Uprofessionel sagsbehandler

brevkassespørgsmål

Uprofessionel sagsbehandler

brevkassespørgsmål af
Jack
17 år
Oprettet 6 måneder 2 uger siden

Jeg blev for 4 måneder siden anbragt på et bosted på grund af misbrug og andre vanskeligheder. Før boede jeg hos en plejefamilie som jeg har boet ved hele mit liv. Min biologiske forældre er ikke så meget tilstede andet end møder og samvær en gang om måneden hver for sig. Min sagsbehandler kort sagt har ikke tid til mig eller lytter til mig. Som det er lige nu går jeg ikke i skole, ingen aktiviteter og jeg må ikke fx tage en bus nogen steder, være sammen med venner eller bare gå en tur. Jeg må sådan set ikke gå udenfor grunden uden en pædagog eller tidligere plejeforældre. Bostedet har prøvet at finde nogle aktiviteter og en skole til mig, men hver gang de prøver at kontante sagsbehandleren svarer hun ikke. Vi havde møde med sagsbehandler, bosted, biologiske forældre og plejeforældre for et par dage siden. Min sagsbehandler gjorde alt hun kunne for at gamle plejeforældre ikke deltog på trods af mit og mine biologiske forældres ønske. Mine biologiske forældre har nogle diagnoser som gør at de har svært ved at forstå ting til møder. Jeg har selv adhd, autisme og er ved at blive udredt for personlighedsforstyrrelse. Til mødet snakkede vi om skole og mulighed for at være sammen med venner(en af mine venner har snart fødselsdagsfest) selvfølgelig sagde hun nej selvom det (til fødselsdagsfestens dato) er 9 måneder siden jeg har måtte se nogen på min egen alder. Alle til mødet var uendelig med hende men så blev hun bare sur og sagde det var hende som bestemte. Bostedet har fundet en skole (fgu) som jeg gerne vil gå på men sagsbehandler sagde jeg kun måske må starte i skole. Jeg har snakket med bostedet og gamle plejeforældre om at få en ny sagsbehandler men de føler begge at hvis hun finder ud af jeg vil have en ny vil hun gøre mit liv til helvede. Hun lytter værken mig, gamle plejeforældre, biologiske forældre eller bostedet. Jeg bliver 18 om nogle måneder og skal have en ny til den tid fordi jeg skifter afdeling i kommunen. Det kan simpelthen ikke være rimeligt at min sagsbehandler bestemmer alt om mig og kan afskære mig fra alle og alt ligesom et fængsel. Hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Hej Jack. 

Tak for din henvendelse.
Jeg kan godt forstå at du ikke er føler at din sagsbehandler prøver at hjælpe dig og at du gerne vil have en ny. 
Der er heldigvis flere gode muligheder for dig, som jeg kommer ind på lidt senere i svaret. Først vil jeg dog lige prøve at komme med nogle muligheder for hvorfor din sagsbehandler gør som hun gør.

Sagsbehandlere er underlagt noget lovgivning som de jo selvfølgelig skal følge når de hjælper deres borgere. Det kan være at der er noget lovgivning som er grunden til at din sagsbehandler ikke vil lade dig komme til fødselsdagfesten. Det kommer meget an på hvorfor og hvor du er blevet anbragt.
Det kan også være at din sagsbehandler er nervøs for om du falder tilbage i dit misbrug, hvis du tager til fødselsdag med nogle gamle venner?
Ift. til at finde et skoletilbud til dig er der også en masse forskellige der skal være med til at træffe beslutningen og det kommer igen an på hvorfor du er blevet anbragt og hvilken lovgivning din sagsbehandler skal forholde sig til. 
I begge tilfælde bør din sagsbehandler være god til at forklare hvorfor hun træffer de valg hun gør, hvilket det ikke lyder til at du oplever at hun gør. 

Som sagt har du et par forskellige muilgheder for at gå videre:

Først syntes jeg at du skal tage fat i bisidderordningen fra Børns Vilkår. 
Her kan du få en gratis professionel bisidder til dit næste møde, samtidigt med at du kan få rådgivning til hvad dit næste skridt skal være. 
Bisidderen varetager kun dine interesser og er der for dig både før, under og efter møderne. Bisidderen kan helt sikkert også hjælpe med at forklare hvorfor din sagsbehandler beslutter de ting som hun gør. 
Du kan kontakte dem her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/bisidning/

Efter du har kontaktet en bisidder, kan du vælge mellem nogle forskellige retninger:

Du kan enten tage bisidderen med til næste møde og denne kan hjælpe med at forklare sagsbehandleren hvordan din oplevelse og dine ønsker er. Herefter kan bisidderen hjælpe dig med at tage en beslutning om, om det er nødvendigt at prøve at få en ny sagsbehandler inden du bliver 18. 

Du kan også vælge at skrive en mail/klage over din sagsbehandler og sende den til sagsbehandlerens leder. Hvis du gør det, skal lederen sætte en undersøgelse igang og se om der er grundlag for at du kan få en anden sagsbehandler - evt. kan du få lov til at blive flyttet over til den nye sagsbehandler du skal have efter du bliver 18, med det samme. 
Her syntes jeg også at du skal tage fat i bisidderen og få hjælp til at formulere mailen og få hjælp til at finde ud af hvem der er din sagsbehandlers leder. 
Ved at skrive direkte til hendes leder, sikrer du i hvert fald at din sagsbehandler følger de rette regler, så dit liv ikke ender med at blive et helvede. 
Du skal bare huske at selvom du får en ny sagsbehandler, så er det stadig den samme lovgivning de skal handle ud fra, og der er derfor ingen garanti for at du får lov til de ting du gerne vil. Forhåbentlig kan du dog få en du føler vil lytte til dig. 

Du kan også vælge at vente til du bliver 18 år og alligevel skal have en ny sagsbehandler. Jeg tror dog at det er en god idé at få luftet dine tanker, følelser og behov over for kommunen alligevel, inden du skal have en ny behandler, så de kan vælge en der vil passe godt til dig. 

Jeg øsnker dig held og lykke og håber at mine svar er brugbare for dig. 

Mvh. Chris - Cyberhus

cyberhusrasmuss billede
Chris fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program