overgreb

brevkassespørgsmål

overgreb

brevkassespørgsmål af
Sara
23 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Min nabo/veninde kommer rystet ind til mig torsdag, og siger hun simpelthen bliver nødt til at fortælle mig noget, som hendes søn på 9 år lige har fortalt hende. Han fortæller hende at der er en dreng fra hans klasse, som 3 gange har trukket bukserne af ham, og stukket fingre op i numsen på ham, og de andre drenge der også er til stede, har flere gange taget ham i skridtet, sparket og slået samme sted. Hun kontakter med det samme skole, kommune og politi! Fredag morgen kommer der en visitator ud til dem, for at snakke med sønnen. Visitator og sønnen snakker i ene rum i godt en time. Bagefter får min veninde alt at vide, hvad sønnen har fortalt. her får hun at vide at de her drenge også har smurt lort på hans tøj, og de har sagt til ham at hvis han nogensinde fortæller det til nogen, så får han tæsk. Men det ikke kun er hendes søn der har været udsat for det her forfærdelige overgreb, der er en anden dreng fra klassen der også er blevet udsat for det, og han har oplevet det lige siden 2016!! det er også noget sønnen fortæller, og guskelov for det! For hun finder ud af at den anden drengs forældre intet anede om det her! Ifølge skolen, er det eneste de kan gøre, at skærme drengen fra hinanden. Kan det VIRKELIG være rigtigt ?! Min veninde har sagt til skolen at hendes to børn ikke kommer i skole på mandag, og hvis ikke den her syge 9-årige krænker, bliver smidt ud af skolen, så bliver hendes børn taget ud den!!! Men det bliver han ikke, siger skolen til hende, for det kan de ikke. Og lederen siger endda til min veninde at det er meget bekymrende at hun vil holde børnene hjemme, på grund af det her. Hele vejen igennem den her samtale med lederen, er der simpelthen ikke andet end uforståenhed, og modstand. AL tillid til ledelsen er væk! Det tager utrolig let på situationen, og man får fornemmelsen af at de bare vil igennem det her så nemt og stille som muligt. Min veninde skriver på en privat facebook gruppe, som kun er for forældre i 1.b, hvad der er sket. Alle er i chok, de vil heller ikke sende deres børn i skole, velvinde at deres børn kan blive udsat for overgreb af en klassekammerat! Her får min veninde også at vide at krænkerens forældre har været indkaldt til mange samtaler med lederen på skolen, fordi han er voldelig både fysisk og verbalt overfor de andre børn. Selv børn i anden og- trejde klasse er bange for ham her . Men INTET har ændret sig. 

Forældrene til krænkeren får uandmeldt besøg af kommunen på mandag, og det er alt hvad de kan gøre lige nu... Og det er der også fuld forståelse for. Men at de så siger til min veninde at det eneste hun selv kan gøre for sænnen, er at sende ham i skole, og STOLE på at skolen har situationen under kontrol og der er opsyn på ham, det er mig uforstående! Sønnen har jo fået at vide at hvis nogen finder ud af nogen, så får han tæsk, og det er der ingen tvivl om at krænkeren gør, når han finder ud af at han har fortalt det. 
Det er simpelthen umuligt at holde opsyn med ham hele dagen igennem, og det er simpelthen ikke risikoen værd. Krænkeren skal nok finde en udvej, og få fat på sønnen! 

er det virkelig rigtigt at de ikke kan gøre andet end at skærme dem?! er det virkelig rigtigt at den ENESTE konsekvens (som egentlig ikke er en konsekvens men mere en løftet pegefinger) en 9-årig dreng får, der har gjort noget så sygt, FORKERT og forfærdeligt ved MINDST 2 andre på samme alder?! 

det er på INGEN måde optimalt, okay, eller rigtigt at man som 9-årig skal komme i skole med så ondt i maven at han kaster op, fordi han ved at når han kommer ind i klasselokaelt, sidder ham der har krænket ham på værst tænkelig måde. Og blive mindet om det hver gang han er på skolen. Det skal være et trygt sted at være, og det er det på INGEN måde for de to udsatte. 

Selvfølgelig kommer der til at ske ting og sager efter kommunen har været på besøg hos forældren, men de siger jo også aat de ikke bare kan smide et barn ud af skolen, uanset hvad, så er det reglerne.

Så en sidste gang, er det virkelig rigtigt at der ikke kan gøres mere ved det? 

Svar: 

Hej Sara

Jeg kan godt forstå at både du og din veninde er rystet. Både over det hendes søn desværre har været udsat for, og efterfølgende håndteringen af sagen. 

Det er tydeligt at din veninde allerede har været i kontakt med skolen, og ikke er tilfreds med hvad det har ført til. Det kan jeg sagtens forstå. 
Du skriver at kommunen, nu er i kontakt med familien til den her dreng som har udsat din venindes søn for overgreb. Betyder det også at din veninde selv har været i kontakt med kommunen? Det tænker jeg nemlig er det næste skridt "op ad" i systemet. At tage direkte kontkat til kommunen, og forhøre sig om to ting. 

1. Hvordan får din venindes søn noget hjælp. 
Det er tydeligt at han har det rigtig skidt med det der er sket, og er voldsomt mærket af det. Det er fuldt forståeligt, og jeg tænker det er vigtigt at han får noget hjælp til at tackle det her. 

2. Hvad gøres der i forhold til den her anden dreng?
Kommunen kan højest sansynlig ikke oplyse om alt, hvad der er iværksat i forhold til den her dreng og hans familie. Det handler selvfølgelig om tavshedspligt. Men et udgangspunkt må være at kontakte kommunen og spørge ind til hvad der gøres, og om hvordan din veninde kan forvente at blive opdateret. 

Jeg kan ikke sige dig om det er korrekt at skolen ikke kan afvise drengen at blive i klassen. Hvis der er tale om en folkeskole, kunne det godt være tilfældet. 

Jeg håber din veninde får noget hjælp til sin søn, og at der snart kommer en bedre afklaring. For du har helt ret I at det ikke er rimeligt for hendes søn at skulle være så ked af det. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program