Kære du 

Tak for dit brev her til Cyberhus, jeg synes det er rigtig godt du skriver herind med din historie. Jeg kan læse det ikke altid har været nemt for dig med en skolegang med mobning, trusler samt at de voksne ikke troede på dig, og fik dig til at indrømme at du bare fandt på det.
 
Mobning er rigtig uretfærdigt og kan gøre meget ondt. Og at du forsat blev holdt udenfor fordi du er homoseksuel kan jeg også godt forstå har været hårdt. Nogle mennesker har desværre svært ved at acceptere nogen som er anderledes end dem selv – men du har stået ved at du er homo, og det er bare rigtig flot – det handler om at stå ved hvem man er, og så finde mennesker som accepterer en for den man er. Og selvom du kalder dit brev ensom/ ingen venner, så kan jeg læse at du har fundet dig en kæreste, og det er jo bare rigtig dejligt!
 
Du stiller ikke noget spørgsmål i dit brev, men jeg vil gerne sende dig de tanker jeg sidder med efter at have læst dit brev, som jeg lige har delt op i to hovedemner:
 
Psykolog:
Jeg læser du var glad for at gå til psykolog – men at dine forældre fik dig til at stoppe, fordi de mener det kun er syge folk, der går til psykolog. Det er på ingen måde rigtigt! En psykolog er for alle mennesker - også for raske, som har nogle ting de har brug for at snakke med professionelle om, nogle ting som gør rigtig meget ondt indeni. Men heldigvis kan jeg læse at du er 22, og altså voksen. Derfor kan du vælge at gå til psykolog helt uden dine forældre behøver vide det. Du skriver du var glad for at gå til psykolog sidst og at du nogle gange går og er ked af det uden grund, og at du føler du går rundt med alting selv – det får mig til at tænke at det ville være rart for dig at starte til psykolog igen, så du kan få snakket de oplevelser igennem du har haft. Det er der absolut ingen skam i – alle kan få brug for en psykolog i sit liv på tidspunkt – og det handler om at søge og tage imod den hjælp man kan få. Jeg synes derfor du skal prøve at kontakte din læge, og bede om en henvisning til en psykolog..
 
Ensomhed:
Du kalder dit brev ensomhed/ ingen venner, og jeg kan godt forstå du gerne vil have nogle venner at tale med – udover din kæreste.. Jeg kan ikke fortælle dig hvordan du kan finde venner i dit område – nogle gange finder man tilfældigvis folk man svinger med på studier, på arbejde eller til en fritidshobby. Jeg ved at andre homoseksuelle har oplevet også at stå lidt alene fordi de kommer fra byer, hvor homoseksualitet ikke er noget beboerne er vant til, og derfor kan de ikke helt finde ud af hvordan de skal håndtere det. En idé kunne derfor være at ringe til Landsforeningen for bøsser og lesbiskes telefonrådgivning. Du kan læse lidt mere om den her: http://www.lgbt.dk/ungdomstelefonen/.  I deres telefonrådgivning sidder andre homoseksuelle, som har erfaring med at springe ud og håndtere omverdenens reaktion, og herunder har de måske også en idé til hvordan du møder nye venner i dit område.
 
Jeg håber du vil tage kontakt til en psykolog, så du kan få bearbejdet de ting du gik i gang med da du var på HTX og så du ikke skal gå med det alene mere. Og jeg håber at du – måske med idéer fra LBL - vil finde nogle gode venner, som kan acceptere dig for den du er, og som vil behandle dig ordentligt. Det fortjener du!
 
Mange tanker fra Heidi