Dumme spisevaner :(

forumspørgsmål

Dumme spisevaner :(

Kategori NY:

Inderst inde

Normal
0

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

MicrosoftInternetExplorer4

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}

Jeg ved at jeg burde spise.
Jeg har lyst til at spise, men det er bare som om dagene går bedre, hvis jeg lader være. Selvfølgelig er jeg sulten, og selvfølgelig er jeg ved at give efter nogle gange, men det er som om, at når jeg først har sprunget morgenmad og frokost over, kan jeg ikke mærke sulten mere. Det er dejligt.

Det eneste tidspunkt jeg er tvunget til at spise på, er til aftensmad. Når jeg spiser med familien, spiser jeg altid lidt, men kun for at de ikke skal kommentere det.
Det er kun en periode, det ved jeg. Om en uge eller to, begynder jeg at spise ”normalt” igen – dvs. mine gamle dårlige vaner med at spise i smug – overspise, grov-æde, have ædeflip osv.

Når jeg stopper helt med at spise, er det som om at jeg slet ikke har trang til at overspise. Det er flovere at spise i smug, end det er, at springe et par måltider over.
Jeg er ikke syg – Måske burde jeg gå til lægen, men hvad skal jeg sige? Jeg føler mig jo ikke syg? Jeg ville aldrig kunne fortælle nogle om mine spisevaner (face to face) – Jeg føler mig klam og ulækker.
Jeg vælger jo selv hvad jeg vil spise, så jeg kan jo bare lade være med at købe og spise slik og kage osv.??
Jeg trøstespiser ikke (af hvad jeg ved af) jeg spiser bare når jeg keder mig! Og når jeg får lyst.
Jeg har brug for hjælp, men hvad gør man, når man er for flov over sig selv??

Kommentarer

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

Hej

seriøst du har virkelig brug for hjælp. Jeg synes det er så flot, du skriver herinden det er et skridt i den, rigtige retning.

Jeg forstår det ikke helt, altså du spiser ikke morgenmad og du spiser ikke frokost. kun lidt aftensmad. Men hvornår er det så du overspiser, har du gjort det eller gør du det stadig om aften ? hvor gammel er du ?

Jeg synes du skulle prøve og ringe til lms de har åben Mandag-Torsdag 18-20 eller kig på deres hjemmeside lmsnyt.dk

jeg synes også du skal tage til din læge, til du kan få noget hjælp . for det kan ende galt. Jeg har selv anoreksi og jeg viste det ikke før jeg kom til lægen, hvor hun sagde jeg havde en spiseforstyrrelse. Nu har jeg 14 dage til at holde vægten, hvis jeg taber mig bliver jeg indlagt! så jeg har tralvt for skal self ikke indlægges.. denne her vej er ikke lykken overhovedet. du er meget ked af det, hvad er det du, er så ked af vil så gerne prøve og hjælpe dig. Men hvis du vil svare på de spørgsmål jeg har skrevet kan jeg bedre hjælpe dig. Jeg kender de tanker meget godt, og er ked af du har det så skidt.

Håber at høre fra dig igen ..

KH Felicia.

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Jeg har den her periode lige nu - Jeg spiser hverken morgenmad eller frokost, og spiser kun lidt aftensmad. Jeg overspiser ikke i denne periode.
Jeg er kun lige "startet" - dvs. for bare 2 dage siden overspiste jeg (spiste i smug osv.)
Jeg er 16 år.

Hvad jeg er ked af? Jeg ved det ikke - Jeg føler mig ikke ked af det når jeg overspiser og blir kun gladere når jeg stopper helt med at spise.

Jeg er bare ked af min krop, min personlighed, min tilværelse?
Jeg kan jo ikke gøre noget ved det?

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

hej christina :-)

Jeg kan godt følge dig i det.. men det er hverken sundt og overspise eller lade vær med at spise overhovedet.. jeg synes seriøst du skal gå til din egen læge, måske tage en god veninde med eller din mor måske? og høre om der er mulighed for du kan få hjælp ang dit spiseproblem. spiseforstyrrelser handler jo ikke om mad, det handler jo om følelser. Man skal finde sine inderste følelser. kan godt forstå du synes det er svært, at sætte ord på hvad du er ked af, sådan havde jeg det også. Jeg lagde faktisk overhovedet ikke mærke til at jeg ikke spiste. Så det er super du har lagt mærke til det- synes det er så super sejt af dig :-)

Hvis du vil skrive om det her, selvom alle kan se det. vil jeg gerne skrive med dig her. for prøve at forstå dine følelser, det kaos du føler.

hvad er det der gør dig så ked af det med hensyn til personlighed,din tilværelse. Er der fx nogen som ikke behandler dig godt? eller føler du dig måske ensom ? eller er det et helt andet problem ? Hvis du kan prøve og tænke over det, og hvis du har lyst kunne du skrive dem herinden. så kan jeg prøve og se om jeg kan hjælpe.

håber at høre fra dig :-)

kh Felicia.

