Panikangst.

brevkassespørgsmål

Panikangst.

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 12 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 13 år, og siden jeg var 11, har jeg haft angst. Min angst kommer når jeg tænker over at dø, blive sindssyg, eller få en alvorlig sygdom. Hver gang jeg får de tanker, begynder mit hjerte at banke helt vildt, jeg bliver svimmel og begynder at svede. Ved I om det er panikangst? For jeg har læst om det på nettet, og det passer perfekt på mig. Og hvis det så lyder som panikangst, skal jeg så kontakte min læge? Og kan jeg godt gøre det, uden min mor ved det? Jeg håber virkelig i kan hjælpe. Ellen.

Svar: 

Hej E!

Jeg kan godt forstå du gerne vil have hjælp til hvad du skal gøre ved de tanker. Og jeg skal prøve at hjælpe dig så meget som jeg kan.

Jeg kan desværre ikke sige om du har panikangst eller ej, for det kræver en længere samtale med en læge eller en psykolog. Men jeg kan høre at du har det svært, og derfor syntes jeg også at du skal tage en snak med din læge om det som du har skrevet til os.

Når du er under 18 år, så må din læge godt fortælle det til dine forældre. Men hvis du går rundt med de tanker, så kunne det være godt at snakke med en voksen om det. Og jeg tror at din mor gerne vil have, at du har det godt. Derfor syntes jeg også du skal fortælle hende hvordan du har det. Hvis du syntes det er svært at fortælle det, så kan du også vide hende det her brev. Sammen kan I bestille en tid hos lægen, og få en snak om de tanker som du har problemer med.

Hvis du gerne vil snakke med en anonym voksen omkring hvordan du har det, så er du også velkommen til at logge på Cyberhusets chatrådgivning som har åbent man til tors fra 14-18.

Venlig Hilsen
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program