selvmord
selvmord
hej jeg har gået i 2 månder og tænkt over selvskade og selvmord. Min læge sagde jeg havnede depression plus at jeg er bange for ar skuffe alle skubber alle væk ka ik spise ka ik vågne vil ik noget prøver at finde ud af om jeg skal hvave en plejefamilie fordi er ikke så glad ved min mor mer min far bor ik i danmark overvejer at ende det hele
Hej du,
Det lyder godt nok som nogle svære ting du går i gennem for tiden, så hvor er jeg glad for at du skriver!
Du fortæller at din læge har sagt at du har en depression, og når man har det, så kan det være helt umuligt at forestille sig at man kan blive glad igen. Alting føles måske gråt og trist, og man kan helt miste lysten til de ting der plejer at betyde noget.
Man kan også få dårlige tanker om sig selv og komme til at skubbe alle væk. Præcis som du beskriver. Når du har det sådan, kan jeg godt forstå at du får tanker om selvskade og selvmord. Det gør jo mega ondt, og du vil gerne have det til at holde op.
Men der er andre muligheder for at få det godt igen, og det gode ved depression er, at vi ved rigtigt meget om hvordan man behandler det, så man får det godt igen.
Jeg kan godt forstå hvis det er helt umuligt at forestille sig ligenu, men jeg garanterer at det er rigtigt. Du har allerede talt med lægen, og hvis du er begyndt i behandling, skal du vide at det godt kan tage lidt tid før det virker. Hvis du ikke er blevet tilbudt behandling, tænker jeg det er vigtigt at du taler med lægen igen.
I det hele taget synes jeg det er enormt vigtigt at du taler med nogen om hvordan du har det, hvis du ikke allerede gør det. Både fordi du har brug for hjælp, men også fordi det er alt for hårdt at gå med alene.
Du skriver at din far bor i udlandet og at du ikke er så glad for din mor, og det forestiller jeg mig må være rigtigt svært og måske også lidt ensomt. Men hvis du ikke har lyst til at tale med din mor, kan du måske tale med en anden voksen du kender -det kunne være en skolelærer, en nabo, en af dine venners forældre eller en fra din familie?
Det kan godt kræve lidt overvindelse, men jeg er sikker på at der er voksne der gerne vil hjælpe. For du fortjener at få hjælp og du har faktisk også ret til at få hjælp. Derfor er det også sådan at alle børn og unge kan ringe til den kommune de bor i, og få rådgivning. De kan også hjælpe dig, hvis du har brug for at komme væk fra din mor, for eksempel til en plejefamilie. Man kan behøver ikke fortælle sit navn hvis man kontakter kommunen, det er ok at være anonym. Du kan finde ud af hvem du skal ringe til her: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/dinside
Hvis du ikke har lyst til at ringe til kommunen, kan du også ringe til børnetelefonen eller livslinien. Begge steder har rigtig meget erfaring med at hjælpe unge som har det svært og ved hvor du kan få mere hjælp hvis du har brug for det. Børnetelefonen finder du her: https://bornetelefonen.dk/kontakt-os/ Livslinien her: https://www.livslinien.dk/raadgivning
Til sidst vil jeg gerne sige til dig at du ikke er alene. Omkring 17% af alle danskere oplever på et tidspunkt at have en depression, og selvmordstanker er desværre også en ret almindelig del af at have det svært. Så de betyder ikke at det aldrig bliver godt igen, for det bliver godt igen, hvis du holder ud.
Mange hilsner,
Marie