Hej Maria, 

Det lyder som en virkelig skøn følelse, du oplever lige nu, og det er helt normalt at være nervøs i din situation. At være forelsket og ikke vide, hvordan den anden helt præcist har det, kan føles både vidunderligt og skræmmende på samme tid.

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at mod er at gøre noget, selvom det kan virke nervepirrende. Det er helt naturligt at være nervøs – det viser, at det betyder noget for dig. Og det er også helt okay at være usikker på, hvordan du skal gribe det an, især når det er første gang, du står i sådan en situation.

Hvis du føler dig klar til at tage et lille skridt, behøver det ikke være en kæmpe erklæring. Det kan være så simpelt som at give ham lidt mere opmærksomhed i jeres samtaler. Måske komplimentere noget, han gør, eller spørge om noget mere personligt, som du ikke har spurgt om før. Det kan være en måde at mærke efter, hvordan han reagerer, uden at det føles alt for stort for dig.

Hvis du gerne vil sige noget mere direkte, så prøv at finde et øjeblik, hvor I er alene, og du føler dig lidt mere tryg. Du behøver ikke at sige alt på én gang – du kan for eksempel starte med noget som:
"Jeg har tænkt på noget, og jeg synes virkelig, vi har det godt sammen. Jeg kan godt lide at snakke med dig."
Det åbner op for samtalen uden at lægge for meget pres på nogen af jer.

Hvis det stadig føles for stort lige nu, er det også helt okay at give det lidt tid og vente. Du kan måske kigge efter tegn på, at han også viser interesse, som f.eks. at han opsøger dig, starter samtaler, eller prøver at være tæt på dig. Hvis han gør det, kan det være en indikator for, at han også føler noget.

Det vigtigste er, at du lytter til dig selv og gør det i dit eget tempo. Og husk, at uanset hvordan det ender, er det at dele sine følelser en utrolig modig ting at gøre. 

Du er ikke alene i dette – mange har stået i præcis samme situation. Og det første skridt, du allerede har taget ved at åbne op om det her, er et stort og vigtigt skridt!

Mvh 

Camilla