bisexuel?

brevkassespørgsmål

bisexuel?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 15 år 1 måned siden

hej kære brevkasse, jeg er en pige på 17 år som er begyndt at føle mig tiltrukket af en pige fra min klasse. jeg har aldrig haft en kæreste hverken dreng eller pige. hun har støttet mig gennem en hård periode og hun betyder meget for mig. mit problem er delvist at jeg er i tvivl om min egen sexualitet og at jeg i min opværkst er blevet forsømt meget og ikke er vant til kropskontakt(noget så simplet som kindkys og kram er meget grænseoverskridende for mig) jeg ønsker virkelig at komme tættere på hende men ved ikke hvordan jeg skal gøre det uden at støde hende. mvh den forvirrede

Svar: 

Hej Pige 17 år

Du skriver, at du ikke har haft en kæreste og har en rigtig god veninde som du har fået nogle stærke følelser for. Du skriver også at hun har hjulpet dig tidligere og givet dig omsorg og nærhed.

Når man har et rigtig stærkt venskab, er der mange store følelser. Sommetider kan de føleser godt være lidt forvirrende og det kan sagtens ske at man føler sig forelsket i veninden.

Jeg ved ikke hvor længe du har haft de følelser, men du skal vide at det er meget normalt at komme i tvivl om sin egen sexualitet. Man kan sagtens have en periode i sit liv hvor man er helt vild med sin veninde uden at man er homosexuel/biseksxuel.

Jeg vil foreslå at du først bruger lidt tid på at mærke efter hvordan du har det når du tænker på hende eller snakker med hende. Får du uro, sommerfugle i maven, banker dit hjerte hurtigere eller noget helt andet.

Hvis du bliver ved med at have følelsen og stadig har meget lyst til at være tættere på hende, synes jeg at du skal snakke med din veninde om de følelser du har for hende.

Måske har hun de samme følelser...Hvis hun ikke har, så kan I snakke om hvad det betyder for jeres venskab og måske finde en god løsning på det. 

Venlig Hilsen

Sascha Petersen

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program