Hvordan stoppede I med at skære i jer selv?
Hvordan stoppede I med at skære i jer selv?
Jeg skærer i mig selv, ikke ligefrem noget jeg er stolt af, men pt føler jeg det som en nødvendighed. Med det sagt, så vil jeg gerne stoppe og derfor vil jeg gerne høre råd/tanker/erfaringer omkring det. Hvad gjorde I/hvad skulle der til for at I stoppede?
Kommentarer
Hej:)
Jeg haar været cutter i 4år.
Jeg er ikke stoppet helt men er godt på vej! Jeg har prøvet to ting or at holde op.
1. Tegn en sommerfugl på håndledet, arme, benet eller hvor du det er du cutter, så skriver du navnet på en person det betyder meget for dig. Hvis du så cutter så dræer du sommerfuglen og du svigter det navn du har skrevet.
2. Afled dine tanker! Find noget der gør dig glad. At danse, tegne, synger, løbe, blogge OSV...bare et eller andet du syntes der gør dig glad. Også hver gang du får lyst til at cutte så gør du det du har fundet frem til. I mit tilfælde var det at danse, løbe og blogge.
Jeg har ikke selv fortalt det til nogen men jeg vil sige at det nok ville være en god ide fordi det er rigtig svært at gøre det alene, det ville hel klart har været nemmere hvis jeg havde en der kunne støtte mig!
Håber du kan bruge det til noget:)
Kram herfra
jeg kan godt lide 2 og 3
Hej:)
Jeg haar været cutter i 4år.
Jeg er ikke stoppet helt men er godt på vej! Jeg har prøvet to ting or at holde op.
1. Tegn en sommerfugl på håndledet, arme, benet eller hvor du det er du cutter, så skriver du navnet på en person det betyder meget for dig. Hvis du så cutter så dræer du sommerfuglen og du svigter det navn du har skrevet.
2. Afled dine tanker! Find noget der gør dig glad. At danse, tegne, synger, løbe, blogge OSV...bare et eller andet du syntes der gør dig glad. Også hver gang du får lyst til at cutte så gør du det du har fundet frem til. I mit tilfælde var det at danse, løbe og blogge.
Jeg har ikke selv fortalt det til nogen men jeg vil sige at det nok ville være en god ide fordi det er rigtig svært at gøre det alene, det ville hel klart har været nemmere hvis jeg havde en der kunne støtte mig!
Håber du kan bruge det til noget:)
Kram herfra
Hej
Jeg har også haft selvskadet i 4 år også, men det er overhovedet ikke noget jeg er stolt over. Jeg kigger bare på mine arme, og synes virkelig ikke de er så pæne også har jeg ikke rigtig trængen til det. Men der blev også vist et billede på facebook af en arm, hvor hun havde cuttet i mange år, og sådan ser hendes arm, ud i dag. Så kan man tænke om det er sådan en arm man har lyst til at gå rundt med, hvis man bliver ved med at cutte.
denne her tekst havde hun skrevet ved billedet
OBS. Selvskade...
Til alle jer der skær jer vil jeg blot sige tænk jer om en ekstra gang inden i gør det.
Det her vil jeg gerne understrege meget kræftigt at det ikk er en opfordring, eller for at få medlidenhed overhovedet...
Jeg ved det hjælper her og nu, men her kan i se hvorfor det ikke er det værd, min arm er total ødelagt....
husk og pas på jer selv
kh Felicia.
Hej jeg er selv cutter og har gjordt det i nok et år jeg har snakket med mange personer men hver person jeg er kommet hen til har sagt "stol på mig jeg skal nok hjælpe dig" men de har hver gang vendt mig rykker jeg er godt på vej til at stoppe hver gang jeg får lyst til at skade mig selv tænker jeg på de personer som virkelig elsker mig.. Selvom at jeg tror at der ik er nogen der elsker mig så ... Ved jeg at der er... Det skal lige siges at jeg er 12 der er ik mange 12 årige der cutter... Nogen tror at jeg gør det for at få opmærksomhed... Men nej.. Det hjælper syntes jeg det føles virkelig godt i lige det øjeblik men så efter bliver det bare værre jeg kæmper for at stoppe men har også de trick med sommerfuglen og skriver også dagbod det hjælper meget
Kærlig hilsen
Mig :-)
Hej
Jeg vil meget gerne hjælpe dig, jeg kan ikke lide folk skal gå og have ondt!
Det er ikke sådan folk skal have det! Jeg ved at der er rigtig mange der gerne vil hjælpe dig, men ikke helt hvad de skal sige/gøre når de får af vide af en af deres venner/veninder at de har problemmer. Og det er lidt mere alvorligt end meget andet!!!
