"kærestesorger"

brevkassespørgsmål

"kærestesorger"

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

kære cyberhus.. jeg skriver fordi jeg lige har slået op med min kæreste for en uge siden for at være sammen med en anden.. vi begyndte at se hinanden under forholdet med min eks og det ved jeg godt er forkert derfor slog jeg op.. men nu vil han ikke være sammen med mig længere vi knaldede et par gange da jeg var kæreste med min eks og vi skrev, men så var det som om det forsvandt lidt og han sagde han ikke ville mere når jeg havde en kæreste men nu har jeg slået op og der sker stadig ingenting jeg har måske presset lidt på de sidste dage fordi jeg kan rigtig godt lide ham og vil gerne have at vi "har noget" hvor vi ikke ser andre og kan kysse sammen i skolen. Han svare ikke rigtig når jeg skriver og han siger han ikke ved hvad han vil.. igår gik det så helt galt da jeg spurte om han havde tid til mig i denne uge og han sagde " måske" og jeg skrev " så nej?" også halvanden time senere svare han mig.. jeg opfattede det som om han ikke rigtig gad mig så jeg skrev at hvis ikke han havde tid måtte jeg finde en anden der havde.. så blev han heelt vildt sur og skrev at vi holdte nu og at han ikke magtede det mere.. nu går jeg rundt og er mega ked af det :( er der mulighed for at jeg kan få ham tilbage??

Svar: 

Hejsa,

 

 

Tak for dit spørgsmål omkring fyren du godt kan lide.

 

 

Jeg tror ikke at du er alene om netop dette problem. De fleste har oplevet at være vild med en som ikke giver den samme interesse tilbage, og det kan gøre en virkelig ked af det og frustreret. 

 

Ud fra det du skriver, lyder det som om at du har givet ham mange chancer for at se dig og for at vise dig interesse. Måske er han en smule umoden eller usikker, og ved ikke hvordan hvad han skal gøre. Eller også er han bare ikke interesseret nok. Det lyder lidt som om at han mest var interesseret i dig, da han ikke kunne få dig. Så var det måske lidt mere spændende.  Og da du så blev ”ledig”, så synes han måske ikke det var så spændende mere. Og jeg er sikker på at du har fortjent en der synes du er spændende.
 

Du spørger helt konkret om der er mulighed for at du kan få ham tilbage. Det er selvfølgelig svært at svare på, uden at vide hvad han tænker. Men når han har skrevet at I skal holde og at han ikke magter mere, så tror jeg ikke du får mere ud af at blive ved med at kontakte ham. Det er en rigtig hård erkendelse, og jeg kan godt forstå at du går rundt og er ked af det. Han har ikke behandlet dig helt fair, ved ikke at svare dig ordentligt, og ved at blive sur når du skriver.

 

 

Det bedste du kan sige til dig selv, er at du har fortjent en fyr der er god, betænksom, og som ikke mindst er vild med dig hele tiden – ikke kun nogle gange. Så ud fra det du skriver, er mit råd at du skal give slip på ham. Hvis han så virkelig vil dig nok, så kommer han selv tilbage. Det vigtigste du husker er at du i hvert fald ikke skal leve med en dårlig behandling. Uanset hvor vild med ham du er. 

 

 

 

Held og lykke med alt.

 

 

De bedste hilsener

Stine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program