkert og blev rigtig ked af det. Fra én særlig kollega kom der en hentydning om, at jeg ikke var pæn nok ift. andre piger på arbejdspladsen. Det skal lige siges, at der blev snakket meget omkring pigers udseende, så jeg blev rigtig usikker på mit eget. Jeg har haft nogle veninder i gymnasiet, som på ingen måder var nogle jeg delte værdier med. Jeg kom meget dårligt ind i klassen, da jeg havde det rigtig svært op til klasse start. Så jeg fandt sammen med nogle piger, jeg ikke kunne så godt med, blot for at overleve. Det betød, at jeg i dag har svært ved at mærke mig selv i dag, fordi jeg forsøgte at passe ind i deres normer. De gik meget op i tøj, makeup og popularitet, på den måde forstået, at man var "ikke noget værd", hvis man ikke havde mange følgere, hvis folk ikke svarede en med det samme i en samtale, eller hvis man sagde noget "forkert" i klassen. Det skal lige siges, at jeg har svært ved at sige fra og er en kæmpe people pleaser, så jeg var rigtig bange for at sige dem imod. Og så ved jeg også, at jeg er ret sensitiv, så jeg opfatter ting lidt hårdere end andre måske ville gøre i samme situation. Af den grund har jeg følt mig forkert. Jeg har bl.a. fået afvide at min kæreste ikke var god/pæn nok, at vi var irriterende/decideret klamme, når vi var sammen og det kulminerede i, at de fra den ene dag til den anden lagde mig på is, og ville ikke snakke med mig, hånede mig også en enkelt gang, fordi jeg udtrykkede, at jeg var såret (dog kun med mit ansigtsudtryk, fordi jeg var ved at græde og vidste at det ville jeg, hvis jeg åbnede munden). De mente at jeg ikke ville bruge tid på dem længere, men jeg følte faktisk, at de var pænt ligeglade med mig, og brugte det at jeg havde fået en kæreste, som undskyldning for at slippe af med mig. Har også fået afvide, at jeg var usynlig, fordi jeg er stille. Det gjorde ondt, fordi jeg ikke identificerede mig selv, som "en stille type", fordi jeg havde haft mange venner førhen. Jeg levede sådan lidt i fortiden stadigvæk, tror jeg, da jeg gerne ville holde fast i mit billede af, at jeg var godt stillet socialt i folkeskolen. Jeg opfattede derfor mig selv som svag, fordi jeg blev "den stille type", der ikke har nogen holdninger, som andre kan hundse rundt med. Jeg er også blevet dunket oven i hovedet med, at jeg har svært ved at sige fra. Nok pga. mit lave selvværd. Jeg har lyst til at skyde skylden på alle de mennesker, der har givet mig oplevelsen af, at jeg er forkert. Jeg kan dog godt se nu, at jeg havde ret til at føle, som jeg gjorde, og at jeg også selv skal arbejde med nogle ting. De har jo også haft en grund til at være på den måde, de er på - det er bare ikke altid jeg føler sådan, fordi jeg nogle gange bare synes alt er uretfærdigt og at de er dumme :D Jeg ved jeg også, at jeg skal lære at sige fra. Jeg har bare svært ved at mærke mine grænser, og om de er legitime. Efter mine oplevelser, har jeg rigtig svært ved at tro på, at det nok skal blive bedre - altså at jeg får en uddannelse, et job osv., som jeg er glad for, hvor jeg trives. Jeg har mistet troen på, at jeg kan være i miljøer, hvor jeg ikke tager ting for personligt. For der findes jo ingen steder, hvor der ikke er mennesker, som sårer en - med vilje eller ej. Jeg er bange for at gå efter det jeg gerne vil fx starte til musik, tage på en rejse, gå på uddannelse, og stå alene i hjørnet og ikke kunne snakke med nogen. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg forventer af mit skriv herinde, jeg tror bare, at jeg havde brug for at sætte ord på det. Måske har du nogle redskaber, jeg kan bruge, ideer til hvad jeg kan gøre eller hvordan jeg kan tænke? Ihvertfald kæmpe tak på forhånd. Hilsen mig

