Det stoppet ikke selvom jeg ønsket det

forumspørgsmål

Det stoppet ikke selvom jeg ønsket det

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Jeg sidder på toppen af højhuset. Helt ude ved kanten og kan se 16 etager ned.Jeg ved ikke, hvordan jeg er kommet her op, men jeg ved, at jeg om et øjeblik vil gøre en ende på det hele. Jeg har fødderne ude over kanten og håndfladerne og armene strakt ud til afsæt. Men i sidste øjeblik ombestemmer jeg mig fordi tanken om min familie får mig til ikke at springe ud.

 

 

 

Maria.

Kommentarer

Hej Maria

Jeg er glad for at høre, at tanken om din familie gjorde at du ombestemte dig og ikke sprang. Fordi jeg synes du skal give livet en chance.. 

Du har skrevet dit indlæg i tråden her der hedder "Det gør mig glad inden i" og derfor tænker jeg, at det måske gjorde dig glad, da du mærkede at du tænkte på din familie. Er det rigtigt?

Når du har overvejet selvmord, er det måske fordi du går rundt med noget som gør rigtig ondt inden i. Selvom det kan være svært at tale om selvmordstanker og hvorfor du har dem, så oplever mange at det er en stor lettelse at få snakket om det med en voksen. Måske vil du også opleve at dit liv kan blive nemmere, hvis du fortæller om dine følelser og tanker til en voksen.

Jeg synes du skal bruge din familie som du tænkte på, da du sad på toppen af højhuset. Prøv at fortæl dem hvordan du har det og de tanker du har. Du kan skrive et brev til dem, hvis du synes det er for svært at fortælle direkte.

Jeg vil også foreslå dig chatrådgivningen her i Cyberhus. Den har åben på mandag kl. 15.00 og jeg synes du skal kigge forbi. Du kan være helt anonym derinde.

Du skal også vide at du kan ringe anonymt til livslinien på tlf: 70 201 201 hver dag mellem 11-23.

Begge steder vil du møde voksne som er vant til at snakke om det der er svært, og måske kan det være med til at give dig mod på livet igen.

Venligst

Erroll - Cyberhus

386

Hej Maria.

Er ked af at høre, du har oplevet det, hvor du på den ene side, gerne ville gøre det og på den anden side, ikke ville gøre det.. Men du valgte sikkert det helt rigtige for dig, og det er fedt at du ikke gjorde en ende på det hele begrund af din familie. din familie må betyde rigtig meget for dig. Men det kan være du stadig er ked af det, og husk du først skal bede om hjælp når du er klar til det, for ellers vil du aldrig få det bedre, hvis u vælger at få hjælp!

Knus Felicia.

402

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program