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Normal
0

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

Jeg ved godt at det ikke er sundt, men det er flovt. Der er ingen der ved at jeg har det sådan, og det er for flovt at fortælle om. Jeg kan huske engang for længe siden, at min far fandt et nutella glas på mit værelse og han fortalte mig hvor skuffet han var – Det eneste jeg ikke kan klare, er når folk siger de er skuffede over mig! Jeg gør alt for at være den søde og perfekte pige, netop så folk ikke bliver skuffede.
Jeg har altid sagt at jeg skulle i gymnasiet efter 9.klasse og derefter på universitetet. Jeg har hele tiden holdt fast, men efter 9. klasse (hvor jeg gik på efterskole) følte jeg mig slet ikke klar eller klog nok. Nu går jeg i 10. klasse og det hele bliver værre og værre! Jeg føler mig mindre klar hele tiden, og det irriterer mig at jeg ikke længere ved hvad jeg vil. Jeg kæmper for at være den kloge og dygtige elev – i hvert fald overfor mine forældre og lærere, mens jeg samtidig kæmper mod eleverne der synes jeg er stille og enspænder. Jeg er ikke god nok til noget.
Jeg er bare ked af mig selv. Jeg kan ikke gøre noget godt nok – Jeg ser ikke godt ud, for jeg bliver aldrig lagt mærke til af fyrene. Jeg har ikke kærestepotentiale for mit dårlige selvværd/selvtillid/selvfølelse gir mig ikke lov til at have det godt med mig selv.

Desuden er da jeg bevidst om mit problem, det er jo trods alt, mig selv der har startet det hele?

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

Det gør ondt at læse, du har det så svært. Der er ingen som er perfekte i denne her verden overhovedet, alle laver fejl hele tiden. Også dine forældre, de laver også en masse fejl. Men man lære af din fejl man laver. Jeg synes ikke du skal være flov over dig selv, fordi andre bliver skuffet over dig. Det kan godt være at fx siger at din far er skuffet over dig. Men han prøver bare at give dig dårlig samvittighed over det. Men tænkt at det er en sygdom, det er en sygdom at have et dårligt forhold til mad. Det er jo ikke din skyld, du er blevet syg overhovedet- det synes jeg du skal tænke over. Det er derfor jeg gerne vil have du går til din læge, for lægen kan hjælpe dig videre. Jeg ved det er et slemt skridt og tage, men jeg ved du kan . din læge vil ikke synes det er pinligt, for han/hun er vant til at arbejde med piger som dig. Din læge ville synes det ville være super stærkt af dig at komme.

Ang med dit skolevalg, så behøver du jo ikke at tage på et gymnasium, der er jo mange andre valg du kan tage. Men min egen erfaring, siger at jeg selv har fortrudt jeg ikke tog på et gymnasium, for man uddanne sig til alt bagefter. Man behøver ikke at være særlig klog, for at gå på et gymnasium, det er jo det man lærer der. Det er jo derfor du skal gå der. Men hvis du er usikker på hvad du vil, kan du måske tage på HG et år og så kunne du finde ud af på det år, hvad du helst vil. Du kan også snakke med din vejleder op, hvad der er bedst for dig. Din vejleder kan hjælpe.

Føler du dig ensom, i skolen. Hvis du gør det, så er der overhovedet ikke noget pinligt over det, hvis du savner at få venskaber, kan du måske overveje at www.ensomung.dk det er et sted for folk der savner, at snakke med nogen. Du kan chatte med folk også laver de vist også aktiviteter hvor man kan komme og mødes med dem man chatter. Så du kan logge på chatten, i den by som lægger tæt på dig.

Der er også noget der hedder www.ventilen.dk det er for stille og ensomme. Der kan man komme og mødes med nogen i et mødested. Så er der nogen frivillige, som hjælper med at lave aktiviteter.

Måske er det noget for dig? Men jeg synes helt klart du skal tage til lægen!

Håber du kan bruge mit svar?

Pas på dig selv. Ønsker du for det bedre.

KH Felicia.

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Min far er selv overvægtig, og kæmper også med sine spisevaner. Jeg har vel bare overtaget hans vaner?
Hvor går grænsen fra dårlig vane til sygdom?