Svar: 

Kære du

Hvor er det dejligt at du skriver herind - for det lyder til at du har mange ting der fylder hos dig for tiden og jeg synes derfor det er rigtig godt at du får sat nogle ord på dine tanker. Jeg synes du skal have stor ros for, at du beskriver dine følelser og tanker så åbent - det er ikke altid nemt at gøre det. Du skriver at du ikke helt ved hvad du forventer af dit skriv, men at du nok mest af alt havde brug for at sætte ord på det. Det kan jeg godt forstå, for det kan være rigtig svært at gå med rundt med alle de tanker. Da jeg læste dit brev, gav det mig nogle ideer og tanker og dem vil jeg præsentere for dig her.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du er en kvinde som reflekterer rigtig meget over tingene. Det er en rigtig god egenskab at have, fordi det gør, at du er god til at mærke dig selv og mærke hvad der gør noget godt for dig og hvad der ikke gør (fx sociale medier, som du har taget afstand fra). Samtidig kan der også være visse udfordringer ved at være en person der reflekterer meget over tingene. Hvis man eksempelvis reflekterer meget over sociale sammenhænge og ens relationer til andre mennesker, så kan det i nogle tilfælde godt ende ud i det der hedder grubleri, hvor man kan bruge rigtig lang tid på at bekymre sig om ting og nærmest sidde fast i sine tanker og bekymringer. Det kan i nogle tilfælde godt blive problematisk hvis man "grubler" for meget, fordi grublerierne ofte kan føre til negative og ubehagelige følelser, som angst og uro.  Du skriver at du har udviklet social angst for omkring et år siden og får behandling for det nu. Jeg kan ikke læse mig frem til, om behandlingen består i at du taler med en psykolog eller en anden form for behandler - men hvis ikke du gør, så tror jeg at det vil være en idé, som du kan overveje. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at finde hoved og hale i dine mange tanker og vil kunne hjælpe dig med at få øje på, hvis og når der er tale om grublerier.

Du skriver at du ofte føler dig ensom, men du er i tvivl om, om det skyldes at du er påvirket af andres opfattelse af, at du burde være mere social end du er på nuværende tidspunkt. Vi mennesker er sociale væsener og derfor kan man nogle gange nemt blive påvirket af andres, eller af mere generelle, opfattelser og holdninger - og det kan derfor også nogle gange være svært at kende forskel på, om det man føler og mærker, er påvirket af ens egen eller af andres opfattelse. Jeg forstår derfor godt, at du er i tvivl om, hvor følelsen af ensomhed stammer fra. En mulighed kunne være, at du prøver at tænke over, om der er nogle af dine nærmeste eller din omgangskreds, som giver udtryk for at du burde være mere social. Hvis ikke du kan komme i tanke om, at der er nogle der giver udtryk for det, så tænker jeg, at det godt kan være din egen opfattelse af, at du burde være mere social, der påvirker dig og gør at du får en følelse af ensomhed. Jeg kan sagtens forstå, at man kan få en opfattelse af, at man burde gå i byen eller se vennerne så og så ofte, fordi man nemt kan få et indtryk af, at det er det "rigtige" at gøre - særligt fra sociale medier og medier generelt, tænker jeg at man nemt kan få det indtryk. Derfor synes jeg også at det er en fin beslutning, at du har valgt at undgå at bruge sociale medier, når du kan mærke at det ikke gør noget godt for dig og påvirker dig på en negativ måde. Jeg vil gerne slå fast, at der er stor forskel på hvad man har behov for af socialt samvær og at det også er noget der kan ændre sig med tiden. For mig at se er der derfor intet problem i, at ses med dine venner og være social i det omfang du er nu. Du er god nok, uanset antallet af venner du har og hvor ofte du ser dem. Så længe det er det du har det godt med og som føles rigtigt for dig, så er det lige som det skal være.

