Kære du,

Tak for dit brev! Det er meget modigt af dig, at du skriver her.

Du skriver, at du er i et homoseksuelt forhold med en fyr, at du er meget feminin og at du overvejer om du faktisk er transkønnet eller transseksuel. Her tænker jeg først og fremmest, at man sagtens kan være meget feminin uden at være trans. At være transkønnet betyder, at man identificerer sig med det modsatte køn af hvad man er født som. I dit tilfælde vil det altså betyde, at du er født som dreng, men føler, at du er en kvinde. Ud fra hvad du skriver, kan jeg ikke helt tolke om det er det der sker, eller om der snarere er tale om, at du er en meget feminin dreng og derfor er blevet i tvivl om, om du burde være kvinde. Uanset hvilket af de to scenarier, der er det rigtige, er det vigtigt, at du mærker efter hvad det er DU gerne vil og hvad DU føler og identificerer dig som. Ens kønsidentitet er opdelt i tre dele: 1. det biologiske køn, som er det køn man er født med, 2. det oplevede køn, som er det køn man føler man er, og 3. det udtrykte køn, som er det køn man giver udtryk for at have, igennem hår, tøj, hvordan man taler, hvordan man opfører sig og lignende. Som jeg læser det, er dit biologiske køn dreng, og både dit oplevede og udtrykte køn har indtil nu også være dreng. Men det lyder til, at du er blevet i tvivl om, hvorvidt dit oplevede og udtrykte køn bør være kvinde i stedet.

Du spørger om kønsskifte vil være muligt, og det vil det. Men ikke før du fylder 18 år. Kønsskifte er en længerevarende proces, der strækker sig over et forløb på ca 2 år. Man starter med at gå til samtaler og observation på Sexologisk Klinik, hvor lægerne vurderer, om ens ønske om at skifte køn er stabilt. Vurderer lægerne, at det er det, vil de igangsætte behandling med hormoner eller med både hormoner og operation, afhængigt af ens ønske. Se evt mere her.

Du spørger, om man ville kunne se, at du har været en dreng, hvis du skifter køn. Det er meget svært at svare på, for det afhænger ligeså meget af ens fysiske træk og karakteristika som det afhænger af ens opførsel, hvilket tøj man går i, hvordan man sætter sit hår og om og hvordan man bruger make-up.

Du skriver, at du har selvmordstanker og jeg tolker dette som udtryk for, at du er så forvirret og frustreret over hvem du selv er og hvordan andre ser på dig, at det hele virker håbløst og uoverkommeligt. Selvmordstanker er meget voldsomme og ubehagelige at gå med selv, og det er derfor virkelig vigtigt at dele dem med nogen. Det lyder til, at du føler dig meget alene med dine tanker og følelser og derfor er det rigtig godt, at du skriver her ind. For selvmord er aldrig løsningen. Ganske vidst kan selvmord fjerne symptomerne på, at man har det dårligt, men hvis selvmordet lykkes, er man ikke i live til at opleve effekten. Jeg kan dog sagtens forstå, at du får den slags tanker, for de kan være meget svære at holde væk når man føler, at man ikke hører hjemme nogen steder og der ikke er nogen, der kan lide en.

Det lyder nemlig til, at dine selvmordstanker også udspringer af en følelse af ikke at blive accepteret. Hverken som den du er nu eller som den du ville være hvis du skiftede køn. Hvis folk omkring dig virkelig elsker og holder af dig bør de også kunne respektere den du er og dine valg. Det er ikke sikkert de kan forstå eller acceptere det, men de bør kunne respektere det.

Så vidt jeg kan forstå på det du skriver, har du svært ved at finde ud af hvem du egentlig er, og føler dig ikke ordentligt tilpas med den du er nu. Her vil jeg råde dig til virkelig at mærke efter. Spørg dig selv: "Hvem er jeg? Hvad gør mig glad? Hvad er det jeg gerne vil? Hvordan opnår jeg det jeg gerne vil?" Jeg synes også du skal prøve at tale med nogen om det. Fx din kæreste eller en nær ven. En du er tryg ved og som vil lytte til det du har på hjerte. Fortæl vedkommende hvordan du har det og hvad det er for nogle tanker og følelser du går med. Det kan lyde banalt, men det at tale med andre har kæmpe betydning for hvordan man har det. Det at dele sine tanker og følelser med andre gør dem meget nemmere at bære.

Du skriver, at du ville føle dig ulækker hvis du skiftede køn, hvilket giver mig en oplevelse af, at du ser meget ned på dig selv og tænker meget lavt om dig selv. Mit bedste råd i denne situation er, at hvis du gerne vil have andre til at acceptere og respektere dig er du nødt til først at acceptere og respektere dig selv. Det kan lyde simpelt, men det er det ikke. Hvis du skal blive afklaret omkring dig selv og din situation er du nødt til først at finde ud af hvem du selv er og affinde dig med det svar du kommer frem til. Dette er første skridt på vejen til at mærke sig selv, føle sig tryg ved den man er og hvile i sin identitet. Det kan være et svært skridt, men det er nødvendigt, hvis du ønsker, at både du og omverdenen skal se på dig med mere accepterende øjne.

Der er altså ikke noget entydigt svar på dine spørgsmål, og jeg kan derfor ikke give dit rådet. Men forhåbentlig har mit svar sat nogle tanker og processer i gang hos dig, som kan hjælpe dig til at komme videre. Jeg håber i hvert fald, at du kan bruge svaret og jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Varme hilsner,

Stine