Hej 

Jeg ved ikke hvad der sker med mig for tiden. Det ene tidspunkt er jeg oppe og køre og hopper glad rundt, og næste dag sidder jeg med 10 pilller i hånden, klar til at forlade alt jeg havde kært dagen før. Jeg kan ikke stoppe mig selv, for det føles rart at tage piller fordi alt er så uoverskueligt fra dag til dag. Jeg glemmer mine problemer og tænker på smerten der kommer når jeg tager pillerne. Det gør forbandet ondt, og jeg ved at jeg burde lade være, men jeg har på fornemmelsen at det er sådan det skal være med mig...

Jeg er bange for at det bare er mig der vil have opmærksomhed, for sådan en person vil jeg ikke være. Jeg vil ikke have det godt, eller jov, selvfølgelig vil jeg være lykkelig. Men på en eller anden måde forbyder jeg mig selv det. Det gør så ondt, jeg føler mig så alene. Jeg har venner, gode venner. Jeg tør ikke være mig selv mere overfor dem, for der er alligevel ikke nogen der vil holde af mig som jeg er. 

I en verden som den her, er der ikke plads til fejl. Jeg ødelægger livet fra andre. Forpester deres liv med mine kvaler når jeg har problemer. Til sidst gider de mig ikke mere. Jeg ved at folk vil være ligeglade med om jeg døde, altså det eneste jeg gør er at fortælle dem om hvor dårligt jeg altid har det. Selvom jeg ikke har det specielt dårligt i forhold til andre. Jeg føler mig så skyldig for jeg har jo egentligt ikke brug for hjælp, det er vel bare "teenager problemer"?  

jeg vil bare være tynd, smart, pæn, venlig, klog.. Tja.. Bare perfekt, men det presser fra alle sider, og jeg er kun 14 år.. Jeg undlader at spise mad for tiden, for jeg bliver bare tyk af det.. Og det med pillerne begynder at blive en vane når jeg føler mig presset.

Sig at der er nogen der har det ligesom mig:( Jeg vil ikke være anderledes, jeg vil bare accepteres for den jeg er, men jeg ved jo godt at det ikke sker:(  

Den Anonyme pige.