Strækmærker

brevkassespørgsmål

Strækmærker

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

Jeg har fået strækmærker på mine bryster og jeg kan ikke holde det ud. Det er så grimt og jeg har slet ikke lyst til at nogen skal se mine bryster når jeg er klar til at begynde med det seksuelle. Er der noget i vejen fordi de kommer og hvordan får man dem væk

Svar: 

Hej du,

Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig stærkt af dig at dele dine tanker her. Det er tydeligt, at du går med nogle svære følelser omkring din krop, og det kræver meget at sætte ord på.

Det første du skal vide er, at strækmærker er fuldstændige normale. Det kan føles frustrerende og svært at acceptere, men det er vigtigt at vide, at strækmærker er noget, mange oplever – både unge og voksne.  De kommer ofte i perioder, hvor kroppen forandrer sig hurtigt, som under puberteten. Strækmærker er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig eller din krop. Tværtimod er de et resultat af, at din krop vokser og udvikler sig. Mange mennesker elsker deres strækmærker, fordi det gør dem unikke.

Jeg forstår, at det kan være svært at acceptere noget, man ikke bryder sig om. Her er nogle ting, du kan prøve:

Du kan prøve at bruge en god fugtighedscreme eller olie på huden. Selvom det ikke kan fjerne strækmærker, kan det hjælpe med at gøre huden blødere og mere smidig, hvilket er godt i den alder du er i, hvor din krop forandrer sig.

Hvis du synes, det fylder meget for dig, kan det hjælpe at tale med nogen f.eks. en veninde eller et familemedlem. Det kan gøre en stor forskel at dele dine tanker og følelser med andre.

Du skriver også, at du er bekymret for, hvad nogen vil tænke, når når du skal være intim med en anden. Mange unge bekymrer sig om, hvordan deres krop bliver set af andre, og det er helt naturligt. Men husk, at de fleste mennesker fokuserer ikke på små detaljer, som vi selv kan hænge os i. De ting du selv bemærker, lægger andre mennesker sjældent mærke til. Den rette person vil se dig for den, du er – og det er så meget mere end dine strækmærker.

Til sidst vil jeg skrive tak, fordi du vælger  at tage hånd om dine tanker og skrive her. Det er virkelig stærkt! Det er svært at ændre vores kroppes smukke særtegn, men vi kan altid ændre de følelser vi har omkring dem. Det tager sin tid, men du er allerede godt på vej :) 

Jeg ønsker dig alt det bedste!

Varmeste hilsner,

Samara fra Cyberhus

cyberhussamaras billede
Samara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program