Konstant træthed!
Konstant træthed!
Hej med dig (: - håber i kan hjælpe mig.. Jeg har siden januar haft en konstant træthed og hovedpine, som aldrig stopper.. Jeg kæmper herfor tiden med min træthed, det føles som om at den kontrollere og har overtaget mit liv.. Jeg har gået til 2 sportsgrene, men var tvunget til at stoppe pga knæskade. ;/ - så jeg dyrker ikke længere motion.. Jeg spiser helt almindeligt, og jeg sover cirka 9 timer om dagen. Jeg har nogle gange nogle smerter i benet om natten, hvilket medfører at jeg sover dårligt. Men de nætter hvor jeg ikke har smerter sover jeg perfekt, men jeg er stadig konstant træt om dagen. Jeg har nærmest INGEN energi til gymnasiet og mine venner. Jeg har altid været skoleglad, og det er jeg stadig, men pga min manglende energi kommer jeg i skole når jeg har lyst, jeg kan ikke koncentere mig og jeg magter ikke at lave mine utrolig mange manglende afleveringer, selvom jeg har lysten og viljen.. Jeg har tænkt meget på årsagen til det, men jeg kan ikke finde den. Hvordan kan jeg få denne træthed til at stoppe? - den ødelægger mit liv, fordi at jeg skubber folk væk fra mig! Jeg kender følelsen af almindelig træthed, men den træthed føles ikk almindelig.. Håber i forstår mit brev, og at i måske kan give råd og svar.. Kærlig hilsen mig (:
Hej med dig
Tak for dit brev. Det er rigtig godt at du reagerer på din krops signaler og skriver herind med det. Jeg kan tydeligt mærke på dit brev at den træthed du føler både bekymrer dig men også har stor indflydelse på din hverdag. Allerførst vil jeg sige, at det er normalt som teenager at føle sig træt og uoplagt i perioder. Det hører med alle de fysiologiske ting der sker i kroppen under puberteten.
Men jeg synes alligevel det lyder på dit brev som om det måske er mere end "almindelig" træthed, du oplever? Der kan være et hav af grunde til at man føler sig træt i perioder, man kan være ramt af en infektion, måske sover man dårligt fordi man er stresset eller har mange ting at bekymre sig om, måske får man ikke den rigtige kost og mangler vitaminer osv osv. Er der nogen af tingene, du kan genkende synes du? Det er svært at sige noget konkret om hvorfor du føler den her træthed, for som du kan se kan det skyldes mange ting.
Da jeg jo ikke har mulighed for at undersøge dig, synes jeg du skal tage ned forbi din læge. Det er slet ikke sikkert der er noget alvorligt galt, men jeg synes du skal tale med din læge så han kan undersøge det lidt nærmere.
Håber det var dig svar nok.
Du er meget velkommen til at skrive herind igen, også når du har været forbi lægen:)
Mange hilsener Helene