Kære pige

Hvor er det bare godt at du trods din frygt, skriver ind til os. Det du skriver kommer ikke videre herfra, så det er helt op til dig om du fortæller det til nogle. Jeg skal gøre mit for at hjælpe dig ud af den situation du er havnet i.

Jeg syntes virkelig det er forfærdeligt når de menensker der burde beskytte en, svigter en i den grad som dine forældre gør. Det dine forældre gør er meget forkert og meget ulovligt og jeg forstår godt du har fået nok. Og det er rigtigt godt at du har fået den følelse, for det betyder at du er klar til at tage kampen op. Du fortjener at have et godt liv, med mennesker omkring dig der behandler dig godt.

Mor: Som jeg læser dit brev, bor du hos din mor. Det er hende der skal hjælpe og beskytte dig. Hun gør nogle ting ved dig som er helt igennem forkert, og du skal have hjælp til at takle det, eller måske endda til at komme væk hjemmefra. Du fortæller at du bliver lukket inde så du ikke kan komme i skole, og det er jo heller ikke godt, fordi du skal både lære noget i skolen og være sammen med vennerne.

Far: Det din far tvinger dig til, er heller ikke i orden. Han skal respektere dit valg om at du ikke vil se sex film med ham. At han så slår dig når du siger fra, fortæller mig at du skal væk fra det. Du er gammel nok til selv at bestemme om du vil besøge ham.

Retten til at sige fra: Jeg kan godt forstå at du føler du ikke kan mere, og det er jo heller ikke ok at du skal leve med de ting, derfor skal du have hjælp til at komme ud af det. Du ikke bare fortjener at have et godt liv, du har også ret til at få hjælp. Jeg vil i første omgang, råde dig til at gå til den lærer du bedst kan lide, fordi på alle skole er der en person som er ansat til at hjælpe unge mennesker der har det svært og din lærer kan hjælpe dig med at snakke med den person. Han/hun kaldes en trivselsperson og det er en person der er ansat til sørge for at de unge trives, og du kan roligt fortælle om dine problemer her. Han/hun skal ikke snakke med dine forældre hvis du ikke ønsker det. Men han/hun har mulighed for at finde frem til din sagsbehandler ved kommunen, og i kan sammen snakke med denne. Din sagsbehandler og dig kan så sammen finde ud af hvilke muligheder du har.

Jeg sidder også og tænker, om du har nogle bedsteforældre du evt. kan gå til? Eller nogle venner du kan være hos når det hele bare bliver for meget. For du må ikke gå rundt med det her alene.

Jeg håber inderligt at du kommer væk fra det hele, så du kan få et normalt liv.

Lad endelig høre fra dig. Jeg håber det hele ender godt for dig, du fortjener det.

kram fra Isabella