Hvorfor tør jeg ikke?

forumspørgsmål

Hvorfor tør jeg ikke?

forumspørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Jeg er en rigtig genert og usikker pige, især når det kommer til det med fyre. Jeg har næsten ikke gået i byen i et år nu, fordi jeg er bange for at stå alene og ikke kunne snakke med nogle mennesker.

Sådan har jeg nemlig tit følt at det var. Jeg har ikke en kæmpe stor vennekreds men har nogle rigtig gode veninder. Derfor kan det godt føles som om man ikke har nogle venner når man går i byen. Jeg har ikke været sammen med en dreng i over 2 år på nogen som helst måde. Men jeg trænger virkelig til at finde kærligheden igen.

Når jeg ser en sød dreng, tør jeg slet ikke gå over til ham eller noget. Når drenge snakker til mig, bliver jeg helt vild nervøs, og ved slet ikke hvordan man kommunikere med dem? Jeg er så træt af det. For hvordan skulle man nogensinde kunne møde en, hvis man slet ikke tør at snakke med det andet køn. Jeg føler mig grim og tænker hele tiden at de tænker det samme om mig, når de ser mig. Jeg bliver tit tiltrukket eller fanget af kendte mænd, som jeg jo ikke kan få fat i. Fantasere altid om at jeg har et forhold til dem, og vi har sex osv.

Det er faktisk ved at blive rigtig meget anstrengende! Jeg skifter nærmest med en ny kendt mand hver dag. Det er træls, for dem kan man jo ikke for fat i, og vil meget hellere blive forelsket i noget der er realistisk, og ikke kendte personer. Hvad skal dog gøre? Hvordan kan jeg vende mig af med at være genert og turde at snakke med drenge i byen og andre steder? Kort sagt hvordan finder jeg kærligheden? Håber du vil og kan hjælpe? Venlig hilsen M

Kommentarer

Hej M

Kærligheden skal nok komme til dig på den ene eller den anden måde :D
Du føler dig grim, du føler dig nervøs omkring søde drenge, du føler at drengene ser på dig som du selv gør.
Jeg er sikker på at du har mindst lige så meget at byde ind med som andre piger - og lad os nu endelig ikke sammenligne dig med andre piger - der findes ingen som dig, du er unik og derfor kan du også være sikker på at der vil være massere drenge som vil synes du er smuk! - Modeller i magasiner, skuespillere, osv - De ligner en million, men har du set hvordan de ser ud når de intet make-up har på? For når først de får alt deres sminke osv af så ligner de alle andre. Nogle få af dem har selvfølgelig ikke make up på, men tør godt sige at langt de fleste har. Så hvis man går og har tanker om at definitionen af at være "smuk" vil sige at man ligner en model, så glem det, man kommer ikke til at ligne en model. Måske hvis man bruger tusindvis af kroner på make up så kan det godt være, men min pointe er at du ikke behøver være bekymret for om du føler dig grim. Der vil altid være en dreng som synes det modsatte.

Mit forslag til dig er følgende: Tag altid nogle du kender med i byen. Det behøver ikke være dine bedste veninder. Men nogle du føler dig tryg ved. Det vil hjælpe meget! Især fordi at hvis det nu skulle gå galt, så har du ihvertfald en form for tryghed i nærheden.
Og når du skal tale med en dreng, så er det ikke meget anderledes end når du taler med dine veninder. Jojo piger og drenge er absolut ikke ens! Men selve måden at snakke om ting på er den samme. Snak sammen med en dreng om ting der måske kunne falde i hans interesse, snak om ting som kan lede til en masse spørgsmål. Hvis alt går galt kan du altid prøve at finde ud af hvad en dreng interessere sig for og så starte en samtale med det. De piger der fanger min interesse aller mest er de piger som interessere sig for noget af det jeg gør. Ikke nødvendigvis gå op i det på samme måde, men det at en pige sætter sig ind i tingene er et godt skridt på vejen :)

Når du siger du bliver helt vildt nervøs når du skal snakke med en dreng så kan jeg fortælle dig at hvis den dreng synes du ser sød ud vil han være nervøs også. Det hører med, det er ikke til at komme uden om. Men hold hovedet koldt og lad vær med at tænk "åh nej, han synes sikkert jeg er grim". Tænker hellere på noget positivt - fx. at den her dreng fx. tog modet til sig og startede en samtale med dig, for det betyder en del! Hvis du selv er nød til at starte samtalen, så vær kreativ. Hvis du formår at starte den på en måde drengen ikke har prøvet før, så er du speciel, så vil han huske dig frem for andre piger som bare er "kedelige og normale". Det er ikke altid en dårlig ting at være anderledes :) - Personligt så er det piger der er anderledes jeg husker bedst.

Held og lykke med det hele :D

Mvh HamDrengen

349

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program