Ang. uddannelse, så er jeg bare bange for at jeg ikke kan klare gymnasiet. Jeg har bare brug for at have succes et eller andet sted i livet :(
Alle mine lærere og min vejleder råder mig til at gå på gym - Det er også derfor jeg føler jeg skuffer dem, hvis ikke jeg kan klare det.

Jeg føler mig lidt ensom i skolen. Jeg har nogle få jeg snakker med, men det er "taberne" - Forstået på den måde, at folk synes vi er mærkelige og specielle.. Der er jo altid sådan nogle grupper.

Jeg har godt hørt om ventilen og enom ung, men det er ikke rigtig noget jeg har brugt. Men tak for linkene alligevel :)

Har lægen tavshedspligt? Altså mener bare, hvis jeg er syg, skal han/hun så ikke fortælle det videre?
Og tror du godt man kan skrive et brev og give det til lægen? (Det er lidt nemmere at beskrive sine følelser så).

Jeg er rigtig glad for din hjælp - Det betyder rigtig meget at du tager dig tid til mig :)

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

self vil jeg gerne lytte, og give dig gode råd. for synes det er synd for dig :/.

Du er syg, hvis det er at du ikke har kontrol over det. at du bare spiser og spiser uden og være sulten. du kan læse mere om overspisning her http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/om-spiseforstyrrelser/overspisning/ .

så kan du se om, du kan se dig selv som det..

du skuffer altså ikke dine vejleder og lærer eller forældre, hvis du vælger ikke at gøre det. de ville forstå at du gerne vil en anden vej. men hvis du ikke vil på gym, så synes jeg helt klart du skal vælge noget andet. for det er dit liv og det er dig der bestemmer hvad du gerne vil .

Jeg synes du skal prøve og bruge de der link, med ensomhed du kan prøve og logge ind og chatte med nogen, de er jo anonymt, så kan du se om det er noget for dig, det skader jo ikke at prøve. du kan jo bare logge af igen. Jeg har kun hørt godt om det fra andre.

ang din læge, så har din læge 100 % tavshedspligt, din læge siger det kun videre hvis du siger at lægen må. og dine forældre behøver heller ikke at vide det. og din læge siger kun noget til dine forældre, hvis du giver lov. Ja jeg synes det er en super ide, at du skriver et brev til din læge også kan du bestille en tid, og give hende brevet også kan i snakke ud fra det? og sagens kan man give lægen et brev.

jeg gav faktisk selv min egen læge,et brev om hvordan jeg havde det også snakkede vi ud fra det og det var meget nemmere for mig, så kan varmt anbefalde dig det! Håber seriøst du er så stærk, at du opsøger hjælpen, for det er kun dig der kan lave dine problemer om, hvis du opsøger hjælpen.

kh felicia

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Men hvordan starter man sådan et brev? Har flere gange prøvet, men uden resultat..

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

Ja det er jo meget forskelligt, hvordan man vil starte op. da jeg lavet et brev, til min egen læge. der skrev jeg bare mine tanker og følelser. så jeg skrev ikke hej eller noget. jeg begyndte bare lige på.

men du kan også vælge at starte med at skrive hej, jeg er lidt usikker på at jeg skal fortælle dig det her, fordi jeg synes det er flot osv.

kan du bruge det?

men Christina hvis du gerne vil have det, kan jeg læse brevet igennem når du har skrevet det. så kan jeg give dig kommentar, på om jeg synes det er godt nok til at du kan alf det til din læge. men det er dig der bestemmer :-)

kh Felicia.

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Det hjalp lidt -og ja, du må meget gerne læse det igennem! :) Skal jeg så bare lægge det herud eller?

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

Ja det kan du godt gøre :-)

Men hvis du har flere spørgsmål eller noget du tænker over, kan du skrive det herinden så skal jeg nok svare dig, når jeg opdager du har skrevet :-)

KH Felicia.

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Nå, her kommer mit lange brev :(

