Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 måneder 3 uger siden

Hej Cyberhus Mig og min kæreste har været sammen i 1 måneds tid, og vi føler begge to gerne vi vil gøre mere end bare at kysse og putte sammen. Problemet er at hun fylder 18 til februar og jeg fylder 17 til september. Så mit spørgsmål er om det er ulovligt at have sex med hinanden når hun fylder 18, men vi begge to har givet samtykke

Svar: 

Kære dig

Hvor er det dejligt at du har en kæreste, som du har lyst til at udforske seksualiteten sammen med. Det er rigtig vigtigt at føle sig tryg i det, og det lyder til at I er glade og trygge ved hinanden. 

Jeg kan godt forstå at du er lidt i tvivl omkring loven, når en af jer fylder 18 år før den anden. Det er dog sådan at loven om seksuel lavalder handler om børn og unge under 15 år.  Loven skal sikre at unge under 15 år, ikke bliver udnyttet af voksne. I jeres tilfælde, hvor I begge samtykker, og begge er over fyldt 15, så kommer I ikke i problemer med loven.  Heller ikke selvom den ene af jer fylder 18 år, fær den anden. 

Loven er til for at beskytte børn og unge, og det er virkelig godt at I tænker jer om, inden I kaster jer ud i seksualiteten. Jeg tænker dog at I kan have ro i maven, og nyde hinanden som I har lyst til - så længe I husker at give hinanden mulighed for at sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt. 

Jeg håber I kan bruge svaret. 

Venlige hilsner,

Camilla

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program