Udflåd og menstuation

brevkassespørgsmål

Udflåd og menstuation

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

Hej :) Jeg har nogle spørgsmål om udflåd og menstuation. 1. Er udflåd bare lugtfrit hvidt slim? 2. Hvor meget udflåd kommer der? 3. Hvornår er det normalt at få menstuation? 4. Hvor meget blod kommer der? 5. Hor lang tid varer det? Håber på et svar. Tak påforhånd. KH. Cecilie :)

Svar: 

 Hej cecilie.

Sikke en masse gode spørgsmål, lad os tage dem fra en ende af:

1-2:Ja, udflåd er bare tyndt hvidt ( eller halvgennemsigtig), lugtfrit slim. Det er helt normalt at have. Mange piger og kvinder er meget usikre på mængden - ofte om de har for meget udflåd. Det har de som oftest ikke. Det er ret svært at bedømme. Det man skal være opmærksom på er om det ændrer sig eller som du selv siger (idet du omtaler det som lugtfrit) om det begynder at lugte.

3: gennemsnitsalderen i Danmark for at få sin første menstruation er 13 år, men indenfor det normale område starter nogle piger allerede i 10 års alderen og andre først i 16 års alderen. Begge dele ligger indenfor normalområdet.

4: Den gennemsnitlige samlede menstruationsblødning er på omkring 30-40 milliliter (altså ikke ret meget). Man begynder at snakke om for stor blødninger når det er over 80 milliliter. Det er meget svært selv at have en god fornemmelse af blødningsmængden. Det virker noget voldsommere når man ser det i bindet end det rent faktisk er.

5: en menstruationsblødning er oftest fra en uge til 2-3 dage. Det varierer meget; nogen bløder meget længe og andre meget kort. Især lige efter man har fået sin første menstruationer vil man ofte have nogle blødninger der varer lidt længere og hvor der også går lidt længere tid i mellem. Hen ad vejen får de fleste sig en mere stabil cyklus, for det flestes vedkommende 3 uger uden blødning og 4-5 dage med.

Håber dette var svar nok på dine spørgsmål.

Mange hilsner, Susanne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program