Skuffet og ked af det....del 3

brevkassespørgsmål

Skuffet og ked af det....del 3

brevkassespørgsmål af
Anna
22 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Jeg har skrevet før...med samme overskrift. Jeg har ikke haft kontakt til min veninde fra september 2017 til dec 2017. Det var dels eget valg, ud fra der i skrev men også hende der trak sig. Jeg mener, at hun svigtede og var ingen støtte, da jeg særligt i disse måneder havde det personligt meget hårdt. Efter hendes opfordring mødtes vi så i dec hvor vi talte om, at hun følte sig kritiseret! Og ikke mente, at jeg forstod hende, hendes grænser og at jeg tog ting for nært ( var sart). Jeg havde det underligt, da vi skiltes og gik på juleferie. Vi har så mødt hinanden een gang her i februar og det var underligt. Stift og jeg følte igen, at alt er/var på hendes betingelser.Vi gik en lang tur og sludrede- Hun fortalte mig, at hun skal giftes med sin kæreste, som hun har kendt eet år. Hun er jo meget missionsk, så det er sådan man gør det i de kredse. Efterfølgende, så søgte jeg igen at lufte nogle bekymringer på mail med hende. Det afstedkom, at hun ville mødes, akut samme dag og meldte ud, at hun gad bruge 30 min på det! Hu kom igen med en masse kritik af min adfærd og havde skrevet til mig på mail, at "jeg gider ikke igen, at du misforstår"...en meget sur og hård mail. Den "beklagede hun dog, med henvisning til min adfærd! Jeg gik så forbi hendes lejlighed igår med en pose flødeboller og noget chokolade og sagde en besked i posen, hvor jeg ønskede tillykke med forlovelsen. Det var ved middagstid. Idag, så har jeg intet hørt. Og måske jeg er "krævende" . Men jeg kan se at hun jo er tit på Facebook. Og jeg bliver igen såret og ked af det. Hun leger med mine følelser. Jeg forstod ikke, at hun ikke har skrevet tak. Hun undskylder al adfærd med, at "Jeg er ikke en så god ven som jeg burde være"---siger det er "Guds vilje". I mine øjne, så fraskriver hun ALT ansvar. Hovedsagen er vel, at jeg nu går og er ked af det...igen! Jeg har på en måde lyst til at slutte vores relation! Jeg magter det ikke. Hun mener jo, at vi har fået "talt ud". Men ALT er på hendes præmisser. Hun ser sig altid som et offer. Og mig der skal forbedre mig, kritiserer hende. Hun deler intet privat med mig mere og virker meget lidt begejstret, når vi har kontakt. Jeg vil ikke skrive og spørge, om hun har fået gaven. Jeg stilede den udenfor hendes dør. I princippet kan andre have taget den, så hun ikke har fået den, men det tror jeg ikke. Hun kører bare rundt med mig føler jeg. Det fylder i mit hoved og jeg føler, at hun undskylder sig selv ligemeget hvad jeg siger, gør og melder ud. Og jeg har slet ikke lyst til det bryllup, for jeg føler ikke, at hun behandler mig som en ven, men skriver tomme ord om, at "jeg holder af dig". Hvad tænker I, når I læser dette?

Svar: 

Kære dig

Tak, fordi du skriver. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er forvirret og frustreret og har brug for at høre nogle andres syn på hele situationen.

Du spørger, hvad jeg tænker, når jeg læser dit brev. Det vil jeg gerne prøve at beskrive for dig. Først og fremmest, tænker jeg, at det lyder som en enormt svær og udmattende relation at være i, som du jo også selv giver udtryk for, at det er. Derefter tænker jeg selvfølgelig også, at relationer er komplicerede, og at det altså ikke altid er så let at vide, hvilke relationer, der er gode for en i længden, og hvilke der ikke er. Nogle relationer er bare mere krævende og dramatiske end andre, og det kan være virkelig svært, når man står midt i dem at vide, om det i sidste ende er det værd eller ej. 

Når jeg læser det, du skriver, så beskriver du mest af alt ting, der er svære for dig, ting som du ikke virker helt sikker på, om du har lyst til mere. Men hvad holder dig i forholdet til din veninde? Hvad gør, at du stadig prøver? Nogle venskaber holder længere end andre, men det er helt naturligt, at man vokser fra hinanden. Ikke nødvendigvis bare med alder, men også når ens værdier og adfærd pludselig viser sig at være for forskellig. Det lyder som om, I begge har svært ved at forstå den andens adfærd, og at det er med til at skabe konflikter mellem jer. Her må man spørge sig selv, om dette er noget I kan arbejde på? Er det realistisk, at I vil kunne snakke om det her? Og er det noget, I overhovedet har lyst til? Der er en del frustrationer i det, du skriver, som jeg tænker, kunne være rart for dig at komme ud med. Men det lyder også som om, I har snakket om de svære ting før, uden at du egentlig følte, hun tog det til sig og tog ansvar. Og så er det altså svært. Jeg synes, det lyder som om, du har fat i nogle vigtige værdier i et venskab - for eksempel det med at kunne tage ansvar for sin adfærd. Det er sådan en god egenskab at have, det at kunne undskylde og tage ansvar, selv hvis man ikke selv synes, man har gjort noget forkert. Relationer med personer, der ikke er så gode til dette, kan være ret udfordrende. Så igen, er dette noget, du vil kunne snakke med hende om? Er det noget, du overhovedet har lyst til at snakke med hende om? Hvad skal der til for at jeres venskab kan være godt? Noglegange bliver man i relationer, hvor man egentlig bare venter og håber på, at den anden ændrer sig, så det endelig kan blive godt. I de gode relationer er der for det meste ikke nogen, der behøver ændre sig, for at det er godt. 

Du skriver det selv meget præcist - at du nu er ked af det, igen. Det er sejt at ville kæmpe for relationer, der engang har været gode, men på et tidspunkt må man gøre op og overveje, om man egentlig er mere ked af det end glad i den relation. Og det lyder meget simpelt, men det er det selvfølgelig ikke altid. Gennem det, du skriver, får jeg en fornemmelse af, at du egentlig har taget en beslutning, men er lidt usikker på om den er retfærdiggjort. Det lyder som om, du føler dig uretfærdigt behandlet, og at det altid er dig, der skal sørge for at forsone og fikse jeres forhold. Det er mega svært at føle sådan, og det kan virkelig køre en helt ned. Gode relationer er gensidige - begge har et ansvar for at holde liv i det, også når det er svært. Selvom det er svært, så ved du bedst selv, hvad der er det rigtige for dig. Sæt dig selv først. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det hele løser sig for dig. Skriv endelig igen. Du er også mere end velkommen til en snak i chatten. 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program