Jeg kan ikke have at der er nogle der går og har ondt af sig selv, alle skal have det godt.
Jeg håber da når de læser dette at du er færdig med at gøre sådan noget mod dig selv!! Ellers er jeg her, hvis der er noget du vil skrive om!
knus mig
hej:-)
hej jeg er tolv år og jeg har også haft en periode hvor jeg skar i mig selv men det var ik cutter det var for at lave selvmord. men jeg har også haft en uge hvor jeg cuttede i mig selv og det var fordi jeg følte mig som igenting og ville gøre skade på mig selv. men jeg startede til spykolog og efter kun 3 gange derinde stoppede jeg med det, fordi det var rart bare at fortælle hvad jeg følte.
så mit råd vil være at få snakket med nole evt. en ven eller familie eller bare nogen der gider at lytte og hjælpe:-)
hej A
jeg er selv halvejs-cutter. hvilket betyder at jeg kun skærer mig, når tingene er virkelige hårde og er på vej til at stoppe. Men da den gode følelse fra at skære, er når jeg ser blodet, fandt jeg andre, knap så hårde metoder. Jeg bruger ikke skarpe ting, men derimod de sår jeg har fået fra andre ting, som jeg så kradser i til det bløder. På den måde får jeg stadig den "gode" følelse, men uden at jeg skærer mig selv helt op... jeg har selv brugt den metode i et år nu, trods nogle tilbagefald, og er godt på vej til at stoppe fuldstændigt.
Jeg ved godt at der ovenstående er skrevet nogle bedre/anerledes råd, men dette her råd er min egen personlige erfaring, og jeg ved selvfølgelig ikke hvad du synes der er det fede ved cutting.
håber det lykkes for dig :)
Jeg har cuttet i snart 2 år, og jeg ved ikke om jeg er helt stoppet. Jeg har været clean i 21 dage idag.
Jeg har været syg siden juleaften hvor jeg ikke kunne spise noget, så jeg skulle til læge, og få taget blodprøve.. Lægen så det og spurgte mig indtil hvad der var sket og jeg kan ikke lige huske hvad jeg svarede. Men da jeg kom hjem blev mine forældre sådan ret sure, og jeg har ikke cuttet i 21 dage fordi mine forældre hele tiden skal se mine ben og mine arme.. jeg har virkelig lyst til at cutte..
Jeg fik et rigtig godt råd fra en her inde å cuberhus tag en bred køkken elastik og tag den om hånd ledet og svirpe med den det har en svigende følse såmænd gør næsten lige så ondt som at skære i skærer i sig selv og så giver det ikke ar fra den dag har jeg været clean. :) Jeg har prøvet the butterfly prosect men det hjalp mig ikke . :( Har prøvet sygolog. Men fik bare det dårligere. Med mig selv vær gang jeg talte om det så det hjalp ikke det blev være :(
Undskyld jeg spørger, ved ikke om jeg kommer til at såre nogen, men hvorfor er det at i cutter? Hvad hjælper det at sidde og skære i sig selv?
- Hilsen Anonym som ikke kan se hvad man får ud af, at skære i sig selv.
Vi kan tage mig selv som et eksempel:
I rigtig lang tid går jeg og har det helt ad helvedes til. Nogen gange sidder jeg inde på sit værelse, og indser at ingen ved hvor ødelagt jeg er inden i. Jeg bliver så ked af det, at jeg lukker fuldstændigt ned. Jeg stirrer blankt på en væg, og så er det ligemeget hvad du siger til mig, for i det øjeblik eksisterer jeg ikke. Jeg har ingen grund til at leve. Jeg falder i søvn med tårer trillende ned af mine kinder. Ikke en lyd slipper ud af min mund, jeg kan endda ligge og smile, for så er jeg forberedt på dagen imorgen. Når jeg så vågner op, tænker jeg: Fedt, endnu en dag i helvede. Nogen dage føler jeg det hele på en gang, andre dage føler jeg slet intet. Jeg har for mange høje forventninger, og oplever for mange skuffelser. Jeg er på kanten til selvmord. Der var engang en der fortalte mig: "Suicidal people are just angels that want to go home.". Og det tror jeg på. Jeg vil væk herfra. Jeg tror på der er et bedrer sted for folk som mig. Så jeg tror det er lidt som at ryge en cigaret: Når man gør det, forsvinder alle ens bekymringer og problemer, og når du er færdig, kommer de strømmende ind over dig igen. Det er det samme med cutting. Man føler et rus, et tilfredsstillende øjeblik hvor du føler dig fri. Men det varer kun de 2 sekunder det tager at lave ét snit. Når det rus så er væk, gør man der om og om igen for at få den følelse af frihed man længdes efter.
