føler mig som en stodder

brevkassespørgsmål

føler mig som en stodder

brevkassespørgsmål af
liva
14 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

hej mig og min veninde var til en fest her i weenden og der var der en lækker dreng. vi var begge meget lun på ham. min veninde kendte ham godt det var hende som holdte festen store bror. min veninde kendte hende der holdte festen og vidste at han var meget ældre ind han så ud. jeg var lige glad og begyndte at tale med ham. min veninde var meget fuld og hun begyndte at lyve rigtigt meget. hun mente at storebroren var 16.. det syntes jeg var okay vi alle pige var 14år. jeg havet meget kontakt med ham hen af aften men han var ikke en del af festen så jeg mødes med ham ude på tolitet ver gang. jeg blev meget tiltrækket af ham og han begyndte at kysse mig. jeg kysset selvfølig tilbage. han spurdte om vi skulle gå ind på hans værelse. derefter raget han på mig nogen forskelige steder, hvor han så lagde op til sex.det viste sig så han var 22 år men det valgte han først af sige efter vi havet haft sex. jeg føldte mig rigtigt upassene og gik tilbage til festen og lades som ingen ting..

hvad skal jeg gøre jeg føler mig rigtigt ulækker og utilpas

"jeg har haft sex med en 22 årige"

 

Svar: 

Kæreste dig, 

Hvor er det bare godt, du har skrevet herind til os. Det er så utrolig vigtigt, at du får snakket med nogen om det her, og hvordan du har det, så du ikke skal gå rundt med de svære følelser helt alene - og jeg synes, du satte så godt ord på det her, det er rigtig flot. Samtidig viser du mig også i din besked, at du kender dig selv og godt kan mærke dine grænser, det synes jeg også er rigtig stærkt. 

Du fortæller, at du har været til fest, hvor en fyr var meget nærgående og lagde an på dig. Du fortæller, at I startede med at kysse, at I så gik ind på hans værelse, hvor I endte med at have sex. Du skriver også, at du troede, at han var 16, men at han fortalte dig, at han faktisk er 22. Den information kan jeg sagtens forstå, du blev meget chokeret over og fik det dårligt over. 

Jeg vil gerne fortælle dig noget meget meget vigtigt. Du er IKKE ulækker. Du har INTET gjort forkert. Det her er IKKE din skyld. Jeg kan VIRKELIG godt forstå, at du har det rigtig dårligt med oplevelsen, for han er meget ældre end dig, og det er meget forkert, at han nærmede sig dig seksuelt. Det er faktisk også ulovligt, fordi du er under 15 og derfor stadig, lovligt set, et barn. Selvom man måske ikke føler sig som et barn som 14-årig, så har vi stadig en lovgivning, der er lavet til at beskytte børn fra voksne. Som barn kan man nogle gange komme til at træffe nogle valg, som man måske ikke ville træffe senere i livet - det er blandt andet fordi ens hjerne først er færdig med at udvikle sig, når man er voksen. Det er der nogle voksne, der udnytter, og det betyder desværre at nogle børn oplever nogle rigtig frygtelige og ubehagelige ting. Fyren vil altså faktisk kunne blive straffet for at have haft sex med dig, fordi man lovligt vil se det som et overgreb. 

Det kan være rigtig svært efter sådan en oplevelse at snakke om den. Man har fået overskredet sine grænser så voldsomt og det kan virkelig ryste én indeni. Det er heller ikke altid man kan mærke før bagefter, hvor meget ens grænser egentlig blev overskredet. Det kan være meget overvældende. De fleste, der oplever sådan noget har mange af de samme følelser og tanker som dig om at være ulækker. Man kan også komme til at tænke, at man selv er skyld i det, der skete og at man derfor er klam eller let. Det passer IKKE. Det er, der er sket for dig er udelukkende fordi HAN gjorde noget forkert, ulovligt og grænseoverskridende. 

Jeg kan virkelig godt forstå og forestille mig, at du har mange svære følelser i dig lige nu og måske slet ikke ved, hvad du skal gøre med dig selv og den ubehagelige oplevelse. Som sagt, synes jeg, det er virkelig flot og stærkt, at du har fortalt din historie til mig. Jeg tror samtidig også, det er rigtig vigtigt for dig, at du får det fortalt det til nogle andre også. Måske dine forældre eller et andet voksent familiemedlem? Eller en god lærer? Det er vigtigt, at der er nogen omkring dig, der ved, hvordan du har det, så du ikke skal gå og skjule det.

Jeg håber virkelig, du vil snakke med nogen, du er tryg ved om din oplevelse. Du fortjener ikke at være blevet behandlet på den måde, og du fortjener ikke at gå med det alene. Du er altid velkommen til at skrive igen, og du må også altid komme forbi vores chat. 

Kærlige hilsner

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program