Søsters legetøj

brevkassespørgsmål

Søsters legetøj

brevkassespørgsmål af
Merle
13 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

Min storesøster er tre år ældre end mig men aligevel er jeg blevet lisså høj som hende så vi låner af og til hinandens tøj. Den anden dag ledte jeg efter en bestemt bluse og tænkte min søster måkse havde taget den og så tillod jeg mig og gå på jagt i hendes skuffer selvom hun ville blive megasur hvis hun opdaget det. Så fandt jeg en del legetøj i bunden af en skuffe. Jeg er blevet meget nysgerrig på det og har tænkt en del over det. Jeg tænker på evt. bare at låne noget men min storesøster ville blive ederrasende hvis hun fandt ud af det så det går måske ikke? Jeg har også tænkt på om jeg overhodet er gammel nok til at bruge det? Jeg har også tænkt på at spørge lidt ind til det hos min søster om hun evt. vil låne noget ud og måske gi gode råd (jeg ved jo ikke præsis hvordan man bruger det) men ved ikke om jeg kan tillade mig det. Jeg har et ok forhold til min storesøster men vi har aldrig rigtig snakket om sådan noget. Hvad tænker i jeg kan gøre?

Svar: 

Kære dig

Tak fordi du har skrevet til os. Selvom du ikke skriver det helt konkret, så går jeg ud fra at du mener sexlegetøj, når du skriver legetøj. Hvis jeg har forstået det helt forkert, så skriv meget gerne igen til brevkassen. 

Jeg vil starte med at sige at det er helt naturligt at du er nysgerrig og har lyst til at prøve. Når det så er sagt, så er sexlegetøj en meget privat ting, som du ikke må låne uden at have fået lov. Du spørger om du kan tale med din søster, og jeg synes godt at du kan fortælle hende at du er blevet nysgerrig på alt det her med at røre ved dig selv. Du kan f.eks. nævne at du har læst at nogle unge også bruger forskellige slags legetøj, og at du er blevet ret nysgerrig på det. Så kan I måske tale om det, uden at du behøver at fortælle at du har set i hendes skuffer. Det kan godt være at hun ikke har lyst til at tale om det, og det håber jeg også at du vil respektere. For det er nemlig, som jeg har sagt, en ret privat ting, som det ikke altid er nemt at tale om. 

I forhold til om du er gammel nok, så skal man være 18 år for at købe sexlegetøj. Der findes nogle steder hvor man kun skal være 16, men langt de fleste kræver at man er voksen. Det betyder dog ikke at du ikke kan være kreativ og bruge andre ting. Det kunne f.eks. være en gammel tandbørste (som du ikke har planer om at bruge til munden bagefter), skaftet af en hårbørste eller en agurk. Det vigtigste er at du bruger et kondom udenpå, uanset hvad du vælger. Både for at der f.eks. ikke ryger et stykke agurk op i dig, men også for at beskytte dig mod de bakterier som eventuelt sidder på tingene. Kondomer kan købes af alle og i alle supermarkeder, så de er nemme at få fat i. 

Jeg tænker også på om du måske kunne tale med din mor om din nysgerrighed? Selvom det kan føles pinligt at skulle fortælle om, så er det en helt naturlig del af livet. Hvis du nu synes at det ville være helt udelukket at tale med hende, og hvis din søster ikke har lyst til at tale om det, så kan jeg også anbefale sexlinjen.dk. Det er rådgivning, hvor du kan læse om alt det her med sex, og du kan også få råd i både chat og brevkasse. Du kan se deres side om onani her.

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Venlig hilsen 
Camilla

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program