Håber det var svar nok. :-)
KH Emilie,
Når jeg cutter, er det fordi, der er for meget smerte i mit hjerte og i min mave. Når jeg cutter er det sim om at al smerten løber ud sammen med blodet. Det er som et øjeblik hvor man føler sig problemfri og lykkelig.
Dog begynder jeg altid at tude bagefter og fortryde der vildt meget, men når jeg cutter, føler jeg at det er det værd.
jeg gør det for at føle smerte, jeg kan ikke rigtig fortælle hvorfor jeg gør det eller hvorfor jeg vil føle smerte, det er bare en stor følelse inden i mig der gør at jeg har lyst til at gøre det.
Jeg cutter når smerten indeni bliver for meget. Når det gør så ondt i maven af følelsen af sorg at jeg ikke kan overskue det mere. Så cutter jeg.
Det kan godt være det virker mærkeligt men det virker for mig. Ved godt at det ikke er skide smart men det virker lige nu. Jeg ville gerne stoppe og gøre noget andet i stedet for men jeg ved ikke hvad der virker.
Når jeg mærker den smerte der kommer når jeg cutter forsvinder smerten i maven i en kort tid.
Hej <3
Jeg er 11 og har haft selvmords tanker i 2 år! <3
Jeg begyndte at cutte som 10 årige men er ikke helt stoppet endu men det er blevet
Meget bedre end før.
Jeg gjorde simpelthen det at høre meget sørgeligt musik og græde vreden ud.
Og ved godt det ikke er let men så afleveret jeg alle skabe ting jeg kunne cutte med
Op til min mor/ køkkenet :)
Jeg synger også hvis det er eller skriver med folk for at holde det væk
Jeg har cuttet i 2 år og stoppede ved at holde trangen tilbage til jeg ikke er ligeså ked af det/frustreret mere, for det var mest en impulsiv handling når jeg skadede mig selv.
Jeg cutter før lavede jeg bare dybe neglemærker. Men igår tog jeg en brødkniv og skar i mig selv. Jeg. Ed det er dumt at gøre men kan ikke rigtig stoppe det da jeg var ti havde jeg selvmords tanker har altid troet på at der ville komme bedre tider nu er jeg 13 og er lige begyndt at cutte. Tror jeg vil prøve det med elastikken, høre i forvejen lidt depri musik og synger meget. Kan nærmest kun være glad to gange om ugen i 3-4 timer. Det hele er started pga min far og min søster. Fortæller en del til min veninder men det hjælper ikke
hilsen pigen der virkelig hader sin far
Jeg startede med at cutte pga mobning men stoppede da jeg fik en kæreste men begyndte igen da jeg fandt ud af han havde været mig utro. Da jeg startede med at cutte med en saks også kniv og nu er det barbereblade. Men er næsten stoppet igen, pga min ex som var mig utro fandt ud af det og er faktisk den person som der hjælper mig nu. Så find en person som du stoler på, det er ligemeget om det er en voksen eller et barn bare du stoler på personen
Stop
Hvad mener du med stop mener du at de mennesker der cutter skal stoppe eller hva
Hilsen person som selv cuttet
det hele startede med at jeg sagde til min lærer at jeg blev slået derhjemme af min mor. jeg blev akut fjernet sammen med min lillebror og jeg blev derefter andbragt på et opholdsted. jeg var meget introverted og låste derfor mig selv inde på værelset. jeg skiftede skole da jeg blev smidt ud på min gamle pga. at jeg råbte og skreg og kastede med ting i klassen når de andre mobbede mig var blev mobbet af de andre jeg plejede at ignorere det men der i 4-5 klasse blev det altså bare for meget for mig. jeg var meget deprimeret og har adhd og ptsd. jeg kom altid i skole med blå mærker men folk troede aat jeg løj og selv havde skadet mig selv. dette havde jeg ikke. på mit opholdsted var der andre piger der havde det virkelig dårligt men jeg var den yngste jeg var tolv jeg begyndte at cutte for opmærksomhed, jeg begyndte at køre en skraber vandret hen af mine ben og gik i shorts så pedagogerne så dette. ting begyndte så at blive lidt bedre et halvt
