Utilfredshed.

forumspørgsmål

Utilfredshed.

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 12 år 11 måneder siden

 Hej.

Jeg er en pige på tretten, som har noget af et problem.
Jeg har en forfærdelig utilfredshed med min krop. Jeg er klar over, at det er typisk for en teenage pige. Men det her er noget lidt andet.

Jeg har altid haft tid til selvpleje og selvtillid, og det har aldrig generet mig hvad folk tænker om mit udseende.
Her på det seneste er jeg begyndt at veje mig frygteligt meget, faktisk en gang om ugen, hvis ikke mere, jeg er begyndt at spise mindre, være længere tid om at spise, og bevæge mig så meget jeg kan i skolen og mellem mine lektier. Jeg kigger desuden på mig selv i BH og underbukser hver anden dag inden jeg tager det af og går i bad. 
I sidste måned nægtede jeg mig selv mad flere gange, hvilket gjorde mig svimmel, og utilpas. 
Jeg lider desuden også af for megen mavesyrer, lægen siger at der ikke sker mig noget, og at jeg ikke får spiseforstyrrelse eller bulimi af det, så længe jeg kan spise mindst et måltid om dagen mens jeg har det.

Da jeg også skal konfirmeres her i Maj måned, og det vil så sige jeg skal have en kjole. Da jeg her for en time siden snakkede med min mor om at jeg havde været inde at lede uden held, sagde hun vi kunne lede videre i morgen.
Jeg sagde så, at jeg vældig godt kunne tænke mig at smide mit hvalpefedt inden konfirmationen, da jeg leder efter et slags korset i min kjole.
Her svarede hun gentagne gange at jeg ikke bevægede mig nok, og at jeg sad for meget foran computeren, og flere gange kaldte hun mig indirekte fed/overvægtig.
Jeg prøvede pænt at forklare hende at jeg ikke ved hvorfor jeg stadig har mit hvalpefedt, da ingen andre piger på min årgang nogensinde har haft det, selvom de aldrig bevæger sig, og altid spiser kage i frikvaterene etc. mens jeg (Ikke engang) spiser kage en gang om måneden, fordi mine mavesyrer har vænnet mig af med søde sager og mellem-måltider. Det er virkelig modbydeligt at få at vide at min mor mener jeg burde få mere motion, og at hun siger at jeg skal løbe, i stedet for at sige pænt at hun syntes jeg er overvægtig.
Jeg er 13 år, 1 meter og 76 centimeter høj, og vejer 70,8 kg. Jeg ved min BMI er normal, og at jeg er en smule overvægtig. Det stresser mig desuden lidt, når min far siger jeg er smuk som jeg er, min halvfar siger det samme, min mor siger jeg er overvægtig, og mine veninder syntes jeg er mega tynd. Jeg kan ikke følge med, og jeg har det dårligt med at vide at jeg ikke selv ser mig selv som en helt okay pige, for det gør jeg ikke, jeg lider ikke af selvhad, men jeg er meget utilfreds med min krop. Og jeg vil helt sikkert begynde at løbe for at få en ligevægt. Men udover det. Er der så nogle der kan give mig et godt råd, enten til at få tilfredsheden tilbage, eller få min mor til at lade være med at kalde mig fed, eller andet deromkring.

 

Derudover takker jeg, hvis nogle orkede at læse det hele.

Knus mig.

Kommentarer

Jeg kan godt forstå, at det går dig på, når din mor siger ting, der får dig til at tro, at hun mener, du er overvægtig. Specielt fordi hun ikke bare siger, hvad hun mener, men pakker det ind, så du selv skal gætte dig til hendes meninger. Og så tror jeg, at du tit kommer til at være lidt streng ved dig selv.

Jeg vil prøve ikke at være for forvirrende, så jeg understreger eller kursiv'er de vigtigste pointer. Jeg vil i hvert fald gøre mit aller bedste for at give dig min ærlige mening. Du siger at du er 1,76 m og vejer næsten 71. Som du selv siger er din vægt både normal og sund. Du ligger i den høje ende på normal-skalaen, men det betyder ikke at du er hverken tyk eller usund! Der er også det er du kun er 13 år gammel, og at din krop lige meget, hvor udviklet den er nu, kommer til at ændre sig meget, før den er færdig. Dine bryster bliver støre og dine hofter og lår vil blive bredere. Det er sådan, det skal være, og hvis du ellers ikke tager mere på, så kan det sagtens være, at dit hvalpefedt bliver til flotte former om et par år!

Du kan også kigge på din mors facon. Eller dine ældre søstres, hvis du har nogen. Tit er det en guideline til, hvordan du selv kommer til at se ud. Også med hensyn til, hvornår de var færdigudviklede. Men det er kun en tommelfingerregel, så hvis det ikke er sådan, du gerne vil se ud, så skal du ikke gå i panik *smiler*.

