savner mit normale liv
savner mit normale liv
hej. jeg savner som i kan se mit normale liv. da jeg var 7 døde den jeg holder mest af på hele jorden..min far. kan havde haft kræft i lang tid. men dn dag skete det at han døde. jeg elsket ham virkelig højt han betyder alt for mig og jeg kan slet ikke komme over det. jeg har snakket med en masse venner familie men der er virkelig ingen der forstår mig. og her i mine teenage år er jeg blevet meget indelukket. elle kigger bare skævt til mig. det fordi de ikke forstår. jeg er blevet så ked af det jeg ikke kan styre mine følelser så når der er noget der ikke går som jeg har lyst og folk såre mig og jeg går i panik, finder jeg ro i selvskade og jeg har også spiseforstyrelse. der er bare ingen der gider at lytte og heller ikke min mor som har alt for travlt med hendes kæreste. hun har haft mange og jeg har ikke kunne lide nogle af dem. jeg føler mig ikke hjemme nogle steder og har bare lyst til at stoppe alt smertet og få min far tilbage.
Hej du!
Det er godt, at du har valgt at skrive til brevkassen, for jeg vil gerne lytte til det du siger.
Det må virkelig være hårdt for dig, at du mistede din far, da du kun var 7 år gammel. Og hvor er det bare bund uretfærdigt, at han skulle dø fra dig. Det gør rigtig ondt, at miste en som man elsker, og det tager tid før man vænner sig til tabet og ligesom lære at leve med det.
Som jeg læser dit brev, så lyder det som om at du ikke helt har fået bearbejdet sorgen over din fars død. Du fortæller, at du har snakket med både venner og familie, men at de ikke rigtig forstår dig. Jeg tror, at det er vigtigt for dig, at du får hjælp til at få snakket om din far og den den stor smerte du oplever når du tænker på ham. Du har brug for hjælp til at få styr på dine følelser omkring din far, så du lærer at håndtere din sorg - og igen kan blive en glad pige med mod på livet! Derfor synes jeg, at du skal snakke med din læge om, hvordan du har det. For lægen vil så kunne henvise dig til en psykolog.
Måske vil det være en god idé, hvis du viser din mor det, som du har skrevet her. For selvom du ikke føler, at hun har tid til at lytte, så kan hun måske bedre forstå hvordan du har det, hvis hun ser det på skrift. Hvis du ikke har lyst at vise det til din mor, kender du måske en anden voksen som du kan vise det til? En som måske kan hjælpe dig med at snakke med din mor eller gå med dig til lægen? Hvis det bare er for svært, så skal du selv gå til din læge. Og jeg synes, at du skal printe det, som du har skrevet her + mit svar og så tage det med til lægen, for det beskriver dit behov for hjælp.
Du fortæller, at du både selvskader og lider af en spiseforstyrrelse - og derfor er det vigtigt, at du får hjælp til at håndtere din følelser på en anden måde end vha. mad/manglen på mad og ved at gøre skade på dig selv. Både selvskade og spiseforstyrrelser handler ofte om, at man har noget indeni som gør ondt. Noget man måske ikke helt ved hvad er, eller ved hvad man skal gøre ved. Derfor tror jeg, at det vil være godt for dig, at få snakket med en psykolog om din far – så I sammen kan finde ud af, hvordan du kan få det bedre.
Jeg håber, at du kan bruge mit råd, og at og at du vil opsøge din læge eller en anden voksen, så du kan få den hjælp, som du har brug for. Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være for dig, at se din mor med en anden mand! Men måske vil bedre kunne lide dem, hvis du husker på, at de ikke bliver din nye far – for du har kun én far, og han vil altid have et stort plads i dit hjerte - også selvom din mor får en ny kæreste. Og jeg er sikker på, at din far blot ønsker at både du og din mor skal være lykkelige.
Hvis du har brug for at snakke lidt mere om det eller har flere spørgsmål til hvad du skal gøre, så er du altid velkommen til at kigge forbi chatten her i Cyberhus. Den er åben mandag til torsdag kl. 14-19 og fredag kl. 13-16.
Jeg håber, at du finder den hjælp du har brug for.
De bedste tanker
Marianne