Normal
0

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

Hej!
Jeg har længe været i tvivl om jeg skulle tage til herop, men jeg synes det har været for flovt. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om at skulle snakke om vægt og tøj størrelser, for har altid været en af de største piger i klassen og det har ikke hjulpet at jeg er meget glad for mad (og slik og søde sager).
Jeg ved ikke hvornår jeg startede med at spise i smug. Jeg tror det hele startede engang i 5. klasse. Det var tit efter skole, jeg lige skulle have en snack, og oftest var det chokolade eller andet usundt. Hvis jeg ikke lige havde penge selv, ”lånte” jeg bare penge fra min lillebror eller far. Jeg har aldrig rigtig spist med mine følelser – Jeg har i hvert fald aldrig lagt mærke til det. Det er en vane for mig nu. En vane bare at bruge en masse penge i smug, kun for at kunne have mine klamme ædeflip alene. Jeg føler mig ulækker, at sidde der, fylde mig med et kalorieindtag, der er langt ud over det normale. Jeg får det dårligt, både over det jeg har spist, men også over mig selv. Det er flovt og ulækkert!
Jeg ved godt at jeg burde tale med nogle, men når det er så flovt, kan jeg ikke fortælle det. Jeg har flere gange oprettet debatter/blogs på f.eks. Cyperhus.dk og Boernenettet.dk og det hjulpet lidt. Det er bl.a. derfor jeg endelig skriver til dig. Jeg ved ikke hvad hjælp der er at hente, men det ville være dejligt at have en der forstår mig. Jeg vil gerne vide om jeg spiser med følelserne, og i så fald, hvad der har udløst det. På mange områder føler jeg mig slet ikke som en normal teenager, selvom jeg aldrig har prøvet andet. Jeg vil jo også bare gerne have venner og veninder, og en kæreste der får det bedste frem i mig. Jeg har før mistet livsglæden, men er kommet over det, og nu går jeg bare rastløst rundt. Jeg har aldrig haft det så dårligt med mig selv før. Jeg har da gode dage, og træner også et par gange om ugen, men det er bare ikke nok. Jeg taber mig ikke rigtigt, og det er nu gået endnu mere ud over mine spisevaner! Jeg har før haft perioder som denne, hvor jeg ikke spiser særlig meget. Jeg spiser kun aftensmad, og drikker vand. Jeg ved hvad det gør ved min krop, men på en måde er det bare rart at vide, at man er helt tom indeni. De perioder hvor jeg kun spiser aftensmad, har jeg slet ingen ædeflip. Det gør mig glad at vide, at jeg kan holde ud på den måde. Perioderne varer oftest 1-2 uger, før jeg ”giver op” og går tilbage til mine ædeflip. Jeg er nu på min 6. dag i denne periode, og jeg har ingen planer om at stoppe. Jeg kan mærke trætheden, og ved at mit blodsukker sikkert er skræmmende lavt, men jeg holder ud. Jeg smiler når jeg ser mig i spejlet, men siger stadig til mig selv at det ikke er en spiseforstyrrelse. Jeg kunne ikke forstille mig, mig selv med en spiseforstyrrelse. Det er heller ikke en depression, bare fordi jeg er ked af det og ikke tror på mig selv, vel? Jeg prøver bare at holde ud.
Jeg tror godt min far ved jeg spiser i smug, for han kommenterer nogle gange slikpapiret i min skraldespand. Det gør mig flov, men jeg kan alligevel ikke lade være med at spise? Nogle gange ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, selvom jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg bare er en normal teenager. Jeg håber du kan hjælpe, i hvert fald bare en lille smule…

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

Hej :)
Undskyld jeg ikke har fået svaret, har bare være lidt stresset :)
Jeg synes det er et mega fedt brev, er stolt over du kan være så ærlig . Hvad med at enten få en tid ved din læge? Eller give det til en lærer i skolen, så kan de hjælpe dig videre , hvad synes du om det ?

Hvis du bliver ked af det , eller har brug for at skrive kan du enten bare skrive i den her debat du har startet eller skrive en kommentar i min blog . :)

Håber at høre fra dig
Kh Felicia .

svar

Kommentar fra Anna · 12 år 11 måneder siden

Tak for svar. Det gør ikke noget at du først svarer nu, du har jo også et liv ved siden af :)

Jeg kan ikke komme til lægen før efter den 13. februar da jeg skal på skitur her på søndag.
Og har heller ikke lyst til at give det til mine lærere, for er bange for, at de vil se på mig på en anden måde end de gør nu - Altså at de vil bekymre sig og sådan.

svar

Kommentar fra Christina · 12 år 11 måneder siden

Ups, min com drillede lidt, og skrev Anne i stedet for, men det er mig (Christina) der har svaret :)

svar

Kommentar fra felicia · 12 år 11 måneder siden

Okay kan godt se det, men jeg tror du stadig vil være den samme overfor dig de vil jo bare gerne hjælpe dig til at få det bedre. Man kan faktisk godt bruge sin lærer til at snakke med . Jeg brugte min lærer en time hver uge, fordi jeg havde det skidt psykisk . Og det hjalp mig og min lærer så ikke ned på mig eller var for bekymret han behandlet mig som han altid havde gjort. Jeg synes du skal prøve det, der kam jo ikke ske noget ved det.

Men hvis du ikke vil det med din lærer synes jeg helt klart du skal vælge at få en tid ved lægen , self kan det være efter skiferien men synes du skal bestille en tid hurtigst muligt til du er sikker på du ikke skal vente alt for lang tid

Kh Felicia .