Jeg selv er vokset op med at være meget bevist om min krop og min vægt og har haft et meget forvrænget selvbillede. Jeg er nu 18 og er blevet underligt ligeglad med, om jeg er lidt overvægtig lige nu - det er efter 18 år endeligt gået op for mig, at selvom jeg blev den tændstik, jeg inderst inde helst vil være, ville jeg stadig være ulykkelig - mit liv ville være det samme, selvom jeg var tynd. Så jeg går ikke så meget op i det længere og synes egentligt at jeg ser okay ud. Jeg er 1,72 og vejer omkring 76 kg. Så jeg er altså større end dig. Min tommelfingerregel for, hvornår jeg synes jeg er normalvægtig, men stadig slank, og den vægt jeg gerne vil have er: Din vægt i cm minus 110. Dvs i mit vedkommende: 172 - 110 = 62. Altså er min optimal vægt 62 kg. Hvis det var din ville regnestykket være: 176 - 110 = 66 kg. Så du kunne godt tabe et par kilo, men det ville ikke gøre den store forskel. Og fordi du staig ikke er færdigudviklet, så er der gode chancer for at, de forsvinder fra maven og sætter sig der, hvor vi gerne vil have dem ;-)

Det jeg synes, du skal gøre, for at få det bedre med dig selv før din konfirmation, er at fokusere på at være så god mod din krop, som du kan. Dvs selvfølgelig motion: Det er rigtig sundt for dit selvværd at løbe. Du kan jo starte med bare 2 km i en måned og så langsomt sætte det op. Hvis du løber hver anden dag, vil du hurtigt føle dig bedre tilpas i dit eget skind. Sæt noget lækkert musik i ørene, på med tøjet og så bare afsted. Trikket er ikke at tænke sig så meget om, før man står på vejen, for så kommer man ikke ud af sofaen. Du kan måle, hvor lang den rute, du løber, er på www.krak.dk

Desuden vil jeg råde dig til at skære ned på mængden af kød. Hvis man har meget mavesyre er det ikke godt at spise syre-dannende fødevare, for så for man selvfølgelig mere. Du skal spise masser af mad, der passer til dit syre/base nivea. Dvs grøntsager, fuldkorn og fisk. Frugt og kylling er også godt, men det, der skal mætte dig, er grøntsager og fuldkorn. Det gode ved den her kost er, at den også vil fjerne det overflødige fedt, du har. Men kun det overflødige. Du skal spise, når du er sulten, til du bliver mæt. Og du skal nyde maden! Så skal din krop nok ordne resten. Du vil få mega mange bumser i fjortendage eller sådan noget, men efter det, vil du næsten være bumsefri.

Med hensyn til din mor, så synes jeg, at du, næste gang I er alene, og hun siger noget, du bliver såret over, skal fortælle hende det. Bare sig stille og roligt, at det hun lige sagde, sårede dig rigtig meget, og at du ville blive glad, hvis hun ville tænke over det næste gang. Det vigtigste er, at du ikke hidser dig op, men bare forklarer hvordan du føler på en ikke-aggresiv måde

I forhold til hvad din far og dine veninder siger, skal du bare vende det døve øre til. Man får ikke sandheden, når man spørger om, man er tyk - og det er altså heller ikke altid sandheden, man har brug for at høre. Men du er ikke mega tynd, og det lyder det, som om du godt ved. Du er bare en helt normal 13 årig med alt det indebærer.

Hvis du snakker med din mor kan det jo være at I kan lave om på hvordan I spiser i jeres familie? Hun vil sikkert også gerne være mere sund. Den kost jeg foreslog er også godt, hvis man har mange humørsvingniger eller er stresset tit. Så der er rigtig mange gode ting at hente ved at spise basisk. Og motionen og kosten kombineret vil i hvert fald få topmaven væk før din konfirmation. Fedt sætter sig nemlig på maven, hvis man har meget syre eller er stresset eller lignende. Så jeg synes helt sikkert, at du skal gøre et forsøg på at blive sundere - men ikke på at tabe dig! Og du vil automatisk føle dig bedre tilpas med dig selv, når du lever sundere.

Jeg håber mit lange, lange, lange svar kunne hjælpe, og at du skriver tilbage, hvordan det går, eller hvis du har andre spørgsmål.

Og så vil jeg lige sige, at jeg selvfølgelig ikke er nogen madekspert eller ved hvordan man skal se ud - de ting jeg har skrevet er bare et udtryk for mine meninger og de erfaringer, jeg har samlet over årene testet på min egen krop. 

 

559

 

Stort knus og masser af opmuntrende smil og tanker.

