Konstant træthed 2

brevkassespørgsmål

Konstant træthed 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hejsa igen. :-) Tusind tak for dit svar, og jeg håber at det er okay, at jeg skriver igen. Jeg kæmper desværre stadig med trætheden, den forsvandt i nogle uger, men nu er den altså kommet tilbage. Jeg har prøvet så mange ting, jeg har slappet af, holdt et par dage fri fra gym også har jeg været på ferie væk fra det hele. Men jeg er stadig ugidelig og træt. Jeg var hos lægen tilbage i marts, men han kunne ikke finde grunden til det. Jeg fik taget blodprøve som viste at jeg ikke manglede vitaminer og mineraler. Siden min træthed startede er min menustration begyndt at komme 1 uge for tidligt, og den plejer ellers altid at være reglmæssigt.. Jeg får nok søvn og kost. Jeg er stadig meget bekymret, for jeg plejer ikke at være så træt.. Jeg kan ikke længere, jeg vil have den til at forsvinde, jeg vil være normal igen.. :/ - Jeg vil være aktiv og glad igen. Jeg har snart eksamner, og jeg orker slet ikke at læse op til dem. Hvis trætheden ikke snart forvinder er mit liv ødelagt. Jeg ender nok med at få lorte karaktere, hvilket jeg ikke kan håndtere at få.. Jeg føler mig virkelig fortabt og udmattet. Kan en træthed virkelig have sådan en stor betydning? - hvad skal jeg gøre? :-(

Svar: 

Hej Igen.

Det er dejligt du skriver igen - så kan vi jo også lige følge lidt op på det hele. Jeg har tilladt mig at svare for Helene, efter at have læst dit tidligere brev og Helenes svar.

Jeg kan godt forstå det frustrerer dig at have det sådan. I det første brev du skrev, må jeg indrømme, at jeg tænkte det samme som Helene, nemlig at det evt. kunne være en mangel tilstand ( særlig d vitamin mangel kan give træthed og smerter i lemmerne), men jeg læser noget lidt andet i dette brev:

Kunne du måske gå og være lidt deprimeret eller stresset? Nogen gange lyder det ret voldsomt, hvis man ikke har tænkt tanken, men faktisk er et af hovedsymptomerne ved depression træthed eller nedsat energi. 

Du skriver, at du gerne vil være "aktiv og glad igen". Er dit humør heller ikke som det plejer at være? Der er også en del bekymringer i dine breve. Både socialt med, at du skubber folk væk når du har det sådan og at du er bange for at det hele skal gå skævt i skolen. Det kunne også god pege i den retning.

Samtidig skriver du så også, at trætheden så forsvandt en periode. Lagde du mærke til hvad du gjorde anderledes i den periode? var du på ferie eller sammen med nogle bestemte mennesker eller gjorde nogle ting der gjorde dig glad?

Du kan teste dig selv om du skulle lide af en eller anden grad af depression på www.depnet.dk/universe6/testyourself/. det er en ret grov test, men den giver dig en fornemmelse af, om vi er ude i noget af det rigtige. Hvis det er tilfældet, synes jeg du skal gå til din egen læge og få en snak om hvordan I skal håndtere det.

Tilsvarende kan du teste om det er mere stress relateret på www.forebygstress.dk/stresstest_3.htm. Det samme gælder denne test - at den er ikke er fint følende, men mere skal forståes som pejling.

Jeg håber du vil tage dette lidt op til overvejlse og se, om det kan hjælpe dig.

Du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen, hvis du skulle få lyst eller behov.

Mange hilsner, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program