år efter jeg fik en ny venninde på skolen der hed sofie, som rent faktisk vidste hvordan jeg havde det. der skete så det at hun fik et hash og mdma misbrug hvor vi så begyndte at vokse fuldstændig fra hindannen da jeg var anti-stoffer og rygning jeg havde ikke engang drukket endnu på dette tidsunkt jeg snakkede med hendes mor og fortalte hende og pedagogerne rimelig meget af hvad der foregik. min venninde som jeg troede var mit et og alt mobbede mig sammen med hendes nye venner på opholdstedet der var hun flyttet derhen også. de havde delt en onani vid som jeg havde på min pc af mig selv som hun fandt en nat vi sov sammen. det ødelagde min verden folk råbte luder på gaden og jeg ved ikke lige hvad (var stadig jomfru). nogle uger efter begyndte jeg at skrive med en meget sød fyr der hedder dennis troede atleast at han var sød. han flirtede med med online og var ret charmerende. han kom så en dag på besøg på opholdstedet hvor vi så lå og puttede hvor han så begyndte at tage på mig imod min vilje(turde ikke sige noget jeg stammede den gang) jeg havde en meget social angst. det endte med at han begyndte at tage hænderne ned i mine bukser hvor han begyndte at give mig finger og han begyndte med at prøve på at kysse mig. det resulterede så med at jeg trak mig væk flere gange men han tvang mig til det. han ødelagde mit første kys... men jeg var glad for at en fyr gav mig nogen form for opmærksomhed så jeg sagde ikke til nogen at jeg var blevet overfaldet. han tog hjem pga. hans mor skrev derefter kom en pedagog ind og jeg sagde at jeg havde det fuldstændig okay. efter dette øjeblik eskalerede min seksualitet en del weekenden efter var jeg til min første rigtige fest alle drengene gav mig exstrem meget opmærksomhed den dag var jo ikke grim og folk vidste jeg var jomfru pga. ham drengen havde fortalt alle at han var så tæt på at tage den, der blev så lavet en konkurrence om hvem det kunne tage den( fandt jeg ud af et halvt års tid derefter) det lykkedes så en fyr der hedder patrick at komme really close kendte ikke engang hans navn efter det med dennis var jeg rimelig ligeglad med mig selv tbh. men han kunne ikke få den op og stå da han var for stiv. men dagen efter havde jeg en aftale med en flirt at vi skulle være sammen og det resulterede i at vi kneppede ( han vidste først at jeg var jomfru da vi begyndte) og ja det var nogle virkelig gode dage vi hyggede os sygt meget. jeg var der i 3 dage indtil at han sagde at vi ikke kunne mere selvom vi havde haft sex 19 gange. og derefter følte jeg mig ret så svigtet. det var i efterårsferien 2016 hvor alt startede, jeg havde sex med virkelig mange mennesker det år kom op på 28 folk. der var jeg begyndt på at cutte forreal dog stadig bare overfladisk, desuden selvskadede jeg ihvertigfald i følge min psykolog ved at have sex med utallige partnere, brænde mig selv med føntørrer og stearin. jeg begyndte at prostituere mig selv året 2017 fordi jeg manglede penge til alt fra smøger til mærkevaretøj som gucci, nike, apple produkter også og en masse andet. jeg tjente sygt meget på det men så flyttede der en meget sød dreng ind på opholdstedet i september 2017 som joinede vores gruppe af venner, her havde jeg allerede fået et hash misbrug selv og drak overdrevet meget. han var så sød som nogen overhovedet kunne være imod mig, så ham dog kun som en ven indtil at han trak min kammi til siden som jeg cuddlede op af til en fest. hvor han sagde at han blev jalous da han havde føleser for mig. min ven holdte sig så lidt i baggrunden så jeg kunne give ham en chance min kammi og bedste venninde wingmatede os så og lokkede os til at kysse da de så også ville kysse(vi var ret stive) det kys ændrede alt og gjorde mig så forelsket vi har nu været kærester i to måneder og været flirts i en måned, men her d.1 feb slog jeg op med ham da han havde opdaget at jeg relapsede og havde solgt vids online af mig selv. han blev så skuffet. det resulterede i at jeg begyndte at reagere på mine selvmordstanker og begyndte at cutte ret dybt i fohold til hvad jeg plejede at gøre, han opdagede det midt om natten og jeg gik straight op på mit badeværelse hvor jeg så skildte en skraber af. og begyndte at cutte. den morgen ringte jeg til min mor kl 6 og spurgte om jeg kunne komme over grædende. det måtte jeg gerne kom dog først afsted kl 10 da jeg flippede fuldstendig ud og ventede på at pedagogerne kunne køre mig. den dag kom jeg derhen men skulle ned på opholdstedet for at ryge mens min mor gik med aviser med min lillebror. imellemtiden får jeg snakket ud med min eks eller jeg får snakket han er skide ligeglad og ignorerer mig, og siger at han ikke vil mere men at han har tilgivet mig men siger at det ikke kommer til at gå