Jeg blev mistænkt for tyveri
Jeg blev mistænkt for tyveri
Da jeg var på indkøb i supermarked blev jeg pludselig standset af en medarbejder som tager fat i mig og ber' mig at følge med vedkommende i til et kontor hvor jeg blev visiteret og fik tjekket min taske igennem for eventuelle ting som tilhørte butikken. Jeg sagde til medarbejderen at jeg var uskyldig og gerne ville gå, men idet jeg siger det, siger medarbejderen "giv mig så din tasker" og tjekker den igennem, da han så ikke finder noget i tasken, visiterer han mig (tjekker mine lommer) og da han heller ikke finder noget der, bliver jeg bedt om at gå. Der var jo ingen af medarbejderne der havde set mig putte noget ned i tasken. Må medarbejderen så gerne tjekke min taske og visiterer mig for tyveri ?
Hej med dig..
Det lyder ikke som en særlig rar oplevelse du havde der og jeg kan god fortså du er nysgerrig på om de har lov til at kropsvisitere dig.
Og du har faktisk en god pointe, fordi ud fra det du fortæller mig, så vil jeg ikke mene de har lov til at kropsvisitere dig eller kigge i din taske, bare fordi de mistænker dig for at stjæle. Reglerne er sådan at de skal spørge dig om de må og du skal give dem lov før de må.
Det eneste tidspunkt de må kropsvisitere dig er, hvis de tror du har våben eller noget andet farligt på dig, så må de visitere dig , eller de skal have mistanke om at du bærer våben og derfor er farlig. Og det lyder ikke helt til at du var det :)
Ellers er det kun politiet der må visiterer dig.
Så jeg synes, hvis du selv gerne vil, at du skal få snakket med dine forældre om det og så kontakte politiet. Der kan blive tale om at butikken skal betale erstatning til dig, men det er noget politiet kan fortælle dig meget mere om.
Jeg synes det er godt, at du ikke bare finder dig i at butikken behandler dig på den måde.
Kan du have det godt
Venlig hilsen
Erroll