Cykle i modvind.
forumspørgsmål
Cykle i modvind.
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Blandet
En dag hvor alt opleves som at cykle op af en kæmpe bakke i modvind ? Hvad gør du ? Kan du vende det til noget positivt ?
.
Relateret indhold
overskredet mine grænser
Hej! Jeg skriver fordi jeg har et problem. Jeg føler at min familie (mor, far og søster) nogle gange overskrider mine grænser. Min mor er syg, så hun skal tit på toilettet på uventede tidspunkter. Hun kommer tit ud mens jeg er i bad. Jeg står i alt frygt om at de skal se mig, derfor med ryggen...
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
brevkasse
Hej Anni kan i ikke, lave en brevkasse, hvor det er unge der sidder på den. som har oplevet, noget i deres liv. til de ved hvad de taler om, om som er kommet videre. og som ikke er uddannet indenfor det pædagogikske område. for nogle gange er det bedre, og stille spørgsmål til nogle der måske...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
hun er anderleds
hej min pleje lillesøster har adhd autisme og bagud i udvikling h un bruger ble 24/7 og hun bruger af og til sut hun har nogen der kommer i hjemmet når mor og far og jeg skal lidt ud at hygge os alså hun ligner jo en 8 årig men hvis hun med ud at handle sidder hun i vogen da hun fiser rundt alså...
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Jeg tramper hådere i pedalerne så jeg hurtigere kommer op på toppen. Så kan jeg pustev ud der og glæde mig over at jeg klarede det.
Nogengange bliver man nød til at stå af og trække.
Hilsen Stine Stankelben
Kære Stine Stankelben.
Tak for et rigtig dejligt svar - og måske er udsigten på toppen hele turen værd.
Mange hilsner fra Lise
Man glemmer tit at se udsigten på vej op fordi man bare stirre ned i asfalten.
Jeg tror at de fleste kampe i livet er turen værd. Men nogengange må man vælge sine kampe for man har ikke krafter til at sykle op af alle bakker. Man kan også nogengange vemte til en dag hvor det ikke blæser.
;)
Kære Stine.
Jeg kender mange piger, der glemmer at nyde udsigten. Jeg tænker, at vi skal vælge vores udsigt med omhu (så det ikke bare er grå asfalt). Måske står der en god ven lige foran en, der gerne vil hjælpe.
I nogle kulturer mener man, at byrden bliver mindre, hver gang man deler den med et andet menneske. Og som du understreger, skal man vælge sine kampe med omhu. Det er ikke alt, man skal klare alene.
Jeg kom til at tænke på at det også kommer an på hvor tung ens bagasje er.
;) Stine Stankelben
Det første skridt er, at man tør fortælle sin oplevelse til en ven. Det kan være svært. Men det kan være en lettelse, at der er nogen der ved, hvad man tænker på.
Det næste skridt kan være at sige højt: "Jeg har brug for hjælp".
Tilføj kommentar