pga. min angst og fordi vi er for forskellige men han siger samtidigt at han elsker mig mere end han nogensinde har elsket nogen selv hans forældre. den dag flippede jeg fuldstændig ud og begyndte med at slå ud efter ham og gav ham en lussing han blev pisse sur og begyndte at flapre med hænderne og gøre modstand. jeg sparkede ham under knæet og jeg ved ikke lige hvad. men de voksne trak os fra hindannen, jeg løb ud på gangen fuldstændig tudefærdig og sagde til dem at jeg havde brug for at de ringte til lægevagten fordi jeg havde den største trang til at cutte og for at begå selvmord, for en gangs skyld reagerede de, egentlig kun fordi min mor snart kom tilbage. løb ud på badeværelset og cuttede, men lægevagten kom så og snakkede med mig, derefter var klokken 22,45 ca. og jeg skulle med en taxa til aalborg for at tage til psykiatrisk modtagelse. da jeg kom der ud havde jeg en meget lang samtale med dem om aly´t og om hvor dårligt jeg har det psykiskt i forvejn og en masse andet. det resulterede i at jeg blev indlagt og nu den 5. så har jeg været hjemme igen i et par dage dog hos min mor da det er en trigger at være på mit opholdsted lige pt. savner ham sýgt meget og har trangen til at cutte nonestop mu og ved ikke hvordan jeg skal kunne elske andre like that igen for han er min soulmate elsker ham overalt, vi har snakket om alt fra børn til lejlighed og håber bare at han indser hvor meget han savner mig jeg har besøgt opholdstedet flere gange siden og han virker til at savne mig on/off tbh så nu må vi se skal bare holde en pause og passe på mig selv før jeg tænker på andre. jeg prøver sygt meget på at lade være med at selvskade så er stoppet med at prostituere mig selv fuldstændig nu det hjalp at jeg lukkede min mobilepay og fik et nyt nemid. ude på psyk fik jeg lavet en kriseplan til den type situationer og nu gælder det bare om at følge den fuldt ud og bruge de numre som jeg kan ringe til. fx. livslinjen.
Jeg har ikke cuttet i lang tid, men jeg gjort det fordi, lige i sekundet man gær det, er der intet andet der gør ondt. Det eneste jeg tænker på er kniven der skære gennem mit ben, jeg har prøvet at tale med folk om det, men det er som om er ikke er nogen der forstår præcis hvad det er jeg gpr igennem. Mit råd til hvis du gerne vi stoppe er at gøre noget der afleder dig, jeg er 14 men går meget til fester, ryger, drikker osv. Noget af det der hjælper mig mest er at tage en smøg, så bare ikke at være alene
jeg har kun cuttet en gang fordi jeg har lavet pagter med min veninde som også lider af depression ligesom mig vores pagter handlede om at stoppe med de ting vi gør for at gøre skade på os selv og de har hjulpet mig meget og det hjælper mig stadig ligeså meget som det plejer så det er en god måde at stoppe på
Jeg har cuttet i ca 3 måneder og har gjort det fordi at jeg ikke har det godt med mig selv og har fået af vide at jeg skulle slå mig selv ihjel og nogle gange bliver tingene bare alt for meget. Det føltes godt i de få cekunter hvor at det sker men efter det føler jeg mig egoistisk og ikke værd til at leve har ca der omkring 17 mærker hvor at nogle er kun et par dage gamle.
Hej
Hvis I kan så stop med at cutte. Jeg startede da jeg var 13 år. Nu er jeg 30 og gør det stadig en gang imellem når følelserne bliver uudholdelige. Jeg blev diagnosticeret med kronisk depression, evasiv personlighedsforstyrrelse og angst for et par år siden. Går til terapi og får medicin. Jeg blev seksuelt misbrugt da jeg var 13 og det varede i 2 år. Cutting var en måde at komme væk fra de negative tanker og følelser og den eneste ting jeg havde kontrol over. Jeg fortryder den dag i dag at jeg startede, ikke på grund af ar, men fordi det blev "min måde" at håndtere de svære ting. Og tro mig, der er bedre måder at håndtere sine følelser.
Hvad end I går igennem, find en voksen I stoler på og gå i gang med at bearbejde tingene før de gør mere skade.
hvad er konsekvenden ved at cutte?
til dagmar - konsekvensrene er egentligt ret simple. Hver gang du skærer i dig selv og der kommer et sår, så får du et ar når såret heler. Ar går aldrig væk og du vil altid blive mindet om det..
man kommer hurtigt til at fortryde at man har gjort det.
Meget grimme ar..
Tilføj kommentar