KH Zebra

558

 Hej, jeg er undervægtig og vejer mig alt for meget !
 

Min mor er bodybuilder, og hun har lært mig at det ikke handler om hvad du vejer, men hvordan du ser ud !
 

Så fuck det at man har lidt ekstra sul på kroppen, du er helt sikkert smuk som du er, og hvis du meget gerne vel tabe dig, foreslår jeg du med en god veninder går eller løber nogle ture ind i mellem ;-)!

Kys og knus fra Stefanie

524

 Jeg takker jer begge.
Jeg undskylder at have taget jeres tid, for jeg havde faktisk glemt et par ting at nævne.
Men først syntes jeg i kom med nogle gode og hjælpsomme råd, hvilket var virkelig dejligt.

Svaret til begge af jer:
Jeg forstår hvad du mener, og du har fuldkommen ret. I forhold til min madplan, så glemte jeg at fortælle dig, at jeg er plastic vegetar, netop grundet af mine mavesyrer. Jeg spiser kylling og fisk, og aldrig noget der kunne irritere mine mavesyrer. Derudover var der en tid i mit liv, hvor jeg rent faktisk led af en virkelig slem selvhad, og løb hver anden dag. Jeg har motioneret lige siden, mere for at holde mig i form. Og det er det jeg ikkr forstår, jeg tog en snak med min skolepsykolog om min kost og mine tilværelser, og for hende lød det til at jeg spise sund og godt, og at jeg motionerede nok. 
Det er derfor det undrer mig hvorfor jeg stadig har hvalpefedt rundt mine hofter. 

 

 

541

Hej igen.

Du har da overhovedet ikke noget at undskylde for - det er umuligt at få alt med i et indlæg uden at være Einstein - smiler.

Fedt for dig at du lever sundt og går op i god form. Du er meget længere med det du allerede gør, end du kunne have været, så skulderklap til dig :-)

Jeg tror, at hvis du har hvalpefedt, som ikke kan trænes eller spises væk, så er det jo nok fordi, at det skal være der. Igen vil jeg sige, at du skal kigge på din mor og se, hvordan hun så ud, da hun var i din alder, og hvor langt tid der gik, før det ændrede sig. Det kan jo give dig et fingerprej.

Og så tror jeg, at du skal være glad for, at du har lidt hvalpefedt til overs, for det tyder på, at du kommer til at få nogle virkelig flotte former, når din krop er klar til at ommodulere lidt. Mit eget hvalpefedt sad også omkring hofterne, og jeg er endt med at have en stor barm som 18 årig. Har læst, at det tit hænger sammen på den måde. Men igen - det er bare et fingerprej.

I forhold til din konfirmation, så skrev du at du havde kigget på en kjole med en korsets-agtig overdel. Det er smart af dig at trække opmærksomheden op på din overkrop, som det ikke lyder til, at du har problemer med. Og hvis du så valgte en kjole med en A-formet underdel, så du maskerede dine hofter lidt, og måske nogle hæle til igen at give indtryk af at du var mindre, tror du så, at du kunne føle dig så smuk, som du helt sikkert kommer til at se ud?

Det lyder som om du allerede har snakket lidt med din skolepsykolog. Snakker du stadig med hende? For ellers ville det sikkert hjælpe dig at snakke med hende igen. Det kan være at hun kan hjælpe dig med at få klarhed over, hvad der gør at du er utilfreds, når det lyder som om, at de oplagte grunde ikke passer. Og måske kan hun også hjælpe dig med at få snakket med din mor. I dit oprindelige indlæg lød det til, at hun var en stor del af dine frustrationer. 

Jeg vil stadig råde dig til at fortælle hende næste gang, hun indirekte siger, du er overvægtig, hvordan du føler efter, at hun har sagt sådan nogle ting. Hun mener dem garanteret ikke så slemt, men det ville sikkert bringe jer tættere sammen, hvis hun vidste, hvad de ting, hun siger, gør ved dig og dit billede af dig selv.

Og så vil jeg sige, at du skal prøve at smile af din krop og glæde dig til, at den modner helt og bliver den smukkeste ikke-hvalpede udgave af sig selv! Og huske på at selvom du ikke synes at hvalpefedt er pænt på dig, så er der mange andre (specielt af det modsatte køn), som faktisk synes, det er frækt, at en pige er blød at røre ved på den gode måde. Din krop lyder faktisk til at være super flot, of jeg synes, du skal huske, at alt er relativt, og selvom du ikke kan se det fra, hvor du står (inde i deig selv), så kan det sagtens være, at du er lige præcist så slank, som du skal være.

Håber det kunne hjælpe lidt bedre. Smiler.

KH Zebra 

568

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program