Hej

Mange tak for rådet! - Selvfølgelig vil jeg være der 100% for hende, hun er den eneste jeg selv stoler på. Jeg har bare svært ved at skulle fortælle hende at hun behøver hjælp. Hun har ikke lyst til at indse det, og måske er det også bare mig der er galt på den. Hun siger hun gerne vil være glad, men ikke vil lade sig være det. Jeg vil passe på hende, for hun nærmest som en lillesøster for mig, selvom hun nu er nogle måneder ældre end mig.

Det kan være lidt svært for mig at skulle sige at hun behøver hjælp, hvis jeg nævner det (Hvilke jeg har gjort et par gange) bliver hun utryg og begynder at tro at jeg vil hende ondt. Men jeg vil hende jo bare det bedste. 

Problemet er bare at hun sidder fanget i et lille sort hul, og jeg plejer at snakke med hende omkring hvordan jeg også selv har det, fordi jeg i en periode tog overdosis panodiler op til flere gange. Jeg tager ikke så tit piller mere, selvom det var svært at stoppe igen, og jeg tænker jo også selv at jeg er glad for at jeg ikke rigtigt har fortalt nogen om det med mine overdosiser. Jeg prøver at være der for hende 100% og mere til hvis det skal hjælpe hende! - Men har du ikke også et godt råd eller bare svare på om jeg skal siger til hende at hun kunne snakke med nogen omkring det hvis hun vil. Eller bare hvordan jeg kan sige det til hende?

Jeg er lidt bange for at skulle snage for meget i hendes liv, ved at hun har været meget igennem og burde vel egentligt ikke blande mig. Alligevel er jeg bare så utroligt bange for at miste hende:(

Hilsen Anonym Pige 14 år.