Er min bedste veninde nymfoman?

brevkassespørgsmål

Er min bedste veninde nymfoman?

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg har en veninde som jeg er meget bekymret for og vil gerne høre jeres mening. Det er nu næsten efter hver bytur at hun ringer og fortæller at hun har "gjort noget dumt", og det er noget med fyrer og sex. Af mangel på bedre udtryk fristes jeg næsten til at kalde hende nymfoman, hun kan virkelig ikke styrer sig når det kommer til sex. Hun fortæller hun godt ved det er forkert men lysten tager over og ja. Jeg skal ligge øre til hendes samvittigheds tømmermænd hver gang, men næste dag kan hun drikke sig i hegnet og gøre det samme en gang til. Hun var sammen med 12 fyre (og her snakker vi sex), på én aften i Sunny Beach. Hun har været sammen med en fyr selvom hun vidste han havde en kæreste på 6. år, som hun har gået i klasse med i en uge. Hun har slæbt en fyr med hjem fra byen, og på vejen taget forbi en anden fyr som hun ofte har haft sex med, men da han ikke vågnede tog hun den første fyr i hånden og gik hjem til hende og havde sex. Efter den sidstenævnte gang beskrev hun nogle mærkelige detaljer og jeg foreslog hun gik til lægen. Vi talte at hun havde været sammen med 20 siden sidste undersøgelse. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Mine råd hjælper tilsyneladende ikke, jeg kan ikke tage hjem før hende hvis vi er i byen (har måtte smide en fyr fra hendes lejlighed ud kl. 6 om morgen fordi han var på stoffer og ikke ville gå). Hun "glemmer" sine læge aftaler.. Hun har været gravid før. Hun kan ikke tåle p-piller pga homonerne, og sidst hun var på dem gav de hende en svulst som lægerne var bange for ville gå kræft i og frarådede hende til at bruge p-piller nogensinde igen. Jeg holder virkelig meget af den her tøs, og håber I kan give mig lidt hjælp. Vh, Anonym

Svar: 

Hej med dig

Først og fremmest synes jeg du lyder som en god og kærlig veninde, som er bekymret for din veninde og gerne vil hjælpe. Det synes jeg er flot og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Jeg kan godt forstå du er bekymret.. det lyder som om din veninde bruger sex på en måde, som hun heller ikke selv er helt tilfreds med. Men fordi hun er fuld når hun har sex med de her fyre, har hun svært ved at sige nej.

Udover risikoen for at blive smittet med en kønssygdom, tænker jeg også at hun tager en stor chance ved at gå hjem med tilfældige fyre. Fordi hun kan ikke vide om det kunne være en voldelig mand eller fx. en der er på stoffer som hun oplevede på et tidspunkt.

Du fortæller at hun på et tidspunkt havde sex med 12 fyre på en aften og det tror jeg ikke er sundt for nogen mennesker. Den måde du beskriver det på, så synes jeg det lyder som om hun bruger sex som en form for selvskade. Det virker som om hun lader sig udnytte og misbruger sine følelser, derfor synes jeg det lyder til at hun har brug for hjælp.

Det kan også være, at hun er afhængig af sex, eller nymfoman som du skriver. Og det er faktisk noget som kan være rigtig svært, og helt sikkert noget som jeg også tænker hun vil have godt af at få snakket om. Så ligegyldig hvad det kan skyldes, så virker det som om det styrer hendes liv lidt for meget og at hun bringer sig selv i nogle sitautioner, som hun ikke selv bryder sig om. Og derfor virker det til at hun har brug for hjælp.

Din veninder fortæller dig om hendes dårlige samvittighed og jeg kan godt forstå at det kan være en svær situation for dig. På den ene side er du bekymret for hende og på den anden side er du veninde og derfor kan det væresvært at få sagt direkte til hende.

Jeg har 3 forslag, som jeg synes du skal overveje og måske kunne du bruge en af dem:

1. Fordi du er 21 år og jeg går ud fra, at din veninde er nogenlunde samme alder, så synes jeg godt du kan tager den svære samtale, måske næste gang hun ringer og beklager sig over det hun har gjort. Prøv at fortælle hende, at du gerne vil hjælpe hende og lytte til hende, men at du også er blevet bekyrmret. Derfor kan du ikke længere bare lytte til hende hver gang hun beklager sig, men at du nu synes at hun har brug for hjælp. Hvis du ellers er enig, kunne du jo vise hende mit svar eller bruge nogle af de ting jeg har skrevet.

Ud fra det du skriver, så tror jeg din veninde har brug for at snakke med en voksen og måske en psykolog. Men du kan foreslå hende enten at kigge forbi vores chat her i Cyberhus. Her sidder der voksne der gerne vil lytte og sammen med hende kan de findre frem til nogle muligheder der kan gøre det lidt lettere for hende. 

2. Det andet jeg kom til at tænke på var, om I sammen har andre veninder som kunne hjælpe med den samtale. Fordi måske kunne det give hende et nemmere skub, hvis I var et 2-3 stykker som sammen viste jeres bekymring. 

Jeg ved godt, at det kan være en svær samtale og det kan være hun både bliver sur og ked af det, men samtidig er det en kærlighedserklæringfra jer og det tror jeg hun vil kunne se, når der måske lige er gået lidt tid efter snakken.

3. Din veninde er voksen og har derfor også ansvar for sit eget liv. Det skriver jeg for at beskytte dig lidt også. Du er bekymret og du kan fortælle din veninde at du er bekymret og komme med forslag men det er din veninde der skal tage ansvar. Derfor skal du ikke gå og føle dig ansvarlig for at redde hende, men måske mangler hun lige et skub. Jeg synes du skal foreslå hende at få fat i en professionel og det kunne være hendes egen læge, en sexolog eller starte med at bruge rådgivningen på sexlinien.dk

Jeg håber din veninde får et bedre forhold til sex og at hun sætter pris på hendes gode veninde..

Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program