Er jeg lesbisk

brevkassespørgsmål

Er jeg lesbisk

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 2 dage siden

Hej cyberhus? Jeg har i det seneste års tid undret mig over om jeg er lesbisk eller ej. Jeg bliver aldrig rigtig tændt hvis jeg kigger på en dreng, men derimod hvis jeg kigger på en pige. OG hvis jeg ser lesbisk pornofilm/billeder tænder det mig også lidt, og detg tænder mig mere end hvis det er en mand og en dame. Ved ikke om det er fordi jeg aldrig rigtig har været sammen med drenge, og næsten kun omgås piger? Jeg har dog aldrig været forelsket i en pige, men når jeg ser en lækker dreng kan jeg hurtigt udbryde 'fuck han er lækker' eller bliver lidt varm i hovedet. Men her på det seneste er det blevet mere sjældet at det sker. Jeg vil ikke være lesbisk! ikke fordi jeg har noget i mod dem, det er bare ikke mig. Er der noget man kan gøre for at undgå det? Hilsen den meget forvirrede pige.

Svar: 

Hej Forvirrede pige, 15 år,

Nå jeg læser dit spørgsmål ser jeg primært to problemer: 1) Du ved ikke om du er lesbisk, og 2) du har ikke lyst til at være lesbisk. Og som du nok også selv kan regne ud, så hænger de to problemer ret godt sammen.

Hvis vi starter med det første spørgsmål, om du er lesbisk, må jeg svare at det aner jeg ikke. Der er tudsind ting der spiller ind, og det er svært for mig at sige noget om din personlighed, som du ikke engang selv ved... Men jeg kan fortælle dig noget om seksualiteten, som du sikkert kan bruge til noget.
Seksualiteten er ikke bestemt, der er rigtigt meget, der kan have indflydelse på den, og det kan ændre sig i løbet af årene. Måske tænder du mest på piger nu, men ikke om et år. Dertil kommer at teenageårene er meget påvirkede af de hormoner der er i kroppen, hvilket også kan betyde at man tænder på ting, man senere ikke vil finde seksuelt tiltrækkende. Udover det, så bliver man selvfølgelig facineret af de mennesker man omgås, og du skriver du stort set kun omgås piger. Det vil også betyde noget for hvem du tænder på. Ligesom lesbisk porno sagtens kan tænde både heteroseksuelle og homoseksuelle... Det jeg prøver at sige her, er at intet er sikkert med din seksualitet.

Når det så er sagt, er det jo stadig en mulighed at du ender som lesbisk, og nu skriver du at det har du ikke lyst til, og det vil du gerne høre om man kan modarbejde. Hvis der er noget man ser igennem tiden, så er det at det skaber en masse problemer at forsøge at modarbejde ens naturlige drifter. Så jeg vil ikke anbefale dig at prøve at forhindre noget, hvor din krop sender et klart signal. Derimod synes jeg det ville være værd at overveje hvorfor det "bare ikke er dig" at være lesbisk... Det er jo ikke fordi man skal være rødstrømpe-betonlebbe, bare fordi man en pige der er til andre piger.

Jeg håber du kan bruge det hele til noget, du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen.

Med Venlig Hilsen

-Sune

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program