Ondt når jeg tisser

brevkassespørgsmål

Ondt når jeg tisser

brevkassespørgsmål af
nathaniel
13 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 13 og har haft et problem i lang tid 

efter jeg har fået udløsning så når jeg tisser gør det ondt

det har været sådan i lang tid nu

onanere mindst 1 gang om dagen og gør det meget.

og når det er spænder jeg også i mens jeg onanere

ved ikke om det er normalt man gør det?

Håber i kan hjælpe mig.

tak  

Svar: 

Hej med dig Nathaniel!

Tak for dit spørgsmål. Det er svært for mig at sige præcis, hvorfor du har ondt, når du tisser. Du fortæller, at du onanerer meget, og nogle gange så kan det gøre, at slimhinderne i pikken bliver irriteret og gør ondt, men det kan også være en blærebetændelse eller lignende. Derfor tror jeg, at det bedste du kan gøre, det er at tage en snak med din læge. Han eller hun kan bedre sige, hvad det er, du oplever, og kan hjælpe dig med at få det væk igen.

Nogle kan godt synes, at det er lidt akavet at skulle tale med sin læge omkring sådan nogle ting, men husk at det er din læges arbejde, og det er hverken første eller sidste gang, din læge kommer til at opleve det, så det er slet ikke noget din læge tænker over. Så i stedet for at gå og have ondt uden grund, så tænker jeg, at det er bedre bare at få taget den snak, og så er det overstået.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej!

Mange hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program