Men jeg fornemmer dog også i dit brev, at du har det lidt ambivalent i forhold til dit sociale liv, da det lyder til, at du også har et ønske om, at møde nye venner og få nye venner - og samtidig fornemmer jeg en form for magtesløshed omkring det. Du beskriver at du synes at det er svært at komme i snak med nye mennesker og at du ikke føler at du er i stand til at "connecte" med andre unge på din egen alder. Jeg kan godt forstå, at det kan føles svært, når du har haft en svært periode med social angst og stadig får angstanfald sommetider. Der er ikke noget at sige til, at denne periode har påvirket dig og har påvirket dit selvværd. Det lyder til at du har haft flere ubehagelige oplevelser, som jeg også tænker kan have påvirket dit selvværd og din opfattelse af dig selv. Jeg ved ikke hvordan disse oplevelser hænger sammen med din sociale angst, men uanset hvad, er der ikke noget at sige til, hvis du synes det er svært, pludselig at skulle se sig selv med nye øjne. Din historie med social angst og angstanfald er noget du har med dig i bagagen, som er en del af din historie nu. Ovenpå sådan en omgang kan det godt være svært at skulle finde tilbage til sig selv og få opbygget noget selvværd og selvtillid igen. Du skriver selv at du er ret sensitiv, men jeg får faktisk også indtryk af, at du er ret sej og kan mere end du selv tror - blandt andet fordi du er startet i behandling for din sociale angst og har arbejdet med den - og også fordi at du har været så modig, at du har skrevet om dine tanker og følelser i det her brev. Så, selvom jeg godt ved at det er nemmere sagt end gjort, så er jeg ikke i tvivl om at du kan lykkes med at finde nye bekendtskaber og gøre nogle af de ting du gerne vil.

Jeg ved ikke om det har din interesse, men jeg tænker lige at jeg vil prøve at præsentere dig for nogle steder, hvor jeg ved at man kan møde nye mennesker. Måske kender du dem allerede, eller måske synes du slet ikke det er relevant for dig - i så fald kan du naturligvis bare se bort fra det. Det første sted er en organisation der hedder Ventilen, som har forskellige tilbud rundt omkring i landet, hvor man kan mødes med andre unge og lave forskellige aktiviteter sammen. Jeg tænker at det måske kunne være en mulighed, i forhold til at få skabt kontakt til andre unge. Det er mit indtryk at en del af de unge som kommer i Ventilens tilbud også har haft oplevelser med fx social angst og følt at det var svært at skabe kontakt til andre unge. Derfor tænker jeg at der måske vil være nogle unge, som du føler du kan relatere til og som har gået med nogle af de samme tanker og bekymringer som dig. Det er selvfølgelig helt forståeligt hvis du ikke synes det er noget for dig, men jeg tænker det kunne være et godt springbræt til at kaste sig ud i andre sociale aktiviteter igen - f.eks. starte til, en fritidsaktivitet eller tage på en grupperejse. En anden mulighed for at møde nye mennesker er boblberg.dk/. Her kan man søge fællesskaber inden for ens interesser, eller hvad man nu måtte have lyst til.

Jeg håber rigtig meget, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du har fået nogle gode tanker og indspark i forhold til de mange tanker og bekymringer du går rundt med. Som tidligere nævnt, så er jeg ikke i tvivl om at der er rigtig mange ting som fylder for dig lige for tiden, så jeg er glad for at du har skrevet dem her. Jeg håber dog også, at du vil overveje, om det kunne være en mulighed at få nogle samtaler med en psykolog (hvis ikke du allerede får det)  - jeg tror det vil kunne hjælpe på dine bekymringer omkring dit sociale liv og din tro på dig selv. Husk at du altid er velkommen til at skrive herinde igen - og du er er også velkommen til at skrive på Cyberhus' SMS rådgivning eller på vores anden rådgivning Gruppechat.dk (her kan man chatte anonymt med andre unge, om alle de tanker der fylder), hvis du får brug for mere rådgivning. Jeg håber alt det bedste for dig og sender mange tanker og virtuelle krammere i din retning.

De bedste hilsner

Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program