Hej Erroll, tak for svaret. I dag har jeg fået lidt mere ro på, for jeg har snakket rigtigt meget med min bedste ven om det hele. Jeg er så glad for, at jeg har ham! Ved godt jeg skrev i går, at min veninde er en sød pige - og det syntes jeg selvfølgelig også engang, men nu hvor jeg kan se lidt mere klart, og føle efter med mig selv, kan jeg mærke, at jeg har mistet alt for hende. For det første selvfølgelig pga. det hun har gjort, og for det andet, hun var bare så nedladende overfor mig. det blev jeg pissesur over, og så sagde hun bagefter, at hun ikke havde ment det sådan. Men så burde hun virkelig bare tænke før hun taler, når det angår sådan noget. Jeg trænger bare til at rase ud!! Og min eks gider jeg egentlig heller ikke snakke med igen. Hvis han en dag begynder på det med at lege med mine følelser igen, som han har gjort det sidste år, har jeg tænkt mig at sige fra. Jeg vil for alt i verden ikke have deres medlidenhed, jeg føler mig ynkelig nok i forvejen. Men jeg føler mig bare så svigtet. Jeg synes, min (eks)veninde har stukket mig med den vildeste kniv i ryggen. Det værste ved det hele er, at de jo næsten ikke kender hinanden. og så fortæller hun det til mig, som om det bare er sådan noget, der er umuligt at stoppe. Det pisser mig virkelig af. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke ville kunne stoppe det, men det ændrer jo stadig ikke på den følelse af at være blevet så forrådt, når hun godt kendte mine følelser. Jeg føler mig bare slet ikke som mig selv lige nu.. Gråden sidder hele tiden i halsen, og jeg føler mig så ynkelig, at jeg slet ikke kan klare det. vil virkelig bare gerne være glad igen. Men det er bare svært at lade være med at tænke på det. Bare tiden ville gå lidt hurtigere. I det mindste føler jeg mig mere afklaret nu, end jeg har gjort i noget tid, og nu viser det sig i hvert fald, hvem af mine venner jeg kan stole på. Tak for hjælpen, hilsen Skorpionen.