Onani?

brevkassespørgsmål

Onani?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

jeg ville bare vide om man kan onanere for meget, og om det kan blive farligt for ens fremtid. jeg gør det ikke selv meget men ville bare lige have et svar

Svar: 

Hey du

Godt du spørger når du er i tvivl. 

Jeg kan forsikre dig om at der ikke er noget farligt ved at onanere. Tvært imod, tænker jeg at det er en god måde til, at lære sig selv og sin seksuelle lyst lidt bedre at kende. 

Ligesom med alt andet, er det selvfølgelig et problem, hvis man onanerer så meget at man ikke kan passe sin skole, eller har tid til at være sammen med venner. Men så skal det godt nok også være meget :)

Når man kommer i puberteten, er det helt naturligt at man bliver nysgerrig på onani. Og for de fleste er det egentlig noget der holder ved hele livet. Mener de sidste undersøgelser jeg har set viser, at det er ca. 80 procent af alle unge og voksne der onanerer ind imellem. 

Nogle onanerer en sjælden gang. Nogle et par gange om ugen. Andre hver dag, og i nogle perioder måske mange gange hver dag. Det hele er helt almindeligt, og helt i orden. 

Så bare lige for at gøre det helt klart og tydeligt. Nej...onani, kan ikke skade din fremtid. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program